Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunestyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bergen allerede fra 1680), valgte under skarp
Kontrol af Magistrat og Overøvrighed, hvis
Virksomhed i smaa Skridt udvidedes saaledes,
at de fik Ret til i Forbindelse med Magistraten
at overveje alle Byens Tarv vedk. Spørgsmaal
og omsider ogsaa til en vis Deltagelse i den
egl. Administration, dog at Fattig- og
Skolevæsenet holdtes helt uden for deres Virkeraade.
Kbhvn forblev imidlertid i Henhold til sine
Privilegier af 24. Juni 1661 som saakaldt »fri
Rigsstad« noget anderledes stillet, idet dens
Anliggender i det hele umiddelbart under
Centralregeringen styredes af en kongevalgt
Magistrat med en Overpræsident i Spidsen og 32
Mænd, valgte saaledes, at Borgerskabet til hver
ledigblivende Plads foreslog tvende, hvoraf
Magistraten udpegede den ene, samt at Halvdelen
af dem stedse skulde være Haandværkere, og
vel havde disse 32 Mænd noget større
Myndighed end Købstædernes eligerede Borgere, men
man var dog endnu saare langt fra
kommunalt Selvstyre og Uafhængighed. Paa
Landet endelig var der paa Lovens Tid ikke Tale
om nogen Kommunalforfatning. Ifølge D. L.’s
3—13—31—32 kunde Almuen tage Bestemmelse
om »Hegn og Gærde og Grøft og Led, samt
om anden Byens Nytte og Tarv« og for Brud
paa saadan Varetægt sætte Bøder, der skulde
leveres til vederhæftige Mænd i Landsbyen,
som skulde aflægge Regnskab for Beløbenes
Anvendelse — det var det hele —, og først ved
Frd. 5. Juli 1803 om Fattigvæsenet paa Landet
og 29. Juli 1814 om Skolevæsenet smst. lagdes
de første egl. Spirer til et virkeligt
Kommunalliv, som dog først overhovedet fik organiseret
Skikkelse ved Frd. 13. Aug. 1841, der skabte
saavel Sogneforstanderskaberne, senere
omdøbte til Sogneraadene, som Amtsraadene.
For Købstædernes Vedk. skete imidlertid et
ikke ringe Fremskridt ved Frd. 24. Oktbr 1837,
hvorefter deres Styrelser fik en mere folkelig
Sammensætning, og disses Indflydelse blev
forøget samtidig med, at deres Omraade
udvidedes; i lgn. Retning virkede Frd. 1. Jan. 1840
for Hovedstadens Vedk., og efter at
Juni-Grundloven § 96 havde hævdet Kommunernes
Ret til under Statens Tilsyn frit at styre deres
egne Anliggender, er efterhaanden en Række
hertil sigtende Love af større ell. mindre Bet.
udkomne, under hvis Vinger et kraftigt og rigt
kommunalt Selvstyre er begyndt at udfolde sig.
De grundlæggende Lovbestemmelser om
Kommunernes Styrelse er L. af 4. Marts 1857 om
Kbhvn’s kommunale Anliggender,
Landkommunalloven af 6. Juli 1867 og
Købstadkommunalloven af 26. Maj 1868, men hertil slutter sig
forsk. specielle Love, der i saa stort Omfang
har ændret de opr. Regler, at der af disse i
det væsentlige kun er de organisatoriske
Rammer tilbage. Den fremadskridende Udvikling
henimod gennemført kommunalt Selvstyre har
navnlig sat Spor i Reglerne om Valgret og
Valgbarhed til de kommunale Raad. Saavel L.
af 23. Decbr 1865 om Valg af
Borgerrepræsentanter i Kbhvn som Land- og
Købstadkommunallovene gav den økonomisk mere velstillede
Del af Befolkningen en særlig Indflydelse med
Hensyn til Kommunalbestyrelsernes
Sammensætning, omend i forsk. Form og Udstrækning.
Efter den kbhvn’ske Lov var Valgretten
betinget af Valgbarhed til Folketinget i Forbindelse
med Skatteydelse af en vis Størrelse. I Sogne-
og Købstadkommunerne var Valgretten vel ikke
afhængig af Skattens Størrelse, men til
Gengæld var her de højstbeskattede Vælgere
indordnede i en særlig Vælgerklasse, der valgte
henholdsvis den større Del af Sogneraadets og
den mindre Del af Byraadets Medlemmer
ved Siden af, at de sammen med de alm.
Vælgere deltog i Valget af Raadets øvrige
Medlemmer. For Amtsraadets Vedk. blev den større
Del af Raadets Medlemmer valgt af Valgmænd
fra Sognekommunerne, medens den mindre Del
blev valgt af et lige saa stort Antal af de
højstbeskattede Ejendomsbesiddere i
Amtsraadskredsen. Heri skete en gennemgribende
Forandring ved L. Nr 79 af 20. April 1908 om
kommunale Valg, der ophævede den privilegerede
Valgret til Sogneraad, Byraad og
Borgerrepræsentation og samtidig gav ny Regler for
Valgenes Foretagelse m. v.
Samtlige Medlemmer af Sogneraad, Byraad og
Borgerrepræsentantskab vælges nu af samme
Vælgerklasse, der omfatter alle 25-aarige,
indfødte og uberygtede Personer, som ved Valgets
Foretagelse har Bopæl i Kommunen og er
Skatteydere til den og i det løbende og det nærmest
foregaaende Skatteaar har boet der og svaret
den dem paalignede kommunale Skat, alt
medmindre Vedk. nyder ell. har nydt
Fattigunderstøttelse, der ikke er enten eftergivet ell.
tilbagebetalt, ell. er ude af Raadighed over deres
Bo. Valgretten tilkommer ikke blot Mænd, men
ogsaa Kvinder, saavel gifte som ugifte, i hvilken
Henseende det er bestemt, at den af en
Ægtemand som Familieoverhoved svarede Skat
med visse Undtagelser ogsaa kommer Hustruen
til gode. Valgbarhedsbetingelserne falder
sammen med Betingelserne for Valgret. De
ordentlige Valg afholdes i Beg. af Marts og gælder
for 4 Aar, regnede fra 1. Apr. Ved
Valgperiodens Udløb afgaar samtlige Medlemmer paa
een Gang. Det er en Pligt at modtage Valg i
to efter hinanden flg. Valgperioder. Valgene
foregaar i Henhold til Lister, paa hvilke
bestemte Personer bringes i Forslag til Valg, og
som skal være indleverede til Valgbestyrelsen
senest den fjerde Aften før Valget.
Afstemningen er skriftlig og hemmelig. Der maa ikke
benyttes andre Stemmesedler end de af
Valgbestyrelsen tilvejebragte, og paa disse maa
Vælgeren kun anbringe et Kryds ved Betegnelsen
for den Kandidatliste, han vil give sin Stemme.
Alle yderligere Tilføjelser, ogsaa blotte Tegn,
gør Stemmesedlen ugyldig. Afkrydsningen
foregaar i et lukket Stemmerum, hvor kun een
Vælger ad Gangen maa opholde sig. Den
afkrydsede Stemmeseddel indlægges, medens
Vælgeren endnu befinder sig i Stemmerummet, i en
af de af Valgbestyrelsen tilvejebragte
Konvolutter og afleveres derefter til
Stemmemodtageren, der i Vælgerens Paasyn nedlægger den i
Stemmekassen. Ved Opgørelsen af Valget
anvendes Forholdstalsvalgmaaden (den
d’Hondtske Metode). Det bestemmes først efter
Forholdet mellem de paa de forsk. Kandidatlister faldne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
