Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommenda - Kommendation - Kommende - kommende og gaaende Rulle - Kommenolie - Kommensalisme - kommensurabel - Komment - Kommentar - Kommercekollegiet - Kommercelæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligt med disse K.’er. Saaledes har man fra Pisa
en 1161 kodificeret Lovsamling (med Revisioner
1223 og 1231), medens man fra Genua har
Lovbestemmelser fra 13. Aarhundrede. La tabula
di Amalfi befattede sig i Særdeleshed med den
særlige Form: Colonna, hvorunder Skippere og
Matroser drev Paqotille, men ogsaa de rene
K.’er havde adskillige Paragraffer i denne
Søret-Samling. Fra Venedig har man fundet
Lovbestemmelser fra 1242, men man har
sikkert haft saadanne allerede langt tidligere. For
Sydfrankrig og Spanien har man Lovgivning
om K.’erne fra 12. og 13. Aarh. (Loven i
Marseille viser stærk Indflydelse af den
pisanske Søret, men det turde forklares dermed, at
kun Pisa havde egen Konsul-Dommer i
Marseille). Efter en Sølov fra 1588 for Genua at
dømme har K.’erne paa det Tidspunkt tabt
deres Bet., selv om de overlevede det Slag, der
tilføjedes den ital. Handel, da Tyrkerne 1453
erobrede det østromerske Rige. (Litt.: Willy
Silberschmidt, »Die Commenda« [1884];
Max Weber, »Zur Geschichte der
Handelsgesellschaften im Mittelalter« [1889];
Reinhard Heyman, »Zur Entstehung des
Kapitalismus in Venedig« [1905]).
Ch. V. N.
Kommendation (lat. commendatio,
Anbefaling) bruges om den Handling, hvorved
Vasallen overgiver sin Ejendom til Lensherren. I
Flertal, commendationes, bruges det om Bønner
for de Døde.
L. M.
Kommende (lat. commenda af commendare
betro, overdrage) bruges opr. om et ledigt
Embede, der bestyres af en Nabopræst, senere om
et gejstligt Embede, hvis Indtægter tilfaldt en
anden end den, der forvaltede det. I 13. og 14.
Aarh. hobedes mange Embeder sammen paa
enkelte Personer, saaledes at de havde dem i
Kommendation ɔ: de havde Indtægterne af dem,
men ikke Besværet. Paa Karolingernes Tid
opstod den Skik, at Fyrsterne overdrog
Indtægterne af Kirkegodser og Klostre til Lægfolk
(Abbates commendatarii), under hvis Værn de
paagældende Institutioner da stod. Paa samme
Maade overdroges Klostre til Sækulargejstlige.
Tridentinerkoncilet søgte at raade Bod paa
Misbrugene ved K., men det afskaffede dem ikke.
— Hos Ridderordenerne brugte man Navnet K.
om de Egne, som enkelte Riddere (Komturer,
Commendatores) havde faaet at bestyre.
L. M.
kommende og gaaende Rulle (Søv.), en
Fortegnelse, der føres i ethvert Orlogsskib
over samtlige ombordværende Personer med
Angivelse af, naar hver enkelt er kommen om
Bord og atter afgaaet fra Skibet. Rullen danner
et Bilag til fl. af Skibets Regnskaber.
C. B-h.
Kommenolie, se Kommen.
Kommensalisme, se Snylteplanter.
kommensurabel (lat.) (mat.). En Størrelse
siges at være k. med en anden af samme Art,
naar de har et fælles Maal, ɔ: naar der gives
en Størrelse, de er indeholdt et helt Antal
Gange i hver af dem.
Chr. C.
Komment [-’maŋ], i tysk Studentersprog
(Burschensprache) Indbegrebet af de fra
tidligere Tider nedarvede Skikke og Ceremonier,
som Studenterne har at iagttage ved deres
selskabelige Sammenkomster, navnlig ved
»Kommers« (Øl-, Drikke-K.); dernæst Betegnelse for
den Lovbog, der indeholder disse Skikke og
Sædvaner.
Cl. W.
Kommentar, se commentarii.
Kommercekollegiet var Led af den
saakaldte kollegiale Administration under
Enevælden; det bestod til forsk. Tider dels som særlig
Afdeling, dels forenet med andre Grene af
Centraladministrationen (Politi-, Toldvæsen,
Landvæsen). Kollegiet havde dog — i alt Fald fra
1735 — sine egne Kontorer (Underafdelinger),
hvorigennem Sager vedr. Handel, Fabriks- og
Industridrift etc. behandledes, forinden de
forelagdes det samlede Kollegium til Afgørelse. K.
oprettedes 1. Oktbr 1668, men fik først sin
Instruks 22. Septbr 1670. Bl. a. henhørte
Skibsmaalingsforretningerne herunder; men efter at
disse Forretninger ved Resol. af 14. Novbr 1691
udskiltes, høres der intet mere til Kollegiet, og
det har hverken efterladt sig Protokoller ell.
Sager. 1704—08 bestod et K., oprettet ved
Instruks af 26. Jan. 1704. Ved Instruks af 23.
Marts 1708 forenedes Kollegiet med de
Tilforordnede ved Politivæsenet i Kbhvn til et Politi- og
Kommercekollegium. Iflg.
Lønningsreglementerne fra 1724 var dette Kollegium forenet med
Magistraten i Kbhvn, indtil det ophævedes ved
Frd. af 5. Jan. 1731. Denne Forening gav
Anledning til, at Kollegiets Arkiv næsten gik
fuldstændig til Grunde ved Branden 1728 af Kbhvn’s
Raadhus. 1735—68 udgør Kollegiet en Afdeling
under General-, Lands-, Økonomi- og
Kommercekollegiet (Reskript af 5. Decbr 1735). Ved
Frd. af 15. Febr 1768 oprettedes
Generalkommercekollegiet som en Afdeling af General-,
Toldkammer- og Kommercekollegiet, men ved
Frd. af 4. Juni 1771 henlagdes det, sammen med
fl. andre Kollegier under Struensee’s Styrelse,
til Finanskollegiet og ophævedes helt ved Frd.
af 18. Juli 1771. — Ved Reskript af 14. Jan. 1773
blev de ældre Kollegier for det meste
genoprettede, saaledes ogsaa Generallandøkonomi- og
Kommercekollegiet. Ved Reskript af 9. Febr
1816 forenedes K. (ligesom i 1768—71) med det
Vestindisk-Guineiske Rente- samt
Generaltoldkammer til et Generaltoldkammer- og
Kommercekollegium. Fra Marts 1848 kom
Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet under
Ledelse af Handelsministeren — og benævnedes
derfor jævnlig Handelsministeriet —, men da
Kollegiet hævedes ved Kundgørelse af 24. Novbr
1848, overgik de under det sorterende Sager
vedrørende Handel (undtagen hvad der ifølge
Sagens Natur kom til at sortere under
Udenrigsministeriet), Industri-, Kanal-, Havne-,
Vandbygnings- og Fabriksvæsenet til
Indenrigsministeriet. (Litt.: G. N. Kringelbach,
»Den danske civile Centraladministrations
Embedsetat 1660—1848« [1889]; samme, »Den
civile Centraladministration 1848—1893« [1894]).
(C. W. K.). K. B.
Kommercelæst, Maal for Skibes
Rumindhold og Bæreevne, der tidligere anvendtes som
Enhed for Fastsættelsen af Fragter,
Bolværkspenge o. l. Indtil 1867 var en K. fastsat til 150
danske Kubikfod og den dertil svarende Vægt
som Norm til 2600 kg, men varierede dog med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
