Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunen i Paris - Kommuneskole - Kommunestyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
private Rigmænd, Vaaben, Skyts og
Ammunition fandtes i rigeligt Forraad, og under den
lange Kamp med Tyskerne var Paris’
Arbejderbefolkning bleven vaabenøvet. Den fulgte med
Iver Municipalraadet, og alle Modstandsforsøg
hindredes ved dettes haarde og energiske
Hævdelse af Magten. Imidlertid lod Thiers, efter
Overenskomst med Tyskerne, Mac Manon samle
en Hær i Versailles navnlig bestaaende af
Tropper, der vendte hjem fra det tyske
Fangenskab. Allerede 3. Apr. kunde man begynde
Angrebet paa Paris, og under de flg. 1 1/2
Maaneders Belejring trængte
Versailles-Tropperne, der efterhaanden forøgedes til over
100000, Kommunens Tropper stedse mere
tilbage. Fra 21. Maj kunde Angrebstropperne gaa
over til et direkte Angreb, og i Løbet af de
flg. Dage gjorde de sig efter en Rk. voldsomme
Gadekampe til Herrer i Byen; 28. Maj var al
Modstand til Ende. Da den kæmpende
Befolkning forstod, at det maatte ende med
Nederlag, begyndte man i Fortvivlelsens Raseri at
stikke Ild rundt om i Byen. Bl. de Bygninger,
der antændtes og delvis ødelagdes, var Louvre,
Tuilerierne, Palais Royal og Hôtel de Ville,
ligesom man allerede tidligere havde ødelagt
Vendôme-Søjlen som Udtryk for den Afsky,
man følte for de Erobringskrige, hvorom den var
et Minde. Desuden dræbtes nu en Del af
Kommunens Fanger, hvoriblandt Byens Ærkebisp.
Kampen fortsattes til det sidste med største
Haardnakkethed, og Antallet af Døde og
Saarede regnes til over 30000, hvoraf henimod 1/4
paa Regeringstroppernes Side. Ogsaa disse gik
frem med megen Haardhed, ligesom man, efter
at Opstanden var slaaet til Jorden, lod det
regne med strenge Straffe. C. 40000 Arrestationer
fandt Sted, og et meget betydeligt Tal af de
Arresterede dømtes til Fængsel, Deportation
ell. Dødsstraf. Senere, da Mac Mahon’s
Præsidentskab 1879 var til Ende, og det
republikanske Parti følte sig sikker paa Magten, kom
Tanken om Amnesti for de Deltagere i
Opstanden, der endnu sad fængslede, frem; en Del
Benaadninger fandt efterhaanden Sted, og 1880
gaves en alm. Amnesti for de Dømte.
Denne Kamp i Paris fik en ikke ringe Bet.
for »Internationale« og de socialistiske
Bevægelser, der knyttede sig dertil. I den alm.
Bevidsthed fik Socialismen Ansvaret for de
blodige Begivenheder, og disse opfattedes som et
Eksempel paa, hvad man kunde vente sig, om
»Proletariatet« fik Magten. I Frankrig forbødes
»Internationale« 1872, og tilsvarende Forbud
udstedtes i de fleste andre Stater. Først sent
og langsomt kom den fr. Socialisme igen til
Live. længe hemmet ved Minderne fra
Kommunens Dage. Nogen virkelig Forbindelse
mellem den socialistiske Bevægelse og dens
Teorier og disse parisiske Begivenheder findes
dog egl. ikke ud over den ret tilfældige, at en
Del af Lederne regnede sig for Socialister og
benyttede Lejligheden til at proklamere nogle
af deres Ideer; hvad der skete i Paris, var et
Resultat mindre af bestemte Anskuelser og
Partibevægelser, end af Øjeblikkets ejendommelige
Forhold. Betegnelsen »Kommune« staar heller
ikke i nogen Forbindelse med de økonomiske
Teorier, som sammenfattes under Ordet
»Kommunisme«; det skyldes udelukkendte Tanken om
Selvstændighed for K. i Paris og de andre
Kommuner, at man har anvendt dette Ord. (Litt.:
Mac Mahon, L’Armée de Versailles [Paris
1871]; Enquête parlementaire sur l’insurrection
du 18. mars [Documents publiés par l’Assemblée
nationale, 3 Bd, Versailles 1872]; J.
Claretie, Histoire de la révolution de 1870—71 [5
Bd, Paris 1875—76]; A. Arnould, Histoire
populaire et parlementaire de la Commune de
Paris [3 Bd, Bryssel 1878]; Lissagaray,
»Gesch. der Kommune von 1871« [2. Opl.,
Stuttgart 1892]; W. Dinesen, »Paris under
Kommunen« [Kbhvn 1872, 2. Udg. 1891]; A. v.
Holleben, »Die Pariser Kommune 1871 unter
den Augen der deutschen Truppen« [Berlin
1897]; Louise Michel, La Commune
[Paris 1898]; L. Fiaux, Histoire de la Guerre
civile [Paris 1879]; Elie Reclus, La
Commune au lour le jour [1908]).
P. M.
Kommuneskole er i Danmark en ved Lov
oprettet Folkeskole, der underholdes af Stat
og Kommune i Forening. Staten fører
Overtilsynet med og har den øverste Ledelse af Skolen,
dog med en Skoledirektion og en af Kommunen
valgt Skolekommission som Mellemled.
Kommunen har Forpligtelse til at sørge for
Undervisning af alle Børn i Alderen 7—14 Aar; den
maa bygge det fornødne Antal Skoler. I de
fleste Købstæder findes der i Kommuneskolerne
indrettet højere Undervisning gennem
Mellemskole- og Realklasser. — Den Lærerne
tilkommende Lønning bestaar af forsk. Dele: en
Grundløn, hvoraf Staten betaler 1/5, Kommunen
Resten; Konjunkturtillæg, der betales af Stat
og Kommune i Forholdet 2 til 1; Alderstillæg og
Dyrtidstillæg, hvilke betales af Staten, samt ved
visse Landsbyskoler et Ledertillæg og ved alle
Købstadskoler et Stedtillæg, hvilke to
Lønningsdele betales af Kommunerne. Kommunerne er
pligtige at give Lærere paa Landet en
Tjenestebolig mod visse Afdrag i Lønnen. — Kbhvn’s
Kommune faar intet Tilskud til de enkelte
Læreres Løn, men et i Forhold til Børnetallet
beregnet samlet Tilskud til sit Budget (1921—22
c. 23 Mill. Kr). Statens Bidrag til
Lærerlønninger er for 1922—23 anslaaet til 24 Mill. Kr;
Kommunernes foreligger ikke opgjort (jfr
Anordning af 29. Juli 1814, Lov af 29. Marts
1904, 27. Maj 1908 og 4. Oktbr 1919).
H. A. S.
Kommunestyrelse. I vor Middelalders
Statsliv indtog Købstadkommunerne en meget
selvstændig og uafhængig Stilling, hvorom de
mange fra hin Tid bevarede Stadsretter og
Byskraaer endnu bærer Vidne; men med
Suverænitetens Indførelse forandredes dette Forhold
paa en iøjnefaldende Maade. I D. L. (udkom
1683) forefinder vi Købstæderne, styrede
af kongevalgt Borgemester og Raad ell. Byfoged,
medens Byens Borgere kun medvirkede ved
Valg af Skatteansættere (Taksatorer) og ved
Revision af Kæmnerregnskaberne, og
Magistraten selv især med Hensyn til
Regnskabsvæsen sattes under Tilsyn af
Stiftsbefalingsmanden, i hvis Sted efter Frd. 5. Juli 1793
Amtmanden traadte. Efterhaanden fik dog
Købstæderne deres saakaldte »eligerede Mænd« (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
