Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommandotaarn - Kommandotillæg - Kommandør - Kommandørkaptajn - Kommandørsætter - Kommemoration - Kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Manøvrering foregaar i et, Ledelsen af Vaabnene
i andre. En Del af Kommandoelementerne er i
moderne Skibe henlagt til
Centralkommandopladser, der ligger beskyttet nede i Skibet og
forbundet med Taarnet ved de nødvendige
Meddelelsesmidler; ogsaa Styringen kan foregaa
herfra ved Hjælp af en Viseroverføring fra K.
C. B-h.
Kommandotillæg er i Danmark det Tillæg
i Penge, som tilkommer Officerer og
Underofficerer samt Ligestillede af Linien, der ikke har
Felttillæg, naar de er indkvarterede i et Fort
ell. Lejr ell. ligger i Kantonnement ell. Bivuak;
K. er lig 1/4 af Lønningen. I andre Lande har
K. en lgn. Betydning.
E. C.
Kommandør. En Grad i det danske
Søofficerskorps mellem Kaptajn og
Kontreadmiral. K. anvendes som Chefer for mindre
Eskadrer og Kystforsvarsskibene, som Korps-
og Skolechefer, Direktør for Søkortarkivet,
Stabschefer m. m. Antallet er f. T. 16. K.
kaldtes tidligere Orlogskaptajn. I England kaldes
K. for Captain, i Frankrig Capitaine de
vaisseau og i Tyskland Kapitän zur See. K. findes
ogsaa i den norske og sv. Marine.
C. B-h.
Ved K. betegnes efter de i de fleste
europæiske Stater og navnlig ogsaa i de nordiske
Riger gældende Ordensstatutter i Reglen den
mellemste af de vedk. Ridderordeners Klasser,
saaledes at Indehaverne af Ordenens 1. ell.
laveste Klasse benævnes »Riddere«, Indehaverne
af mellemste K. og Indehaverne af øverste
Klasse »Storkors«. I enkelte Lande er der
indskudt en Klasse som Officer efter Riddergraden,
og i andre, som f. Eks. i Danmark og Norge,
er atter Kommandørklassen delt i 2 Grader med
afvigende Insignier.
(C. V. N.).
Kommandørkaptajn, en i Danmark før
1856 eksisterende Søofficersgrad mellem
Kommandør og Kaptajn. Graden findes endnu i den
norske og sv. Marine samt i fl. andre
fremmede Mariner, i hvilke sidste den benævnes
Fregatkaptajn.
C. B-h.
Kommandørsætter. 1778 genoplivede Gustaf
III Ridderhusordningen af 1626, hvorefter
Adelen inddeltes i 3 Klasser: Herreklassen,
omfattende de grevelige og friherrelige Ætter
ell. Slægter; Ridderklassen, hvortil hørte
de, hvis Forfædre havde indehaft
Rigsraadsværdigheden, og Svendeklassen, under
hvilken hele den øvrige, menige Adel. Da
Ridderklassen imidlertid var indsmeltet til at omslutte
blot 16 Slægter, forordnedes det, at den skulde
forstærkes med 300 af de ældste Ætter af
Svendeklassen og alle Kommandører af Sværd-
og Nordstjerneordenen samt deres mandlige
Afkom efter Førstefødselsretten. Denne
Klasseinddeling blev vel ophævet ved Rigsdagen 1809,
men de i Ridderklassen paa denne Maade
optagne Slægter har vedblivende beholdt Navnet
K. og Sæde næst efter Grever og Friherrer i
Ridderhuset, hvis hele Betydning jo imidlertid
nu er væsentlig forandret, efter Stadfæstelsen af
den ny Rigsdagsordning af 22. Juni 1866, om
den end ikke helt kan siges at være forsvundet.
(C. V. N.). K. B.
Kommemoration, d. s. s.
commemoratio.
Kommen (norsk: Karve, Carum cárvi L.),
Art af Slægten Carum (s. d.), Krydderiplante,
stiller ikke særlige Fordringer til Jorden, kun
maa den ikke være for tør. Den taaler godt
Halvskygge, og der maa være godt Læ, da
Frugterne let blæser af, naar Modningen
indtræder. Heldigst er det at dyrke K. i toaarig
Kultur; man saar Frøet tidlig om Foraaret,
med c. 50 cm mellem Rækkerne og 1 cm dybt.
Naar de unge Planter har skiftet Blade,
udtyndes de til 25 cm’s indbyrdes Afstand. Skulde
en enkelt Plante skyde Blomsterstængel
allerede første Aar, afskæres denne, saa snart den
viser sig. Naar Frosten indtræder, lægges et
tyndt Lag Gødning over Planterækkerne. Om
Foraaret fjernes Gødningen, hvor der ligger et
for tykt Lag over Planterne, og der hakkes
mellem Rækkerne for at bryde den Skorpe, som
Vinteren har frembragt paa Jorden. Saa snart
Frøet paa de først ansatte Skærme i Juli
Maaned har antaget en brun Farve, indtræder
Høsten, man afskærer Stænglerne 15 cm over
Jorden, og efter at de er bundne sammen i
Smaaknipper, henlægges disse paa Stubben til
Eftermodning. Bedst er det at af tærske Frøet paa
Sejl ligesom Raps; man tærsker da første Gang
nogle Dage efter Afskæringen og spreder
derefter igen Knipperne paa Jordstykket for at
modne det Frø, som ikke er faldet af ved
første Tærskning. Efter at være aftærsket spredes
Frøet paa et Loft e. l. Sted; i den første Tid
maa det kastes et Par Gange daglig. Naar
Frøet er fuldstændig tørt, renses det paa en
Rensemaskine og er da færdig til Salg.
L. H.
Kommen dyrkes navnlig i Holland, Norge
og Rusland samt i Mähren, Thüringen og
omkr. Halle. K. er oftest 3—5 mm lang,
seglformet, ubehaaret og paa den udvendige
krumme Side forsynet med 5 lysebrune,
fremspringende Ribber, imellem hvilke der ligger 4
Striber af oliefyldte Celler; paa den indvendige
flade Side ligger 2 lgn. Striber. Frugten har
en ejendommelig, aromatisk Lugt og en
temmelig skarp, bidende Smag. Lugten og til Dels
Smagen skyldes den æteriske Olie,
Kommenolie, der kan faas ved Destillation enten af
K., og da har en behagelig, mild kommenagtig
Lugt, ell. af Stilke og Affald, og da har en
ram, harpiksagtig Lugt. I K. findes Olien i
meget vekslende Mængder (2—9 %), mest i de
Frugter, der har vokset længst mod N. Olien
har en lysegul Farve og en Vægtfylde af
0,908—0,915 og indeholder som Hovedbestanddele en
Kulbrinte C10H16 og Carvol. I Handelen gaar
overvejende hollandsk og norsk samt i
ringere Mængde tysk og russisk K.; i
Danmark dyrkes kun lidt. K. benyttes ved
Surbrødsbagningen og paa forsk. Maade som
Krydderi; Olien bruges til Parfumering af Sæber,
Likører, Akvavit o. l. samt i ringe Mængde i
Medicinen, hovedsagelig som Smagskorrigens.
Spidskommen, romersk ell.
Malteserkommen, er Frugten af en navnlig i
Middelhavslandene dyrket Skærmplante,
Havrekommen. Den er næsten dobbelt saa lang som
K., betydelig lysere end denne og svagt
behaaret. Lugten er ubehagelig, svagt
kamferagtig, Smagen krydret. Den bruges i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
