Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konfination - konfinere - Konfirmation (jur.) - Konfirmation (kirkelig) - konfirmativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Paalægget straffes som Løsgængeri. Politiet
er berettiget til at forkorte Tidsrummet for K.
— En mildere Form for K. er Forbud mod at
indfinde sig visse bestemte Steder. Dette kan,
hvor saadant findes tilstrækkeligt, ogsaa
anvendes over for de nævnte Betlere, ligesom det ved
Dom kan forbydes Personer, der undsiger en
anden, truer ham med Brand ell. anden Ulykke
(Straffelovens § 290), at tage Ophold i samme
By ell. Stift som den udsatte Person, og
administrativt kan forbydes betinget løsladte
Straffefanger at besøge visse Lokaliteter, offentlige
Steder m. m.
A. Gl.
konfinere (lat.), grænse til, indeslutte; jvf.
Konfination.
Konfirmation (jur.), Bekræftelse,
Stadfæstelse, Godkendelse; i dansk og norsk juridisk
Sprogbrug særlig brugt om en af Kongen ell. i
Kongens Navn meddelt Stadfæstelse af en
privatretlig Disposition. Iflg. D. L. af 7. Apr. 1899
om Formueforholdet mellem Ægtefæller er kgl.
K. nødvendig til Gyldigheden af Ægtepagt, naar
denne først oprettes under Ægteskabet. Ved
kgl. K. af en Interessentskabskontrakt kan efter
dansk Ret visse ellers ugyldige
Sikringsbestemmelser opnaa Gyldighed. Ved kgl. K. af et
Testamente kan efter dansk Ret visse
Baandlæggelsesbestemmelser m. m. opnaa Gyldighed,
og et af en Umyndig ell. Umyndiggjort oprettet
Testamente opnaar overhovedet først
Gyldighed, naar det faar kgl. K. De her nævnte K.
meddeles i Danmark gennem Justitsministeriet.
Det alm. Konfirmationsgebyr er i Danmark 127
Kr 33 Øre, undertiden nedsættes det dog ell.
bortfalder helt; saaledes meddeles K. af
Ægtepagter uden Gebyr. Den K. af Fundatser for
Legater, Stiftelser o. l., der jævnlig finder Sted,
er gerne foranlediget ved, at vedk. Fundats
indeholder Bestemmelse om, at Legatet,
Stiftelsen o. s. v. paa en ell. anden Maade skal være
under en offentlig Myndigheds Tilsyn, hvilket
Hverv denne ikke er pligtig ell. beføjet til at
paatage sig uden højere Sanktion.
E. T.
Konfirmation (lat.: Styrkelse, Bekræftelse)
er i den kat. Kirke en hellig Handling af
sakramental Karakter, i den protestantiske er det
en Handling, hvorved den Unge efter
forudgaaet Kristendomsundervisning bekræfter sin
Daabspagt.
I Aposteltiden var til Daaben knyttet en
Haandspaalæggelse, hvorved den Helligaands
Gave meddeltes (Apostl. Gern. 19, 6; Hebr. 6,
2); Haandspaalæggelsen kunde som en
selvstændig Handling udføres en Tid efter Daaben,
og den synes da at have været en Forrettighed
for Apostlene (Apostl. Gern. 8, 12—19), senere
for Biskopperne. Senere hen kom en Salving
med Olie ind mellem Daaben og
Haandspaalæggelsen. Da Striden om Kætterdaaben i 3. Aarh.
endte med, at Kirken godkendte Kætterdaaben,
mod at Haandspaalæggelsen foretoges paa den,
der gik over til den kat. Kirke, gav det Stødet
til, at Daab og Haandspaalæggelse blev skilte
som to selvstændige Handlinger. Daaben kunde
meddeles af det lavere Præsteskab og i
Nødsfald ogsaa af Lægfolk, medens
Haandspaalæggelsen var forbeholdt Bisperne. Salving med
Olie fandt Sted ved begge Handlinger, og
efterhaanden skubbede Salvingen
Haandspaalæggelsen i Baggrunden; det er den Handling, som
man kaldte K. Med hierarkisk Magt voksede
den Bispen forbeholdte K.’s Bet., og den havde
længe været betragtet som et Sakrament, da
Synoderne i Lyon (1274) og i Firenze (1439)
stadfæstede dens sakramentale Karakter.
I den rom.-kat. Kirke foretages K. kun af
Bispen, han salver Konfirmanden, som skal
være mindst 7 Aar, med en paa Skærtorsdag
indviet Olie, idet han med højre Haands
Tommelfinger slaar Kors paa Konfirmandens Pande
og siger: signo te signo crucis et confirmo te
chrismate salutis (jeg tegner dig med Korsets
Tegn og styrker dig med Frelsens Olie), derpaa
giver Bispen Konfirmanden et Slag paa højre
Kind, samtidig med at han udtaler
Fredshilsenen. K.’s Virkning er en Aandsmeddelelse til
Øgelse og Styrkelse af Retfærdigheden og en
Udrustning til Livets Kamp. K. er ikke
uomgængelig nødvendig, den kan ikke gentages. —
I den gr. Kirke udføres K. straks efter Daaben,
og den kan udføres af enhver Præst.
Reformatorerne forkastede K. som et
Sakrament, fordi den manglede det, der særtegner et
Sakrament, baade Jesu egen Indstiftelse og en
særlig Forjættelse, og fordi den svækkede
Daabens Bet. og styrkede Hierarkiets. De fleste St.
afskaffedes den helt, men nogle St.
reformeredes den paa evangelisk Vis. Det var navnlig
Tilfældet i Rhin-Egnene og i Nordtyskland, hvor
Bugenhagen særlig synes at have holdt paa
den, de bøhmiske Brødre kunde i den
Henseende være Vejledere. I Norden har K. næppe
nogen Sinde helt været afskaffet. De Unge
hørtes i deres Kristendomskundskab, før de første
Gang gik til Alters, og 1627 indskærpede
Sjællands Biskop, Resen, at de, der til Gavns
kan deres Katekismus, skal
»konfirmeres med Haandspaalæggelse enten af
Superintendenten ell. af Præsten, naar de skal stedes
til Herrens Nadvere«. Alm. blev K. i de
protestantiske Kirker først med Pietismen, efter at
Spener havde begyndt med den i Frankfurt
a. M. 1666. Den indførtes i Danmark og Norge
13. Jan. 1736, paa Island 1744 under en Del
Modstand fra dem, der frygtede, at den skulde
stille Daaben i Skygge. 1759 bestemtes, at
Ungdommen skulde være konfirmeret inden 19
Aars Alderen under borgerligt Strafansvar.
Ingen i Danmark ell. Norge maa konfirmeres før
14 Aar uden særlig Bevilling. Forud for K. skal
gaa en Forberedelse hos Præsten, der mindst
skal vare et Fjerdingaar med to Timers
ugentlig Undervisning. Den, der fra et andet
Kirkesamfund vil optages i den danske Kirke, skal
konfirmeres, selv om han er konfirmeret forud
i det tidligere Samfund. K. er i Danmark den
regelmæssige Betingelse for Adgang til den
hellige Nadvers Nydelse og for kirkelig Vielse og
ufravigelig Betingelse for at staa Fadder.
Derimod er i Norge K. hverken Betingelse
for Altergang ell. kirkelig Vielse (Resol. 24.
Marts 1903). Heller ikke er K. Betingelse for at
staa Fadder.
L. M.
konfirmativ (lat.), bekræftende, brugt bl. a.
om en Dom, der giver en lavere Domstols Dom
Medhold.
E. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
