Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 351 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kometsøger - Komfort - Komfur - Komgha - Komik - Komiker - Kominor - komisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsk. Forbedringer. Da disse Instrumenter
vanskelig kan have en fast Opstilling, men
mest maa benyttes i det frie, maa de være let
transportable og saaledes konstruerede, at
Iagttageren bekvemt kan gennemforske en større
Egn af Himmelen uden at forandre sin
Legemsstilling. For Observatoriet i Strasbourg har
Repsold konstrueret en Observationsstol i
Forbindelse med K., saa at Iagttageren kan rette
Kikkerten mod et hvilket som helst Punkt af
Himmelen uden at forlade Stolen. For
Observatoriet i Wien har Schneider efter Villarceau’s
Anvisning monteret en K., saa at Iagttagerens
Hoved altid bliver i samme Stilling.
J. Fr. S.

Komfort [-’få.r] (eng. comfort; fr. confort,
»Trøst«), hjemlig Hygge, fremkaldt ved
Hjemmets praktiske og smagfulde Indretning;
Bekvemmelighed; komfortabel, hyggelig,
bekvem.

Komfur, se Kogeindretninger.

Komgha, Division af den Sydafrikanske
Unions Provins Cape of Good Hope (Kaplandet),
ligger ved Kysten af det Indiske Ocean
umiddelbart V. f. Great Keiriver. 1414 km² med
16300 Indb. Byen K. er forbundet med
East-London ved en Jernbane, men har kun c. 500
Indb.
C. A.

Komik (gr.), komisk Virkning eller
Fremstilling.

Komiker (gr.), Fremstiller ell. Skaber af det
komiske.

Kominor, en af det danske Firma F. L.
Smidt & Co. fremstillet Kuglefaldmølle, der
navnlig bruges ved Cementfremstilling til
Knusning af saavel Raastoffer som Klinker.
Det er (se Fig.) en Tromle med et Par
m’s Diameter, delvis fyldt med
Staalkugler af Størrelse som en knyttet Haand
og indvendig foret med trappestillede
Maleflader. Under Rotationen falder Kuglerne
fra Afsats til Afsats og knuser Materialet.
Fødeapparatet bestaar af en Tragt K, fra hvilken
Materialet glider ud paa den roterende
Tallerken T, fra hvilken den fastsiddende Afstryger
A fejer det ned i en tvedelt Fødetragt;
Tilførslen reguleres med det forskydelige Rørstykke
C. Fra Fødetragten passerer Materialet ind i
Tromlen gennem Huller i dennes ene
Endebund og derfra videre hen til den anden
Endebund, hvor det knuste Materiale glider ned i
nogle cylindriske Sigter, S, der deltager i
Rotationen, og som tillader det tilstrækkelig findelte
Materiale at falde ud, medens det, der endnu
er for groft, gennem Rørene R atter føres
ind i Møllen. K. til Vaadmaling mangler disse
Sigter, men til Gengæld passerer Slammen
efter Knusningen en lodret Turbine, gennem hvis
Arme den slynges mod en cylindrisk Si, der
lader det groveste gaa tilbage til fornyet
Maling.
E. Su.

Kominor.

komisk (gr.). Det komiske, der har været
Genstand for megen Eftertanke, er ogsaa blevet
bestemt paa mange forsk. Maader. Det ligger
iflg. Aristoteles i en Mangel ell. Deformitet, der
intet smerteligt har for den, der har den.
Andre har søgt det komiskes Væsen i den
smerteløse Modsigelse ell. i en log. Modsigelse,
i noget forstandsmodsigende, uforstandigt, der
træder sanseligt frem som Handling for os, og
som føles som k., ved at vi laaner den forkert
handlende noget af vor Viden og Indsigt (Jean
Paul), ell. som Kant i en spændt Forventning,
der opløses i intet. Disse Bestemmelser leder
ind mod det rigtige. Det ejendommelige for
det k. er en ved en intellektuel Kontrast
fremkaldt Blandingsfølelse af Lyst og Ulyst med
Overvægt af Lyst. Ved en vis Lighed ledes vi
til at bringe to disparate Forestillinger i en
inderlig Forbindelse ɔ: vi ledes til at vente en
Forbindelse, der straks viser sig at være
umulig, og vi faar et Stød af Forundring og
Spænding af stærk Følelsesvirkning. Naar Molboen
sætter sig paa den Gren, han saver af Træet, saa
virker det k. Vi venter Fornuft, det er rigtigt og
fornuftigt, at han kravler op i Træet (mange
af disse Molbohistorier synes ogsaa at vidne om
hans Kløgt og Fiffighed), og saa bliver det
hele dog saa forkert og umuligt. Fornuft og
Dumhed, de disparate
Forestillinger, tvinges her
sammen: netop det, der
er Fornuften, Kløgten,
Fiffigheden, vender sig
under Spænding til højeste
Ufornuft; det hele vælter;
den spændte Forventning
opløses i intet. Det er
Fornuften i Ufornuften, der
fanger os og fremkalder
den intellektuelle Kontrast.
Molbohistorierne er
Tilfælde af det objektivt ell.
passivt k. ell. latterlige,
der fremtræder i fl. Former:
1) Anskuelsens Komik. For det uopdragne Gemyt
er saaledes alle Misdannelser k., og den lavere
Komik udnytter rigeligt denne Kilde; den
Stammende, Bardolf’s røde Næse, Pulcinello’s
Pukkel, Harlekin og Pierrot; den Stammende
ligesom prætenderer at tale, og saa er det kun
Hakkeri o. s. v. (smlg. det burleske); 2)
Handlingens og Situationens Komik, som naar
intetsigende Genstande og Forhold behandles
med stor Alvor og Gravitet, ell. falske
Pretensioner afsløres ved Misforholdet mellem
Bestræbelse og Udførelse, ell. naar der anvendes
upassende Midler til et Formaals
Virkeliggørelse o. s. v. 3) Dum Tales Komik, hvor Talen
vækker Forventning om Fornuft, Dybsindighed,
Begrundelse, og saa er det kun Dumhed og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>