Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konnossement - Konnossementsklausuler - Konnotation - konnubial - Konoide - Konon (Astronom og Matematiker) - Konon (Flaadefører) - Konopnicka, Marya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gøre Ansvar for Mangler og Beskadigelser
gældende mod en hvilken som helst af
Transportørerne, selv om de allerede var til Stede, før
Vedk. kom i Berøring med Forsendelsen.
(Litt.: Platou, »Den norske Søret« [Kria
1900]; L. A. Grundtvig, »Den danske
Søret« [1907]; Samme, »K.« [1902]; Boyens,
»Das deutsche Seerecht« [Leipzig 1897—1901];
Carver, A treatise on the Law relating to
carriage of goods by sea [Lond., mange Udg.]).
(L. A. G.). E. T.
Konnossementsklausuler betegner egl. blot
Bestemmelser i et Konnossement om Parternes
indbyrdes Forhold, men tages næsten altid i
en særlig Bet. som Bestemmelser eller
Anmærkninger i et Konnossement, hvorved
Skipper (ɔ: Reder) forbeholder sig Fritagelse
for et Ansvar, som han ellers vilde ifalde.
Skipperen, som har udstedt Konnossement, har i to
Retninger et særlig strengt Ansvar, idet han 1)
staar inde for Rigtigheden af, hvad der i
Konnossementet opgives om Godset (dets Mængde,
Art, Beskaffenhed o. s. v.) (nord. Sølovs § 145)
og 2) staar inde for enhver Beskadigelse ell.
Formindskelse, som Godset lider fra dets
Modtagelse til dets Aflevering, medmindre det
gøres antageligt, at den skyldes en ulykkelig
Hændelse, som det ikke har staaet i Skippers ell.
Mandskabs Magt at afværge. I førstnævnte
Retning har Skipperen Ret til at skrive sig fri for
Ansvar m. H. t. alle de Angivelser i
Konnossementet om de indladede Varer, hvis Rigtighed
han ikke ved deres Modtagelse let og sikkert
kan overbevise sig om; kan han se, at
Angivelsen er urigtig, skal han udtrykkelig
bemærke dette paa Konnossementet og slipper ikke
for Ansvar ved at tegne et alm. Forbehold som
»Indhold ubekendt«, »Tal, Maal ell. Vægt
ubekendt«; unddrager Godset sig derimod hans
Kontrol, f. Eks. naar det er i lukket
Indpakning, bliver han ved at tegne saadant
Forbehold fri for Ansvar for Konnossementets
Angivelser, og Konnossementserhververen, der jo af
Konnossementet har kunnet se, at Skipperen
ikke kan ell. vil staa inde for Konnossementets
Angivelser i de nævnte Retninger, kan ikke hos
denne fordre Erstatning for Værdiforskellen
mellem det angivne og det udleverede,
medmindre han kan bevise, at det udleverede ikke er
det samme som det modtagne. I sidstnævnte
Retning nøjedes Skipperen i gl. Dage med at
skrive sig fri for Ansvar for »Læk, Bræk eller
Skade« ved flydende ell. skrøbelige Varer, men
i den senere Tid er det i Dampskibstrafikken
blevet Brug, at Rederierne fraskriver sig
Ansvar for næsten enhver tænkelig Aarsag til
Beskadigelse ell. Forringelse af Godset (endog for
Skippers og Mandskabs tyvagtige Tilvendelse
deraf), og Købmændene har de fleste Steder
ikke over for Redernes Enighed paa dette Punkt
formaaet at tvinge dem til at bevare et rimeligt
Ansvar for en ordentlig Transport, som de dog
nærmest er Herrer over, ell. kunnet bevæge
Lovgivningsmagten til at komme dem til Hjælp.
De maa derfor dække sig ved Assurance, som
imidlertid bliver dyrere, jo mindre interesserede
Rederne er i, at Transporten føres lykkelig
igennem. I Nordamerika blev dog 1893 udstedt
den kendte Harter-Act (s. d.), og
Spørgsmaalet om Ansvarsfrihedsklausulernes
Begrænsning staar stadig overalt paa Dagsordenen.
(L. A. G.). E. T.
Konnotation (nylat.), Indkaldelse af
samtlige Fordringshavere i et Konkurs- ell. Dødsbo,
se Præklusion.
K. B.
konnubial (lat.), hvad der angaar
Ægteskabet (connubium).
Konoide (mat.) kaldes enhver Flade, der
beskrives af en ret Linie, som under sin
Bevægelse stadig skærer en fast ret Linie
(Ledelinie) og er parallel med en fast Plan
(Retningsplan). K. kaldes ret, naar Ledelinien staar
vinkelret paa Retningsplanen.
Chr. C.
Konon, Astronom og Matematiker fra Samos,
levede omkr. 300 til 260 f. Kr. i Italien og
Alexandria. K. skal have indført Stjernebilledet
Berenike’s Hovedhaar og skal have opfundet
Spiralen, hvis Egenskaber Archimedes angav, og
som derfor med Rette bærer dennes Navn.
J. Fr. S.
Konon, athenisk Flaadefører i Oldtiden,
kommanderede gentagne Gange Afdelinger af
Flaaden under den peloponnesiske Krig. Han
felev 406 indesluttet i Mytilene af Spartanerne
og slap først ud, efter at hans Landsmænd
havde vundet Sejren ved de arginusiske Øer. Aaret
efter (405) var han: bl. de faa, der slap heldig
fra det store Nederlag ved Aigospotamoi. Han
flygtede til Kong Euagoras paa Cypern, en
Vasal af Perserne, hvor han blev, indtil han 397
fik Anførselen over en en pers. Flaade. Hans
Bestræbelser gik stadig ud paa ved Persernes
Hjælp at bringe sin Fødeby paa Fode igen.
Efter at han 394 havde vundet en stor Sejr over
den spartanske Flaade ved Knidos, lykkedes det
ham let at tilintetgøre Spartanernes
Herredømme over Ægæerhavet og de lilleasiatiske
Kyststæder. Derefter vendte han hjem til Athen,
hvor hans Landsmænd viste ham overordentlig
Ære. Han genopbyggede de lange Mure mellem
Athen og Peiraieus og arbejdede paa at forny
Athens Søherredømme. Men derved blev det
ham vanskeligt at bevare Persernes Gunst. Da
han var gaaet som Gesandt til Asien, blev han
fængslet af Satrapen Tiribazos. Han synes dog
snart at være sluppet fri og atter at have søgt
Tilflugt hos Euagoras, hvor han døde omtr. 389.
(Litt.: M. Schmidt, »Das Leben Konons«
[Leipzig 1873]).
H. H. R.
Konopnicka [kånåp’nitska], Marya, polsk
Digterinde, f. i Suwalki 1846, d. 1910. Hendes
Faders Navn var Wasilowski; allerede 1862 blev
hun gift med Jaroslaw Konopnioki. K. hører
til de betydeligste polske Lyrikere i Nutiden.
Til at begynde med var hun paavirket af
polske og fr. Romantikere, særlig Slowacki og
Victor Hugo. Hendes Digte giver ofte
overordentlig smukke Udtryk for hendes ideale Higen
og Smerten over Idealernes Strid med
Virkeligheden. Efterhaanden kommer en demokratisk
Tendens mere og mere tydeligt frem. Hun er
opfyldt af Tanken om det menige Folks
fortrykte Stilling og maner Adelen til at gøre Ret
imod dem. Efter en Rejse til Tatra 1875
udsendte hun Digtsamlingen »W górach« (»I
Bjergene«), der er rig paa smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
