Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongostaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Palmenødder, Palmeolie og hvid Kopal. Desuden
kan der avles Kaffe og Kokosnødder. Tobak
ser man overalt ved de Indfødtes Landsbyer,
og i de senere Aar har Regeringen anlagt
Plantager af Havana- og Sumatra-Tobak.
Handelsomsætningen viste (1918) en Indførsel paa 88
Mill. frc. og en Udførsel paa 123 Mill. frc. De
vigtigste Udførselsartikler var Kobber fra
Katanga (63 Mill.), Kautsjuk (17 Mill.),
Palmekerner (12 Mill.), Guld, Elfenben, Kopal,
Palmeolie. Der forefandtes 1919: 2017 km Jernbaner.
Foruden de Linier, der omgaar Vandfaldene,
kan fremhæves en Linie fra Albertville ved
Tanganika over Nyangwe til Kindu ved
Kongofloden, samt Fortsættelsen af den britiske
Rhodesiabane til Bukama ved Lualaba. En
Linie er projekteret fra Stanley ville ved Kongo
til Nilsøen Albert Nyansa. Af Telegraflinier
fandtes 1919: 4242 km og af Telefoner 3463 km,
desuden befares Hovedfloden og snart alle
Bifloderne saavel som Tanganikasøen af
Dampskibe.
Historie.
Den efter Indbydelse af Kong Leopold II af
Belgien Septbr 1876 afholdte geografiske
Konference affødte Dannelsen af L’Association
internationale pour l’exploration et la civilisation
de l’Afrique centrale, og omtr. 2 Aar senere
gav Stanley’s Opdagelse af Kongoflodens Løb,
atter under Kong Leopold’s Auspicier,
Anledning til Dannelsen af Le Comité d’études du
Haut Congo (stiftet Novbr 1878), som udsendte
den store Ekspedition under Stanley 1879—84,
hvis Udgifter snart udelukkende bestredes af
Kong Leopold. Stanley afsluttede Traktater med
en Mængde indfødte Høvdinger, erhvervede
store Landomraader og anlagde Stationer ved
Kongofloden indtil Stanley Falls. Le Comité
d’études, hvis Formaal nærmest gik i
filantropisk og kommerciel Retning, og det
førstnævnte Selskab sammensloges 1882 under Navn
af L’Association internationale du Congo, da
Tanken om at oprette en stor Stat i Afrika
efterhaanden gjorde sig mere og mere
gældende. Paa dette Tidspunkt begyndte man i Europa
at rejse Spørgsmaalet om, hvorvidt
L’Association havde suveræne Rettigheder over de af
Stanley erhvervede Landstrækninger. Efter at
Forhandlinger med Frankrig om Grænserne i
de nedre Kongoegne havde faaet en foreløbig
Afslutning, fremkaldte Portugals Fordringer
paa Højhedsretten over Kongomundingen
langvarige Forhandlinger, hvori England og
Frankrig indblandedes, og overhovedet fremkaldte
Sagernes Udvikling Kongokonferencen (s. d.),
forinden og under hvilken L’Association’s Flag
— blaat med gylden Stjerne — anerkendtes,
og K., L’État Indépendant du Congo,
oprettedes (Febr 1885). I Apr. s. A. forandredes en
Paragraf i den belg. Forfatning, iflg. hvilken
Kongen ikke uden Kamrenes Samtykke kunde
være en anden Stats Overhoved, mod kun en
enkelt Stemme i hvert af Kamrene, derhen,
at Kong Leopold »bemyndigedes til at være
Overhoved for den i Afrika af L’Association
grundlagte Stat«, med Tilføjelse af, at
»Forbindeben mellem Belgien og den ny
Kongostat skal udelukkende være personlig«. Kong
Leopold føjede til sin Titel af Belgiernes
Konge: Souverain de l’État Indépendant du Congo.
K., hvis Grænser bestemtes i Overensstemmelse
med Traktater, afsluttede mellem L’Association
internationale du Congo og Tyskland, Frankrig
og Portugal, Traktater, der kundgjordes paa
Kongokonferencen, erklæredes neutral. 1889
indsatte Kong Leopold ved Testamente Belgien som
Arving til K., og Aaret efter bevilgede det belg.
Parlament K. et rentefrit Laan paa 25 Mill. frc.,
og i de flg. Aar maatte Belgien fremdeles yde
en aarlig Subvention paa 2 1/2 Mill. frc., da
K.’s finansielle Status efterhaanden var blevet
daarligere p. Gr. a. de høje Udgifter til
Administrationen. Imidlertid opstod der i England
en betydelig Misstemning mod den ny Stat i
Anledning af Embedsmændenes Optræden over
for de Indfødte.
Landets vigtigste Indtægtskilde var Kautsjuk.
For at faa det størst mulige Udbytte af dette
Piodukt indførte K.-Forvaltningen
Arbejdstvang over for de Indfødte.
Forvaltningsorganerne optraadte paa sine Steder med en
Haardhed, som fremkaldte idelige Protester fra eng.
Side. De eng. K.-Reformvenner agiterede
ivrigt, mod det som rent Slaveri karakteriserede
Tvangssystem og søgte ved Fremdragning af en
Række Tilfælde af Grusomheder, udøvede mod
de Indfødte, at skabe en europ.-amerik. Opinion
imod K.’s Forvaltning. Eng. politiske Formaal
var ikke fremmede for denne Agitation; fra
anden Side har Beretningerne om Forholdene
i K. lydt meget gunstige; og skønt en
uafhængig Undersøgelseskommission bekræftede en Del
af de fremdragne Misbrug, er det dog tvivlsomt,
om de Indfødtes Stilling i K. var værre end i
de europ. Kolonier i Afrika. Et andet
Forhold, der gav Anledning til eng. Protester, var
det i K. indførte Monopolvæsen. 1903
protesterede den eng. Udenrigsminister, Lansdowne, i
en Cirkularnote til Berlin-Akternes
Signatarmagter imod Koncessioneringen af
Handelsselskaber med Handelsmonopol i K. som
et System, der direkte stred imod
Berlin-Akternes første Paragraf, hvori der
udtrykkelig var fastsat fuld Handelsfrihed for alle
Nationer. K.’s Suveræn var som Storaktionær
personlig stærkt interesseret i disse
Foretagender. Oprettelsen af den saakaldte
»Krondomæne«, hvor Suverænen forbeholdt sig selv Eneret
til Udbytning, betegnedes som en endnu mere
flagrant Krænkelse af Handelsfriheden.
I Belgien drøftedes derfor
Anneksionstanken stadig mere indgaaende, og da den eng.
Udenrigsminister, Sir Edward Grey, Maj 1907
offentlig fremsatte Tanken om en anden
Kongokonference, sluttedes endelig de langvarige
Forhandlinger mellem Kong Leopold og den belg.
Stat med, at Staten 28. Novbr 1907 overtog K.
som en belg. Koloni, under Navnet Belgisk
Kongo. De foreløbige Grænser, der var sat
paa Kongokonferencen i Berlin 1885, fastsloges
efterhaanden ved Traktater med Tyskland,
England, Frankrig og Portugal. Den sidste
Udvidelse fik K. 1919 ved Versaillesfreden, hvor
den fik tildelt Distrikterne Ruanda og Urundi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
