Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolonier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Behandling fra Moderlandets Side, er der i Tidernes
Løb foregaaet en betydelig Forandring deri.
I tidligere Tider betragtedes K. væsentligst som
»Malkekøer« for Moderlandet. Det gjaldt om at
drage saa stor økonomisk Fordel som muligt af
dem, navnlig ved trykkende Handelsprivilegier,
som kun kom Moderlandet ell. endog kun visse
Handelskompagnier i Moderlandet til gode. Om
selvstændig Styrelse var der ingen Tale. Som
typisk Repræsentant for denne Maade at
behandle K. paa kan nævnes Spanien, der ikke
alene forbeholdt sig al Handel paa sine
amerikanske K., men ogsaa lukkede dem helt ude
fra Berøring med fremmede Magter, samtidig
med, at der ikke gjordes meget for at fremme
K.’s indvortes Trivsel, og at Kolonisterne paa
alle Maader tilsidesattes for Moderlandets
Sønner. At en saadan Styrelse snarere skadede end
fremmede Sympatien for Moderlandet, med
hvilket K. ellers ved fælles Sprog, Religion og
materiel Fordel kunde være blevne inderlig
forbundne, viste sig snart, og Resultatet er, at
Spanien har mistet saa godt søm alle sine K.,
væsentligst ved Løsrivelse af disse selv. Endnu
til de aller seneste Aar har Holland praktiseret
et meget trykkende System over for sine
asiatiske K. Paa Java for Eksempel var al
Jord erklæret for Statsejendom, og de
Indfødte var pligtige til paa den dem tildelte
Jordlod at dyrke visse Produkter, der kun maatte
sælges til Statens Opkøbere. Ogsaa
Englænderne havde tidligere det samme Syn paa deres
K., men efter at de havde modtaget en gavnlig
Lære ved de nuværende Nordamerikanske
Fristaters Løsrivelse, er de nu slaaede ind paa en
anden, mere liberal Behandlingsmaade. De K.,
der er befolkede af eng. Udvandrere som
Kanada, Australien, Sydafrika o. a., tilstaas der
et vidtgaaende Selvstyre (Dominion-Stilling), og
Moderlandet finder sin Fordel i at knytte dem
saa stærkt økonomisk til sig som muligt. Det
har ogsaa vist sig, at der ved denne
Behandlingsmaade knyttes stærkere Baand mellem
Moderlandet og K. end tidligere. Det ivrige
Kapløb mellem de europæiske Stormagter og U.
S. A. og Japan om at erhverve sig
Kolonialbesiddelser, som er blevet saa fremtrædende
fra Midten af 19. Aarh., bunder i, at de
europæiske Stater tragter efter at faa et
tilstrækkelig stort Afsætningsmarked for deres Industri
og Plads for deres Overbefolkning, samtidig med
at de vil sikre sig Tilførsel af Levnedsmidler og
Raaprodukter for deres Industri, efterhaanden
som Markedet indsnævres i Europa. Navnlig
synes der i England i de senere Aar en
Stemning oppe for at frigøre sig for al økonomisk
Afhængighed af de europæiske Fastlandsstater
ved en inderlig økonomisk Forbindelse med K.
For øvrigt er K.’s statsretlige Stilling
naturligvis meget forsk. Nogle har ligefrem en
provinsiel Stilling til Moderlandet med
Repræsentation i dettes lovgivende Forsamling, som f.
Eks. Algier, andre styres af Embedsmænd,
udsendte og udnævnte af Moderlandet, som f. Eks.
de eng. Kronkolonier, atter andre med europ.
Befolkning har fuldstændig Selvstyre. Fl. K.
styres af indfødte Herskere, over hvilke
Moderlandet udøver Protektorat, og endelig træffes
Interessesfærer ell. Magtsfærer, Distrikter som
europæiske Magter forbeholder sig senere at
erobre og kolonisere.
En Inddeling af K. efter deres Art kan ikke
let praktiseres, da der findes utallige
Overgange; man har dog forsøgt at inddele dem i
Militærkolonier, der væsentligst er
erhvervede af strategiske Grunde (Gibraltar,
Malta, Aden), Handelskolonier, der vel
ikke selv frembringer meget, men er
Samlingspladser for de omliggende Landes Produkter
og Omsætning (Singapore, Hongkong, Skt
Thomas), Plantagekolonier, hvor de Hvide
ejer Jorden og dyrker den med fremmed, farvet
Arbejdskraft (Vestindien, Sandwichsøer,
Maskarenerne), Forvaltningskolonier, hvor
de Indfødte ejer og dyrker Jorden, medens de
Hvide styrer Landet og indirekte har
Fortjeneste ved Afgifter, Handel, Renter af anbragt
Kapital o. a. (Indien, Sundaøer, Ægypten,
Algier) og Nybyggerkolonier, hvor de
Hvide ejer Jorden og selv dyrker den (Kanada,
Sydafrika, Australien, Sibirien o. a.). De
tidligere talrige Straffekolonier (Sibirien,
Cayenne, Australien, Ny Caledonien) har
efterhaanden udspillet deres Rolle.
| Kolonialbesiddelser i 1921. | ||||||
| England. | ||||||
| I Europa: | ||||||
| Gibraltar | 5 | km2 | med | 17963 | Indb. | (1919) |
| Malta | 306 | — | — | 224655 | — | (—) |
| I Asien: | ||||||
| Kypern | 9282 | km2 | med | 311108 | Indb. | (—) |
| Mesopotamien (Prot.) | 341100 | — | — | 2849282 | — | (20) |
| Indiske Kejserdømme | 4764000 | — | — | 315608000 | — | (11) |
| Ceylon | 65990 | — | — | 4686383 | — | (19) |
| Malediverne (Prot.) | 300 | — | — | 70000 | — | (—) |
| Straits Settlements | 4140 | — | — | 846083 | — | (19) |
| Malajstater (Prot.) | 130000 | — | — | 2262000 | — | (18) |
| Nord Borneo | 80500 | — | — | 238000 | — | (19) |
| Brunei (Prot.) | 10400 | — | — | 32000 | — | (—) |
| Saravak (Prot.) | 129500 | — | — | 600000 | — | (—) |
| Hongkong | 1050 | — | — | 561500 | — | (19) |
| Øen Kamâran | 130 | — | — | 100 | — | (—) |
| Weihaiwei | 740 | — | — | 150000 | — | (16) |
| Bahreïnøerne | 550 | — | — | 110000 | — | (14) |
| I alt i Asien | c. 5540000 | km2 | med | 328324000 | Indb. | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
