Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kondensationsmaskiner - Kondensationsvandafleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Lokomotiver maa der gives Afkald paa
Kondensation, da man ikke kan medføre den
store Mængde Kølevand, der vilde udkræves.
Hvor stor Besparelse, Kondensationen
medfører, beror noget paa, hvor stort Tryk Dampen
kommer med fra Kedlen, men selv ved stort
Tryk er Besparelsen ingenlunde ubetydelig.
I Dampmaskinens første Tid, da
Kedeltrykket kun var lidt over Atmosfærens, var
Kondensation absolut nødvendig for
overhovedet at faa en Trykforskel paa Stemplet. Senere,
da man gik over til højere Kedeltryk, blev
Kondensationsapparatet udeladt som overflødigt, og
i en vis Periode var Betegnelsen
Højtryksmaskine ensgældende med Maskine uden
Kondensation, medens K. var det samme som
Lavtryksmaskiner. Man var tilbøjelig til at
undervurdere Bet. af den Besparelse, som
Kondensationen medfører, skønt denne er ganske væsentlig,
selv om Kedeltrykket er højt. Det laa nær at
raisonnere saaledes: Naar Dampen tilføres med
10 Atm.’s Tryk, og Spildedampen stødes ud
med 1 Atm., saa er det dog kun 1/10 af det
drivende Tryk, der tabes. Men denne Betragtning
er aldeles falsk. Om ogsaa Dampen begynder
med 10 Atm.’s Tryk, saa synker dette Tryk
snart, medens Dampen virker paa Stemplet,
men samtidig udvider Dampen sig
(ekspanderer), saa Rumfanget vokser næsten i samme
Forhold, som Trykket synker og denne
Rumfangsforøgelse opvejer saaledes
Trykformindskelsen, at det er en ganske væsentlig Del af
Arbejdet, som afgives netop ved de lave Tryk
og store Rumfang.
Nu bygger man derfor alle store
Dampmaskiner, hvor det gælder Dampbesparelse, ikke
blot med højt Kedeltryk, men tillige som K., f.
Eks. Dampskibsmaskiner, og ligeledes
Landmaskiner, hvor man blot nogenlunde let kan
tilvejeskaffe det fornødne Kølevand. Hvor dette
kun er sparsomt til Stede, benyttes det samme
Vand fl. Gange og bliver efter hver Benyttelse
afsvalet af Luften. Det kan ledes til og fra en
tilstrækkelig stor Dam, hvortil det maaske
endda føres som Springvand i ganske fine
Draaber, ell. det bringes til at risle ned over en
Opstilling af Lægter ell. Risknipper,
hvorimellem Luften frit cirkulerer (Gradérværker), ell.
ned gennem Køletaarne, hvori der gaar en
livlig Luftstrøm.
Afset fra ganske særlige Former
(Straalekondensatorer) bygges Kondensatorerne
hovedsagelig efter 2 forsk. Systemer,
Indsprøjtnings- og
Overfladekondensatorer. Indsprøjtningskondensatorerne er de
enkleste og billigste, her sprøjtes det kolde Vand
lige ind i Kondensatorens Damprum og
fortætter Dampen ved direkte Berøring Den hele
Vandmængde, baade Kølevandet og det ved
Dampens Fortætning dannede Vand skal
bortskaffes af Luftpumpen, som tillige faar en Del
Luft at fjerne, ikke blot, hvad der er trængt
ind gennem Utætheder, men ogsaa den Luft,
som har været indeholdt i Kølevandet og er
bragt ind med dette.
I Overfladekondensatorer holdes Kølevand og
Damp adskilte. Kølevandet passerer en
Mængde Rør, som er ført igennem
Kondensatorrummet, og Dampen fortættes paa de kolde Rør.
Den samlede Røroverflade maa være stor, for
at Virkningen kan blive kraftig nok, og
Overfladekondensatorer bliver derfor store og
kostbare. De bruges, hvor det har Bet., ikke at faa
Fortætningsvandet blandet med Kølevandet,
saaledes i Skibe, hvor man køler med Saltvand
og bruger Fortætningsvandet til Kedlernes
Forsyning.
Til Overfladekondensatorer hører der
foruden Luftpumpen, som tager
Fortætningsvandet, endnu en Pumpe,
Cirkulationspumpen, til at drive Kølevandet gennem Rørene.
S. C. B.
Kondensationsvandafleder. Det Vand,
Fortætningsvandet, som dannes i Dampledninger
o. l. ved Fortætning af Damp p. Gr. a. Afkøling,
kan volde Ulemper og maa da fjernes. Hertil
bruges K., som automatisk skal bortskaffe
Vandet, uden at lade Damp undslippe. Fra
saadanne Steder i Ledningen, hvor der kan ventes at
samle sig Vand, ell. fra særlige Vandsamlere
føres Rør til K. Denne kan konstrueres efter
forsk. Principper. Virkningen kan saaledes bero
paa Legemers Udvidelse og Sammentrækning
ved Temperaturforandringer. Naar der nemlig
er Damp i K., vil dennes Temp. alene
afhænge af Damptrykket, den er da varm. Er den
derimod fuld af Vand, vil den afsvales af den
ydre Luft, hvorved f. Eks. en Metalstang ved
sin Sammentrækning kan aabne en Ventil,
gennem hvilken Damptrykket driver Vandet ud;
Dampen indtager dets Plads, Temp. stiger paa
ny, Stangen udvider sig og lukker Ventilen,
endnu før Dampen har naaet denne.
Der kan ogsaa bruges en indesluttet Vædskes
Udvidelse og Sammentrækning i St f.
Metalstangens.
Den i Fig. viste K. virker paa en helt anden
Maade. I en Beholder, som ved Røret E er
forbundet med Dampledningen og gennem Røret
A kan give Vandet Afløb, naar Ventilen v
aabnes, findes en Svømmer S, som ved
Vægtstangen h kan aabne ell. lukke Ventilen v, efter
som Svømmeren hæves ell. sænkes. Hver Gang
der er løbet en vis Mængde Vand gennem E
ned i Beholderen, løfter Svømmeren h sig og
aabner Ventilen; der strømmer Vand ud
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
