- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
415

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongostaten - Kongregation - Kongregationalister - Kongregationister - Kongres - Kongres-Polen - Kongruens - kongruent - kongruere - Kongsberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i det tidl. Tysk Øst-Afrika. (Litt.: Bulletin
officiel du Congo-Belge
[udk. aarlig fra 1908];
Bulletin Administratif et Commercial;
Goffart et Morrissen, Le Congo:
Géographie physique, politique et économique
[1908];
Alexis, Notre Colonie [1910]; Buchler,
»Der Kongostaat Leopolds II« [1913];
Descamps, L’Afrique nouvelle [1903]; Wauters,
Histoire Politique du Congo Belge [1912]).
C. A.

Kongregation [’kån-] (lat.). Dette Udtryk
blev først brugt om en Sammenslutning af
Klostre inden for en bestemt Orden (til
Genoprettelse af Klostertugten ell. af andre Grunde);
saaledes opstod der især inden for
Benediktinerordenen talrige K. Dernæst bruges Ordet
om de især i nyere Tid paa den rom.-kat.
Kirkes Grund opstaaende religiøse
Sammenslutninger, som uden ligefrem at faa Præg af
Munkeordener tager forsk. religiøse Opgaver eller
Barmhjertighedsgerninger op. Det omfatter
altsaa baade munkelignende Samfund (som
Redemptoristerne, Oratorianerne og adskillige
kvindelige Sammenslutninger) og ganske
jævne Samfund (f. Eks. af Haandværkssvende,
Studenter o. s. v.) til religiøs Opbyggelse. Med
Ordet K. betegnes ogsaa de Udvalg af
Kardinaler i Rom, som Paven nedsætter i forsk.
Øjemed.
L. M.

Kongregationalister [’kån-], se
Independenter.

Kongregationister [’kån-], Medlemmer af
en Kongregation.

Kongres [kån-] (af lat. congressus,
Sammenkomst). 1) Større, internationalt Møde af
Repræsentanter for mange forsk. Lande, se
Konference. — 2) de nordamer. Forenede
Staters lovgivende Forsamling i Washington,
bestaaende af Senatet og Repræsentanternes Hus
(se Nordamerikanske Fristater).
G. R.

Kongres-Polen [kån-], det af
Wienerkongressen 1815 oprettede Kongerige Polen, der
bestod af Omraader, som ved Polens Delinger
var tilfaldet Preussen og Østerrig, men nu
stilledes under den russ. Kejser, der gav K.-P.
en Forfatning og en Vicekonge. Kongeriget
ophævedes 1831.
G. Ht.

Kongruens [kån-] (lat.) (mat.), se
kongruent, Liniegeometri og Talteori.

kongruent [kån-] (mat.). To Figurer
kaldes k., naar de kan bringes til Dækning, ɔ:
til fuldstændig at falde sammen. Undersøgelsen
af Betingelserne for Kongruens spiller en
stor Rolle i Geometrien, hvor man beviser flg.
alm. Sætning: To Figurer, der svarer til
hinanden Punkt for Punkt saaledes, at Afstanden
mellem to Punkter i den ene altid er =
Afstanden mellem de tilsvarende Punkter i den
anden, er k., ell. symmetriske (se Symmetri).
Særlig behandles plane og sfæriske Trekanters
Kongruens. To plane Trekanter er k., og to
sfæriske Trekanter paa samme Kugleflade k.
ell. symmetriske, hvis 3 Stykker (der ved plane
Trekanter dog ikke alle maa være Vinkler) i
den ene er lige store med tre Stykker med
samme indbyrdes Beliggenhed i den anden. En
Indskrænkning er der dog, naar to plane
Trekanter har en Vinkel, en hosliggende og den
modstaaende Side stykkevis lige store; her kan
man kun slutte til Kongruens, naar den
modstaaende Side er større end den hosliggende.
Ligesaa skal, naar to sfæriske Trekanter har
en Vinkel (Side), en hosliggende Side (Vinkel)
og den modstaaende Side (Vinkel) stykkevis
lige store, den modstaaende Side (Vinkel) i
Størrelse ligge mellem den hosliggende og dens
Supplement. Om k. Tal, se Talteori.
Chr. C.

kongruere [kån-] (lat.), falde sammen, være
ganske ens.

Kongsberg, Købstad i Buskerud Fylke (1920)
7228 Indb., anlagt 1624 af Christian IV i
Anledning af det Aaret før opdagede Sølvfelt (se
K. Sølvværk), ligger paa begge Sider af
Laagen og har en overmaade stor Bymark (63,08
km2), idet en, stor Del af det omgivende
Landdistrikt 1736 blev underlagt Byen. I
Udstrækning er den derfor Norges største By.
Bebyggelsen er meget uregelmæssig med Arme ud i
forsk. Retninger, med Værks- og
Fabriksarbejdernes smaa Huse. Indbyggernes Antal har
gennem Tiderne vekslet med Sølvværkets Op-
og Nedgang; da dette stod højest 1769, var
ogsaa Folkemængden størst, nemlig 8086 Indb.,
siden sank det under det halve, men er nu
atter i Stigende. Over Elven, som inden for Byen
danner 3 Fosse, Nybrofossen (12,5 m),
Gammelbrofossen (4 m) og Verksfossen (9,8 m), der
ved Regulering antages reguleret at kunne yde
resp. 5200, 1660 og 3800 eff. H. K., fører 2 Broer:
Gammelbroen og Nybroen. Foruden de til
Sølvværket knyttede Anlæg, Smeltehytte og Mynt,
har Staten her en større Vaabenfabrik, oprettet
1814, hvor alle Slags Skydevaaben og
Haandvaabera forarbejdes. Efter Verdenskrigen er
man for en Del gaaet over til civil Drift. Af
private Anlæg findes en Trikotagefabrik, et
Træsliberi, et Garveri, 3 Savbrug, Møllebrug og
Ølbryggeri, et privat elektrisk Værk,
Luntefabrik. K. har Middelskole, Folkeskole, en
Bjergskole og en Skovskole, Bøssemagerskole og
tekn. Aftenskole. Der udkommer fl. Aviser, »K.
Dagblad«, »K. adresse« og »Laagendalposten«.
Siden 1922 vælger K. Stortingsrepræsentant
sammen med Hönefoss og Drammen; Telegraf- og
Poststation samt 3 større Hoteller. K.
Sparebank, oprettet 1841 og Sandsvær
Sparebank, oprettet 1883. K. Kirke er en
meget stor Murstensbygning, fuldført 1761, den
er en af Landets største og smukkeste
Kirker med Siddepladser for 1500 Mennesker.
Byen har adskillig Handel med de nærmeste
Landdistrikter. Paa Byens Grund ligger to for
deres smukke Udsigt kendte Fjelde, Suluaasen
paa Østsiden og Jonsknuden (910 m) paa
Vestsiden. Byen staar i Jernbaneforbindelse med
Drammen—Randsfjord-Banen og er et
Udgangspunkt for den ny Sørlandsbane. (Litt.:
Alver, »K.«. »Udg. af K.’s Turistforening« [norsk
og eng. Udg. 1890]; »Norges Land og Folk«,
»Buskerud Amt« af J. Vibe [Kria 1895];
Daae, »Fra K.’s Fortid« [»Folkevennen« 1900];
Berg, »K., Billeder og Oplysninger« [Kria

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free