Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konkurrence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fri K. ell. mere alm. Frihed til uden
Indblanding fra Myndigheders Side at varetage
sine økonomiske Interesser, saaledes som
enhver finder det mest tjenligt (økonomisk
Frihed), er da ogsaa et af de mest fremtrædende
økonomiske Hovedprincipper, der er gældende
for vor Samfundsordning. Den fulde
Gennemførelse deraf er imidlertid først sket i nyere
Tid sammen med hele den moderne
privatkapitalistiske og industrielle Udvikling.
Endnu ind i 19. Aarh. fandtes Livegenskab,
Stavnsbaand og Hoveritvang, medens
Landbruget mange Steder dreves i de fra Fortiden
nedarvede Former, i hvilken Henseende
navnlig Jordfællesskabet fuldstændig hindrede den
Enkeltes Fremdrift. Og inden for Industrien
stod i de allerfleste Lande Lavsvæsenet i fuldt
Flor, en Organisation, som vel for Lavets
Medlemmer bød en ikke ringe Tryghed og for
Forbrugerne en vis Sikkerhed for, at
Lavsmestrene sad inde med den til Udøvelsen af
deres Fag nødvendige Dygtighed, i Forbindelse
med Beskyttelse imod en unødig Prisopskruen,
men som slet ikke passede til de helt
forandrede Afsætningsvilkaar og den ny Teknik, der
brød sig Vej efter Midten af 18. Aarh. Hertil
krævedes en Omlægning af Bedrifterne og
Stordrift, og da Lavsmestrene ikke evnede at
tilpasse sig efter de ny Krav, blev det helt ny
Mænd, hyppigt udgaaede af Handelens Kreds,
der bar den ny Tid frem. Det var nu ikke mere
haandværksmæssig Uddannelse og Dygtighed,
det kom an paa, men Kapitalstyrke og
Driftighed. Og med den ny Driftsherreklasse trængte
K. igennem.
Under Lavssystemet blev Priserne fastsat af
Lavet ell. gennem offentlig Takst, og det blev
strengt paaset, at ingen holdt lavere Priser og
saaledes nedbrød Lavets Rettigheder. Med
Fabrikssystemets og Stordriftens Gennembrud
skete paa dette Punkt en gennemgribende
Forandring. Kun ved at sælge billigt kunde
Fabrikkerne erobre Markedet. Og efterhaanden som
Antallet af Fabrikker voksede, skærpedes den
indbyrdes K. Teknikken gik frem,
Bedriftsorganisationen forbedredes, Omkostningerne faldt
og dermed ogsaa Priserne til Gavn for
Forbrugerne. Stagnationen var pludselig blevet afløst
af et tilsyneladende stadig fortsat Fremskridt.
Det gjorde et overvældende Indtryk paa Tiden;
man saa, hvorledes K. ildnede det private
Initiativ og fremmede den tekniske Udvikling,
og var Vidne til Erhvervslivets hastige
Opsving og den dermed flg. stigende
Rigdomsforøgelse. Man søgte derfor ivrigt at fjerne
alt, hvad der hæmmede den fri Udvikling, og
vendte sig mod alle de fra den merkantilistiske
Fortid arvede regulerende Indgreb. Man
havnede i en Lovprisning af en ubunden fri K. og
forlangte, at Staten skulde lade Erhvervslivet
følge sine egne Veje. Og denne saakaldte
økonomiske Liberalisme, der
grundlagdes af Adam Smith og hans Efterfølgere,
naaede ikke blot forholdsvis hurtigt frem til at
beherske Sindene, men blev ogsaa inden længe
raadende i Praksis. De sidste Rester af
personlig Ufrihed, Hoveritvang og Jordfællesskab
ophævedes, Lavsordningen gav Plads for
Næringsfriheden, og den merkantilistiske
Beskyttelsespolitik afløstes af Frihandel. Ogsaa over
for Forholdet mellem Arbejdsgiver og Arbejder
anlagdes det samme Synspunkt: ogsaa dette
burde ordnes af Parterne selv uden nogen
Indgriben udefra.
Man gjorde dog ret snart den Erfaring, at K.
langtfra var den fuldkomne Regulator, som
den ansaas for. Tanken var jo, at den mellem
Producenterne skulde fremme en Kappestrid
om at levere de bedste Varer til de billigste
Priser. Men her viste sig den Mangel, at
Forbrugerne ofte var ganske ude af Stand til at
bedømme Varernes Kvalitet, hvilket kan føre
til, at den Producent gaar af med Sejren, der
gennem virksom Reklame ell. ved andre
tilsvarende Midler forstaar at drage Kunderne til
sig. Han kan ogsaa undersælge sine
Konkurrenter ved at levere slette ell. ligefrem
forfalskede Varer, uden at der fra Kundernes Side
kan udøves tilstrækkelig Kontrol. Og selv om
man ogsaa i nogen Grad kan sætte sin Lid til
en fortsat Udvikling af Moralen og en større
Redelighed i Forretningsførelsen, vil dette dog
aldrig kunne hindre, at der under en ubunden
K. altid vil være Lejlighed for de hensynsløse
Elementer til at vinde frem paa de
hensynsfulderes Bekostning. Heller ikke tør man regne
med, at det altid bliver de virkelig dygtige bl.
Producenterne, der naar frem; det er i Nutiden
lige saa meget og mere Kapitalbesiddelsen,
der gør Udslaget.
Den gennem K. skabte økonomiske
Organisation er desuden ret mangelfuld; den
befinder sig nærmest i en Slags ustadig Ligevægt,
hvor Tilfældigheder raader, og hvor Ligevægten
stadig sættes over Styr. Fra socialistisk Side er
denne det privatkapitalistiske Samfunds
Organisation blevet betegnet som planløs ell.
anarkisk, og om end vel nok denne Kritik skyder
over Maalet, kan noget tilsvarende ogsaa siges,
naar den økonomiske Liberalisme i sin Tid
mente, at den fri K. vilde skabe en vis naturlig
Organisation, i hvilken en Indgriben kun vilde
virke forringende. Naar enhver, saaledes som
jo Tilfældet er, frit kan producere, hvad han
finder for godt, kan det ikke undgaas, at der
gribes fejl. Der vil hist blive produceret for
meget og her for lidt, ny Virksomheder vil
blive oprettet, som der ingen Brug er for, og
alt dette betyder, at Samfundets produktive
Kræfter delvis gaar til Spilde ell. i hvert Fald
ikke bliver saa fuldt udnyttet, som hvis
Produktionen lededes efter en fast, hensigtsmæssig
Plan. Desuden foregaar jo ogsaa Udviklingen af
den økonomiske Virksomhed ujævnt med
vekslende gode og daarlige Tider, og Samfundet
rystes af og til af mere ell. mindre voldsomme
Kriser, hvormed følger alvorlige
Forstyrrelser, Bedriftsstandsninger, Kapitalødelæggelse og
Arbejdsløshed. Denne Usikkerhed er paa
det nøjeste knyttet til den økonomiske Frihed
og er en af det moderne Samfunds
væsentligste Skyggesider.
Endelig kommer ogsaa hertil, at den fri K.
i nyere Tid i stigende Grad tenderer imod at
ophæve sig selv. De Konkurrerende er
naturligvist helst fri for K. og har mere og mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
