Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konfusion - Konfutation - Konfutse - Konføderation - konfødererede - Kong - Kong-Bjergene - Kong Christian IX's Land - Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Side være af økonomisk Interesse for Papirets
Ihændehaver at kunne sætte Papiret i Omløb
igen i dets tidligere Skikkelse.
Om K. af tinglige Rettigheder, se
Konsolidation.
K. B.
Konfutation (lat.). Efter at den
augsburgske Bekendelse 25. Juni 1530 var blevet oplæst
paa Rigsdagen i Augsburg, blev de derværende
katolske Teologer satte i Arbejde med at
udarbejde en confutatio ɔ: Gendrivelse. Den blev
efter adskillige Vanskeligheder omsider færdig
og oplæst 8. Aug., men gjorde meget ringe
Virkning. I Følelsen af Arbejdets Svaghed holdt
man det tilbage; ikke en Gang Protestanterne
i Augsburg fik nogen Afskrift, og Melanchthon
maatte forfatte et Forsvarsskrift paa Grundlag
af de under Oplæsningen gjorte Optegnelser.
K. fik saaledes ikke nogen synderlig hist. Bet.
Først 1573 blev den trykt. (Litt.: J. Ficker,
»Die Konfut. des Augsb. Bek.« [Leipzig 1891]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Konfutse, d. s. s. Kung-fu-tse.
Konføderation, se Føderation.
konfødererede, d. s. s. fødererede.
Kong, By i Baglandet til den fr. Koloni
Côte d’Ivoire (Elfenbenskysten) i Øvreguinea,
ligger c. 400 km N. f. Bingerville og var
tidligere Hovedstad i et mægtigt Rige af s. N., der
første Gang besøgtes af Franskmanden Binger
1888. Den blev erobret og plyndret 1898 af
Høvdingen Samory, men 1899 besat af
Franskmændene. Den driver en Del Handel med
Kolanødder, Salt, Guld og Bomuldstøjer og har c. 14500
Indb.
C. A.
Kong-Bjergene, Navnet paa en mægtig
Bjergkæde, der tidligere figurerede paa Kortene
og strakte sig N. f. Øvreguineas Kyst i
Vestafrika. Nyere Forskninger har dog konstateret,
at en saadan Bjergkæde slet ikke eksisterer,
men at det, de Rejsende i Kystlandet har anset
for en Bjergkæde, kun er den høje Sydrand af
det vestsudanesiske Plateau. Nogen Rolle spiller
denne Rand dog som Vandskel mellem
Niger-Systemet og Kystfloderne.
C. A.
Kong Christian IX’s Land, Grønlands
Østkyst mellem den mægtige Isstrøm Ikersuak
paa 65 1/2° n. Br. og Scoresby Sund 70 1/4°.
Hovedretningen af Kysten er fra Ikersuak imod
Ø. indtil Kap Dan, Sydpynten af Kulusuk Øen,
herfra NØ. indtil den mægtige Isstrøm
Kangerdlugsuak paa 68° Br. og herfra Ø. drejende
til NØ. indtil Scoresby Sund. Isfjordene
Ikersuak og Kangerdlugsuak begrænser lange
Strækninger, hvor Indlandsisen gaar helt ud til
Havet, og Ø. for disse trækker Indlandsisen sig
langt tilbage bag højt Fjeldland. Den sydligste
isfri Strækning mellem 65 1/2 og 67 1/2° Br.
hedder Inigsalik, Angmagsalik og Kialinek.
Denne er gennemskaaret af dybe Fjordpartier,
der er omgivet af høje takkede Fjelde, der
aldrig har været dækket af Indlandsisen.
Mange større og mindre Øer ligger ud for Kysten.
Mellem Fjeldene findes mange Bræer, og ind
ad Landet til ses et af store Lokalbræer
opfyldt Fjeldlandskab. I Dalstrøgene er der ret
frodig Vegetation. Paa den nordlige isfri
Strækning mellem 68° og 70° Br. er Fjordene kortere,
og Øer mangler saa godt som fuldstændig.
Takkede forrevne Fjeldpartier falder stejlt af med
Havet, og Kysten er vanskelig tilgængelig og
fattig paa Vegetation. Store Bræer udmunder
i Havet og i Fjordene, men selve Indlandsisen
ligger bag ved Kystlandet. — S. f.
Kangerdlugsuak bestaar Landet af archæiske Klipper,
Gneis, Granit m. m. med Grønstensgange, og
fra Kangerdlugsuak til Scoresby Sund af
mægtige Basaltklipper. Af Pattedyr findes kun
Isbjørne og Ræve foruden de forsk. Arter af
Sæler og Hvaler; paa den nordligste Del dog
tillige Harer, Lemminger og Hermeliner. —
Kun Angmagsalik Distrikt — mellem 65 1/2 og
66 1/2° n. Br. — er beboet af c. 650 Eskimoer, der
har levet fuldstændig uden Forbindelse med
den civiliserede Verden, indtil den danske
Konebaadsekspedition kom derop 1884,
overvintrede mellem dem, opmaalte og undersøgte
Landet og tog det i Besiddelse. 1894 oprettedes
en Missions- og Handelsstation omtr. midt i det
beboede Distrikt. Hele Befolkningen er nu døbt.
1898—1900 fortsattes under Premierløjtn.
Amdrup Opmaalingen og Undersøgelsen N. efter
til Scoresby Sund. — Ud for Landet løber den
østgrønlandske Strøm S. paa; den blokerer
Kysten med Is, som kun spreder sig i
Eftersommeren, saa at Kolonien paa den Tid kan
besejles. Der udføres herfra kun Skind, i
Gennemsnit aarlig 100 Isbjørneskind. (Litt.:
»Meddelelser om Grønland«, IX og X [1888 og 1889],
XXVII [1902], LX og LXI [1921]).
G. F. H.
Konge er den almindeligste Betegnelse for
den personlige Bærer og Udøver af et
Statssamfunds selvstændige
Magtfuldkommenhed (Suverænitet) indad og udad. K. adskiller
sig herved bestemt fra Præsidenten i en
Republik, til hvis Person Statssuverænitetens
formelle Udøvelse ikke er knyttet, idet den her
tværtimod uudskilt tilligger Statssamfundet som
Helhed. Paa den anden Side er Kongebegrebet
ikke uforeneligt med Anerkendelsen af den
saakaldte »Folkesuverænitet«. Hvad det kommer
an paa, er, hvorvidt denne faar sit formelle
Udtryk gennem et særskilt statsretligt
Organeli, ikke; i den monarkiske Stat er K. et
saadant Organ. Derimod er der ingen
Begrebsforskel mellem K. og Kejser; det sidste Ord er
alene en klangfuldere Titel, til Dels med
Tilknytning til visse hist. Forhold. Omvendt kan
kgl. Suverænitet dog ogsaa udøves af en
Monark, der fører en ringere Titel end K.
(»Fyrste« e. l.). Men uagtet K. saaledes
begrebsmæssig set er en klar statsretlig Faktor, har
Værdigheden i den historiske
Virkelighed saavel i Henseende til Organisation som til
Funktion, til Oprindelse som til Udvikling
artet sig paa saa højst ulige Maader og befundet
sig under bestemmende og omdannende
Indflydelse af saa talrige og vekslende dynamiske
Momenter, at den i sine forsk.
Fremtrædelsesformer kun med Bortseen fra disses indbyrdes
Særegenheder lader sig opfatte som en og
samme Institution. Saa mægtig og iøjnefaldende har
imidlertid den Rolle været, som Kongedømmet
har spillet i Menneskehedens Historie, og saa
vigtige de elementære Opgaver, hvis Løsning
har paahvilet det, at Fastholdelsen af dets
Identitet og Væsensenhed trods alle ydre Uligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
