- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
388

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koncilium - koncipere - koncis - Kondemnation - Kondensation - Kondensationshygrometer - Kondensationsmaskiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Provinskoncilier, idet Udsendinge fra alle Provinsens
Menigheder samledes i Provinsens Hovedstad
(metropolis), hvis Biskop da var den selvskrevne
Formand. I Beg. af 4. Aarh. begyndte man at
holde Lands- ell. Nationalkoncilier,
det første var det sp. i Elvira (300 ell. 306); det
næste Skridt var Rigskoncilier. Den
første Rigssynode sammenkaldte Kejser
Konstantin den Store til Nikæa 325. Rigssynoderne var
økumenske ɔ: de repræsenterede hele den
kristne Verden (gr. oikumene: Verden), de
sammenkaldtes af Kejseren og lededes af en
Biskop og en kejserlig Kommissær. Deres
Beslutninger, som stadfæstedes af Kejseren, skønt
de stadig ansaas for indgivne af Helligaanden,
havde Gyldighed som Rigslove; Beslutningerne
om Læren kaldtes Symboler, om etiske og
kirkeretslige Spørgsmaal kanones.

I de germanske Lande holdtes
Nationalsynoder for det meste sammen med Rigsdage, de
sammenkaldtes af Kongen; hyppige var de i
Karolingertiden i Tyskland og Frankrig. Karl
den Store gjorde i Egenskab af Kejser Fordring
paa Ret til at sammenkalde Rigssynoder, men
det vilde Paverne ikke finde sig i. 1046 kunde
den tyske Kejser Henrik III paa Synoden i
Sutri afsætte 3 Paver og indsætte en ny, men
efter Gregor VII’s (1073—85) Tid kunde man
ikke tænke sig sligt, og kun de af Paverne, i
Reglen til Lateranet sammenkaldte K. gjaldt
for økumenske. En ny Form fik K. i 15. Aarh.
ved de saakaldte Reformkoncilier i
Pisa, Kostnitz og Basel, hvori Bisper, Abbeder,
Doktorer og Fyrster deltog, ja paa det i Basel
fik endog det lavere Præsteskab Stemmeret, saa
man har sammenlignet det med det fr.
Nationalkonvent. Disse Reformkoncilier hævdede, at K.
stod over Paven, de hævdede
Episkopalsystemet over for Papal- ell.
Kurialsystemet, men Kurialsystemet havde
Overhaand paa Lateransynoden 1512, det sejrede
ved Jesuitternen Hjælp paa Tridentinerkonciliet
(1545—63), og Episkopalsystemet kætterdømtes
ved Proklamationen af Ufejlbarhedsdogmet paa
Vatikankonciliet 1869—70.

Som økumenske K. regner den rom.-kal.
Kirke flg. 20 foruden Apostelkonciliet i
Jerusalem: 1) det første i Nikæa (325) mod Arianerne,
2) det første i Konstantinopel (381) mod
Pneumatomakerne, 3) det første i Efesos (431) mod
Nestorianerne, 4) det i Chalcedon (451) mod
Monofysitterne, 5) det andet i Konstantinopel
(553) i Anledning af Trekapitelstriden, 6) det
tredie i Konstantinopel (680) mod
Monoteleterne, 7) det andet i Nikæa (787) om Billederne,
S) det fjerde i Konstantinopel (869) mod
Fotios, 9—12) de 4 første Lateransynoder (s. d.),
13) det første i Lyon (1245) mod Kejser
Frederik II, 14) det andet i Lyon (1274) om
Genforening med den gr. Kirke, 15) det i Vienne
(1311), hvor Tempelherreordenen ophævedes,
16) det i Konstanz, 17) det i Basel, som kun
delvis er godkendt af Romerkirken, 18) det
femte Laterankoncil (1512), 19) det tridentinske
og 20) det vatikanske Koncil. Den gr. Kirke
godkender kun de 7 første økumenske K. —
Konciliernes Akter og Dekreter er bedst
udgivne af Manci (31 Bd, Firenze og Venedig
1757—98, de gaar til 1590, ny Udg. Paris 1884
ff.). (Litt.: Hefele, »Konziliengeschichte«
[I—IX, Freib. i B. 1890, 2. Opl. 1873]).
L. M.

koncipere (lat. concipere), affatte, gøre
Udkast; undfange, jfr. Koncept og Konception.

koncis (lat.), kortfattet, sammentrængt,
fyndig (om Stilen).

Kondemnation (lat.), Domfældelse. I
Søforsikringsretten betegner K. den Forsikredes
Opgivelse af Retten til et Skib til Fordel for
Forsikreren mod at faa Forsikringssummen
udbetalt; dette kan han efter Sølovene gøre, naar
Skibet ikke er værd at istandsætte, men
Forsikringspolicerne indeholder i Reglen den
Betingelse, at Uistandsættelighedserklæringen kun
er bindende for Forsikreren, naar Skibets
Værdi i beskadiget Tilstand i Forbindelse med
Istandsættelsesomkostningerne overstiger
Forsikringstaksten. I Folkeretten betegner K. den
Udtalelse af en Priseret, at et erobret
fjendtligt Koffardiskib er »god Prise« ɔ: at
Ejendomsretten gyldig er gaaet over til Erobreren.
(L. A. G.). E. T.

Kondensation (lat.)(fys.), d. s. s. Fortætning.

K. betegner Dampens Fortætning til Vand paa
Grund af Afkøling. En saadan Fortætning
finder Sted i Dampledninger, særlig naar de ikke
er isolerede. Det fortættede Vand kan bortledes
ved Kondensationsvandafledere. Om
Anvendelsen af K. ved Dampmaskiner, se
Kondensationsmaskiner.
S. C. B.

Kondensationshygrometer er en
Fugtighedsmaaler, hvor Luftens Indhold af
Vanddamp bestemmes ved at maale den Temp.
(Dugpunktet), hvortil Luften skal afkøles
for at være mættet med Vanddamp.
H.-P.

Kondensationsmaskiner. Ved
Dampmaskiner, hvor Dampen efter at have udført sit
Arbejde stødes lige ud i Luften, maa denne
Spildedamp endnu være i Besiddelse af et Tryk,
der er lidt større end Atmosfærens, og dette
Tryk virker da som Modtryk mod Stemplets
Bevægelse og bevirker et Arbejdstab. Dette Tab
undgaas ved K., hvor Spildedampen, i St f. at
slippes ud i Luften, ledes ned i en lufttæt lukket
Beholder, Fortætteren ell.
Kondensatoren, hvori den ved Afkøling med koldt
Vand fortættes til Vand og efterlader et omtr.
lufttomt Rum, saa Stemplets Modtryk næsten
undgaas. Helt lader Modtrykket sig dog ikke
undgaa; det maa regnes for godt, naar
Kondensatortrykket kan holdes nede paa 1/10
Atmosfære, oftest er det lidt større og kun under særlig
gunstige Forhold mindre.

Det Vand, som samler sig i Kondensatoren,
maa skaffes bort med en særlig Pumpe, som
tillige skal fjerne den Luft, som er trængt ind
gennem Utætheder ell. paa anden Maade;
Pumpen kaldes derfor Luftpumpen.

K. bliver p. Gr. a. Kondensator, Luftpumpe
og hvad dertil hører, dyrere at anskaffe og
omstændeligere at passe, end Maskiner uden
Kondensation. Smaa Maskiner, hvor man især
sætter Pris paa, at de er enkle og lette at
passe, bygges derfor gerne uden Kondensation,
ligeledes Maskiner, der ikke er i stadig Drift,
og hvor derfor Brændselsbesparelsen spiller en
underordnet Rolle. Endvidere udelades
Kondensationen, hvor der er Brug for Spildedampen,
f. Eks. til Opvarmningsøjemed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free