- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
432

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konkurs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ellers ingen retlig Interesse vilde have i at faa
Debitor erklæret fallit. Over for Handlende,
Fabrikanter og Skibsredere er det dog
tilstrækkeligt at oplyse, at Skyldneren har standset sine
Betalinger ell. ikke i Løbet af 14 Dage har
betalt en uimodsagt ell. bevist forfalden Gæld,
som han ved vidnefast Beskikkelse er blevet
mindet om at betale.

Endelig skal Skifteretten, naar nogen
undviger af Riget ell. holder sig skjult, uden at
hertil kan formodes anden Grund end Gæld, tage
Skyldnerens Bo under Konkursbehandling, naar
det maa befrygtes, at Udsættelse hermed vilde i
komme hans Kreditorer til Skade.

Konkursstyrelsen. Naar Skifteretten
ved Kendelse har besluttet at tage en Begæring
ell. Opfordring om Konkursbehandling til Følge
—, hvilken Kendelse ikke kan opholdes ved
Paaanke —, skrider den straks til Boets
Forsegling samt til Bekendtgørelse af K. i Bladene,
eventuelt tillige til Tinglæsning af denne ved
Boets faste Ejendommes Værneting. Fremdeles
lader den Boet registrere og vurdere og
udsteder de fornødne Indkaldelser til
Kreditorerne. Til Assistance paa dette første Trin af
Behandlingen tager Retten i Reglen en af den
selv valgt midlertidig Bestyrer.

Det er dog kun saa længe, til Kreditorerne
kan blive samlede, at Skifteretten paa egen
Haand leder Styrelsen af Boet. Saa snart
Fristen for den i Aviserne indrykkede Indkaldelse
af Kreditorerne er udløben, indtræder disse,
hvis Interesse Behandlingen jo skal varetage,
og som maa formodes selv bedst at kunne
skønne over deres eget Tarv, i Ledelsen af Boet paa
en lignende Vis som Aktionærerne i et
Aktieselskab — dog vedblivende under virksom
Kontrol fra Skifterettens Side, der særlig har at
varetage de enkelte Fordringshaveres saavel
som ogsaa Skyldnerens Ret. Ligesom
Aktionærerne i vigtigere Anliggender gør deres
Indflydelse gældende ved Udøvelsen af Stemmeret
paa Generalforsamlingen, saaledes gør
Kreditorerne det samme ved Afstemning paa
Skiftesamlingerne. Og ligesom der af Aktionærerne
til den egl. administrative Ledelse i Reglen
vælges en Direktion med et Repræsentantskab
ved Siden, saaledes bliver der i alle større Boer
af Kreditorerne (ell. af Skifteretten, hvis den
ikke billiger Kreditorernes Valg) at vælge een
ell. fl. Kuratorer, hvorhos der vælges et af 3
Kreditorer bestaaende Kreditorudvalg til at se
Kurator paa Fingrene. Det er nu Kurator, til
hvem al den almindelige Raadighed over Boet
gaar over, som Skyldneren har tabt. Ham er
det, der har at forestaa Afviklingen, realisere
Boets Midler, indkræve dets Tilgodehavende,
fremsætte Udkast til Fordelingen o. s. v.; dog
skal han i alle vigtigere Sager have
Kreditorudvalgets Samtykke ell. i visse Tilfælde tillige
Skifterettens ell. endog eventuelt
Skiftesamlingens Samtykke. Skiftesamlingen, hvis
Beslutning som Regel er gyldig med simpel Majoritet
(baade efter Tal og Vægt), har normalt ligesom
et Aktieselskabs Generalforsamling den højeste
besluttende Myndighed, men kan dog intet
bestemme, der strider mod enkelte Kreditorers
særlige Rettigheder ell. imod
Konkursbehandlings retlige Øjemed, f. Eks. ved ufornødent at
forhale Boets Opgørelse ell. bortgive dets
Ejendele. Fallentens Stilling i Henseende til Boets
Styrelse er naturligvis en rent passiv, idet han
skal staa til Skifterettens og Kurators
Disposition med alle fornødne Oplysninger. Nægter
han dette, ell. vil han uden Rettens Samtykke
forlade Retskredsen, kan Skifteretten lade ham
hensætte i simpelt Fængsel indtil 6 Maaneder,
ligesom den kan lade ham anholde, naar den
formener, at han har gjort ell. gør sig skyldig
i kriminel Adfærd over for Boet.

K.’s Slutning. Den normale Maade,
hvorpaa K. sluttes, er ved fortsat Udlodning, til
Boets Beholdning er udtømt. Forinden nogen
Udlodning kan ske, maa dog den Frist, inden
hvilken Kreditorerne har at melde sig — som
Regel 6 Uger — først være udløben og de
anmeldte Fordringers Rigtighed og Følgeorden
være prøvet paa en Skiftesamling. For saa vidt
her nogen Fordring modsiges, skal Skifteretten
mægle Forlig, men opnaas Forlig ikke, bliver
Tvisten at afgøre ved sædvanlig Rettergang ɔ:
af den ordinære Ret, eventuelt Landsretten,
saafremt Parterne ikke overlader
Spørgsmaalets Afgørelse til Skifteretten som en Slags
Voldgiftsret. Udlodningerne foregaar iøvrigt
saaledes, at de fortrinsberettigede Kreditorer, der
findes i Boet, betales først, og naar de er
dækkede, skal der ske Udlodning til de simple
Kreditorer, saa ofte der haves Midler disponible
til mindst 10 % af Gældens Kapitalbeløb,
hvorefter Boet til sidst optages til endelig Udlodning
og Slutning, hvorom Bekendtgørelse
udfærdiges. De Kreditorer, der ikke bliver dækkede,
mister dog ikke ved Boets Slutning deres Krav
mod Skyldneren.

Foruden paa denne normale Maade kan K.
sluttes ved, at Behandlingen indstilles, fordi
Boet ikke engang viser sig tilstrækkeligt til at
dække Omkostningerne ved
Konkursbehandlingen, ell. ved at Skyldneren med alle anmeldte
og ikke betalte Fordringshaveres Samtykke faar
Boet ekstraderet til fri Raadighed. Endelig kan
det ogsaa efter Omstændighederne ske ved, at
Fallenten opnaar en Akkord med sine
Kreditorer, skønt de ikke alle giver deres Samtykke
til Boets Ekstradering ell. opnaar fuld Dækning,
nemlig ved en saakaldet Tvangsakkord.

Tvangsakkord var tidligere efter dansk Ret
et Beneficium alene for Handlende, Fabrikanter
og Skibsredere, idet kun saadanne kunde
forlange Forslag derom forelagt for og behandlet
af Skiftesamlingen, men ved Tvangsakkordlov
af 14. Apr. 1905 § 39 er denne Begrænsning
bortfaldet. Det er dog kun Fallenter, der giver
visse Garantier for personlig Vederhæftighed,
der har denne Ret. Fallenten maa derfor f.
Eks. ikke have gjort sig skyldig i svigagtig
Fallit, uordentlig Bogføring ell. i letsindigt ell.
uordentlig Forhold i det hele, ligesom han,
hvis han tidligere har været fallit, maa have
givet sine Kreditorer mindst 75 % og ikke maa
have undladt at erklære sig fallit i de Tilfælde,
hvori Loven paabyder dette. Akkorden vil
naturligvis gaa ud paa Afslag i ell. Henstand med
Gælden ell. en Del af den; men de privilegerede
Fordringshavere kan dog ikke tvinges hverken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free