Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Komet - Kometsøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Optrædelsen af Kulstof i K. Vogel har indesluttet
Stykker af Meteorstene i et lufttomt Rum og
ophedet dette. Sendtes nu en elektrisk Strøm
gennem Røret, saa lyste dette og viste paa det
fuldkomneste Kometspektret, hvorved altsaa
Beviset blev leveret for, at den i K. lysende
Gas findes i Meteorstenen.
Om K.’s Kerne er et fast Legeme af mange
Hundrede km’s Diameter, ell. om den er en
tættere Masse af den samme Beskaffenhed som
de teleskopiske K., ved man ikke. Vel kan man
næppe være i Tvivl om, at den bestaar af en
Materie, som fordamper ved Solvarmen eller
udskiller gasformigt Stof. Thi man har
bemærket, at K.’s Hoved ser ud, som om det var
dannet af over hinanden liggende Taageskikter ell.
-hylstre, hvori man har set en sig periodisk
gentagende Opstigning af Lysmasse, svagere og
svagere, jo længere man fjernede sig fra
Kernen; men de sikreste Beviser for disse
Fordampninger leverer Komethalerne. Disse kan
ikke blive at betragte som noget, der hænger
fast ved K., men er meget mere at
sammenligne med de Damp- ell. Røgsøjler, som stiger
til Vejrs fra en Skorsten. Og et Bevis for, at
Halen er direkte Udstrømninger fra Kernen,
har man bl. a. deri, at ikke en eneste K. med
kort Omløbstid har nogen Hale, thi i Tidens
Løb er det mere flygtige Stof, hvoraf Halen
bestaar, dampet bort. Betragter man nu
nærmere denne Udstrømning, vil man se, at den
begynder paa den mod Solen vendte Del af
Kernen, altsaa strømmer ud mod Solen, men
idet den udstrømmede Materie har faaet et
større Rum at brede sig ud over, bøjer den
om og slaar nu som den egl. Hale ind paa den
modsatte Retning og flygter bort fra Solen.
For at forklare dette har Bessel, som studerede
disse Ting meget indgaaende ved Halley’s K.,
opstillet Hypotesen om, at der i Solen som i
Kernen var en repulsiv Kraft, en Hypotese,
som fører Tanken hen paa elektrisk
Tiltrækning og Frastødning som Aarsagen til denne
Bevægelse hos K.’s Materie. Bessel udviklede
en matematisk Teori for Bevægelsen af de
udstrømmende Partikler, der danner Halen, og
kom gennem Paavisningen af, at
Udstrømningen ved Halley’s K. havde udført
pendulformige Svingninger omkr. Kernen med en
Periode af 110 Timer og det i K.’s Baneplan, til
det Resultat, at man maatte antage en
Polarkraft, som søger at drage den ene Halvdel af
K. til Solen og at støde den anden fra Solen.
Et lgn. Fænomen har man gennem Fotografiet
kunnet paavise ved K. 1892 I. Zöllner har i
Tilslutning til Bessel’s Arbejde søgt at forklare
K.’s Haledannelse ved en mellem Solen og K.
virksom elektrisk Kraft, og Bredikhine har
ført disse Undersøgelser videre og opstillet en
Teori for Komethalernes Dannelse, som i store
Træk forklarer alle de hidtil iagttagede
Fænomener. Han inddeler Komethalerne i 3 Typer,
og den hver Type gældende frastødende Kraft
er i Enheder af Solens Tiltrækning paa vedk.
Punkt af Rummet resp. 18, 2,2 til 0,5 og 0,3 til 0,1.
Da nu den frastødende Kraft maa være
stærkere end den, som driver Materien ud af
Kernen, for at Stoffet skal kunne gaa i Retning
fra K. og danne Halen, vil Halen faa en desto
mere retliniet Form, jo stærkere den repulsive
Kraft er. Og er denne Kraft en elektrisk
Frastødning, maa den ytre sig med forsk. Styrke
paa Gas af forsk. specifik Vægt. Da nu
Forholdet mellem Kraften ved 1. og 2. Type er
som Forholdet mellem de specifikke Vægter af
Vandstof og Kulvandstof, saa slutter Bredikhine,
at 1. Type hovedsagelig bestaar af Vandstof, 2.
af Kulvandstof (Natrium). Repulsivkraften ved
Type 3 vilde da nærmest komme til at tilhøre
Jerndampe. Men ikke hermed er alle de iagttagede
Fænomener blevne forklarede. Og desuden
lader der sig anføre mange Grunde, som taler
mod, at disse Komethaler virkelig indeholder
Materie. Herfor taler ikke alene deres
fuldstændige Gennemsigtighed, men ogsaa den
Omstændighed, at der ved et Materietab af
Kernen, hvilket, staar i et mærkbart Forhold til
den allerede meget ringe Masse, maatte
indtræde en Tilbagevirkning paa Kernen, som
vilde have en meget tydelig Indflydelse paa K.’s
Bevægelse. Bessel fandt saaledes, at hvis
Halley’s K. daglig tabte 1/1000 af sin Masse under
Haledannelsen, maatte dette have bevirket, at
K. skulde have passeret sit Perihel 2—3 Aar
tidligere, end det virkelig skete. Men den næsten
absolutte Punktlighed i sin Tilbagevenden
netop ved denne største af alle periodiske K.
beviser, at dens Hale for vore Forskningsmetoder
virkelig maa kaldes et »synligt Intet«, og
Holetschek har vist, at Halley’s K. siden 1607 ikke
er aftaget i Lysstyrke, og for Encke’s K. har
Backlund fundet det samme for Tiden fra 1819
til Nutiden. Muligvis vil man gennem de nyere
Undersøgelser over Sammenhængen mellem Lys
og Elektricitet komme til en rigtigere
Forklaring af, hvad Komethalerne egl. er for noget.
I 1895 har Fessenden søgt at benytte de i den
sidste Tid anstillede Undersøgelser over
Virkningen af det ultraviolette Lys til at opstille
en ny elektrisk Teori for Dannelsen af
Komethaler. Arrhenius har i Lystrykket søgt en
Forklaring af Komethalen, og muligvis er
Bredikhine’s Repulsivkraft at identificere med
Lystrykket. Ved Mødet af Astronomical and
Astrophysical Society of America Aug. 1908 blev der
dannet en Comet Committee, hvis Opgave er at
virke for et Samarbejde til nærmere
Udforskning af K.’s fysikalske Beskaffenhed. I
Aarsberetninger fra Møderne er der meddelt, hvad
der hidtil er blevet udrettet. (Litt.:
Oppolzer, »Lehrbuch zur Bahnbestimmung der
Kometen und Planeten« [2 Bd, Leipzig
1870—80]; Galle, »Verzeichniss der Elemente der
bisher berechneten Cometenbahnen« [Leipzig
1894]; Newcomb-Engelmann’s
»Populäre Astronomie«, 6. Opl. 1921).
J. Fr. S.
Kometsøger, en til Opsøgning af Kometer
bestemt Kikkert, som maa være saa lysstærk
som muligt og ved liden Forstørrelse have et
stort Synsfelt. Før i Tiden var disse
Instrumenter meget enkle; saaledes benyttede den
bekendte Kometopdager Messier en Kikkert af
kun 0,6 m’s Længde og 6 cm’s Aabning, som
forstørrede kun 5 Gange, men havde et
Synsfelt paa 4°. De nyere K. er større, og i
Henseende til deres Montering er der foretaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
