Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 328 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolloidkemi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grupper. K. behandler Systemer, der har en
meget stor fælles Overflade, hvorfor
Kapillarkræfterne spiller en dominerende Rolle.

Ved et disperst System forstaas et System,
der bestaar af fra hinanden adskilte
Partikler, den disperse Fase, svævende, i et
sammenhængende Medium. Dispersionsmediet. Alt
efter Komponenternes Tilstandsform kan vi faa
forsk. Typer frem. Er Dispersionsmediet
luftformigt, taler vi om Røg, hvis den disperse Fase
er fast, om Taage, hvis den disperse Fase
er flydende. Er Dispersionsmediet flydende, kan
vi f. Eks. have et Suspensoid, hvis den
disperse Fase er fast, et Emulsoid, hvis
den disperse Fase er flydende, og Skum,
saafremt den disperse Fase er luftformig. Paa
tilsvarende Maade kan faas 3 ny Systemer,
saafremt Dispersionsmediet er fast.

Man kan næsten ikke læse en kolloidkemisk
Afh. uden at støde paa Ordet Dispersitetsgrad;
dette er en Størrelse, der faar desto større
Talværdi, jo mindre Partiklerne i den disperse
Fase er. Dispersitetsgradens talmæssige Udtryk
kan man faa et Begreb om ved Betragtning af
nedenstaaende Tabel:

Overfladevæksten af Terninger, der Gang paa
Gang deles i 1000 ny Terninger.

Sidelængde			Antal Terninger	Saml. Overflade
1	cm		1	6	cm2
10—1	-		103	6.10	-
10—2	-		106	6.102	-
10—3	-		109	6.103	-
10—4	-		1012	6.104	-
10—5	-	100 Millimikron	1015	6.105	-
10—6	-		1018	6.106	-
10—7	-	1 do.	1021	6.107	-
10—8	-		1024	6.108	-
10—9	-		1027	6.109	-

Tallene i Tabellens sidste Kolonne angiver
Dispersitetsgraden; denne er følgelig defineret
som den samlede Overflade af 1 cm³ af den
disperse Fase. Man ser ligeledes af Tabellen, at
der til en bestemt Partikelstørrelse svarer en
bestemt Dispersitetsgrad. Indskrænker vi os til
at betragte Systemer, hvor Dispersionsmediet
er flydende, kan disse henføres til flg. 3 store
Grupper, nemlig: Grove Opslemninger, Kolloide
Opløsninger og Ægte Opløsninger. Det er da
meget vigtigt at lægge Mærke til, at der ikke
er nogen Væsensforskel mellem disse 3; de
grove Opslemninger gaar jævnt over i de
kolloide Opløsninger, og disse sidste gaar jævnt
over i de ægte Opløsninger. Af praktiske
Grunde har man draget kunstige Skillelinier mellem
de 3 Grupper. Partikler, der er større end
100 Millimikron, danner grove Opslemninger.
Partikler af denne Størrelse vil nemlig synke
til Bunds ell. stige til Vejrs i
Dispersionsmediet, efter som dette sidste henholdsvis har en
mindre ell. større Vægtfylde end Partiklerne.
Partikler, der er større end c. 100 Millimikron,
holdes tilbage af Filtrerpapir, medens mindre
Partikler gaar igennem. Endelig kan man i et
Mikroskop se Partikler, der er større end 100
Millimikron, medens mindre Partikler ikke kan
synliggøres ved dette Instrument.

Paa lgn. Maade har man sat Grænsen
mellem kolloide Opløsninger og ægte Opløsninger
ved 1 Millimikron. De ægte Opløsninger
diffunderer f. Eks. ind i Gelatine, Kolloiderne gør
det ikke. De ægte Opløsninger kan dialysere,
d. v. s. diffundere gennem en Membran,
Kolloiderne ikke. Endelig viser de kolloide
Opløsninger Tyndailfænomenet i Modsætning til de
ægte Opløsninger. Fænomenet er velkendt; det
er det samme, der fremkommer, naar
Solstraalernes Gang kan iagttages i et let støvfyldt
Værelse. Lysstraalen fra en Buelampe ses
tydeligt paa sin Vej gennem en kolloid
Opløsning, medens der intet iagttages i en ren
Vædske ell. en ægte Opløsning. Betragtes en
vandret Tyndallkegle f. Eks. ovenfra gennem et
lodret Mikroskop, ligner hele Opstillingen den,
der har ført til Konstruktionen af
Ultramikroskopet. Af det direkte Lys vil intet naa ind i
Mikroskopet; men hver Partikel, der rammes
af Lys. vil selv sende Lys ud i alle Retninger.
I Mikroskopet vil Partiklerne følgelig ses lyse
paa mørk Baggrund. Ved Hjælp af denne
Metode kan man synliggøre Partikler paa c. 1
Millimikron.

Sender man en elektrisk Strøm gennem en
ledende ægte Opløsning, sker der jo som
bekendt en Stoftransport baade mod den positive
og den negative Pol, og Fænomenet kaldes
Elektrolyse. Forsøges det samme med en
kolloid Opløsning, finder kun en ensidig
Stoftransport Sted, idet Partiklerne enten vil
vandre mod den positive ell. mod den negative Pol.
Fænomenet kaldes Kataforese.

Efter det Ovenstaaende definerer man altsaa
de kolloide Opløsninger som disperse Systemer,
hvis Partikelstørrelse kan variere mellem 1 og
100 Millimikron. Dispersitetsgraden kommer
derved (smlg. Tabellen) til at svinge mellem
6.10⁵ og 6.10⁷.

Der gives to Hovedmetoder til Fremstilling
af kolloide Opløsninger: Dispersionsmetoden,
der gaar ud fra større Partikler og gør disse
mindre. Et Eksempel herpaa er Udrivning af
Tusch i Vand. Kondensationsmetoden gaar ud
fra mindre Partikler og gør disse større. Et
Eksempel herpaa er Reduktion af en fortyndet
Guldkloridopløsning med en fortyndet
Garvesyreopløsning. P. Gr. a. Fortyndingen vokser
de udskilte Guldpartikler sig ikke saa store, at
der kan dannes et Bundfald og der opstaar
en blaa, violet ell. rubinrød kolloid Opløsning.

Man kender intet Stof, om hvilket man paa
Forhaand kunde sige, at det umuligt vilde
kunne lade sig overføre til den kolloide Tilstand.
Derfor taler man nu ikke som tidligere om
kolloide Stoffer, men om den kolloide Tilstand,
anerkendende denne som en almen Tilstand for
Materien.

K. behandler foruden disse Systemers
Fremstilling og Egenskaber tillige Systemernes
Tilstandsændringer, af hvilke de vigtigste er:
Adsorption, Koagulation, Gelatinering og
Kvældning. K. har i de senere Aar vundet udstrakt
praktisk Anvendelse, og mange tekn.
Problemer, man tidligere stod uforstaaende overfor,
har gennem K. faaet deres Forklaring.

Det røde Rubinglas indeholder kolloide
Partikler. Guld- og Sølvspejle kan fremstilles ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>