Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konopnicka, Marya - Konotop - Konow, August - Konow, Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturskildringer. Mange af hendes Digte, der først fremkom
rundt om i Tidsskrifter ell. i mindre
Samlinger (»Obrazki« [»Billeder«]), »Fresky i
fragmenty«, »Piosnki i pieśni« (»Sange og Viser«)
o. fl. er samlet under Titlen »Poezye« i 4 Bd,
hvoraf det første udkom 1881. Digtsamlingerne
»Hellenica«, »Italia« og »Drobiazgi z podróźne
teki« (»Smaating fra en Rejsedagbog« 1901—03)
indeholder hendes Indtryk og Stemninger fra
Rejser i Italien og Grækenland. 1892—1909
fremkom i »Biblioteka Warszawska« det stort
anlagte episke Digt »Pan Balcer w Brazylii«,
hvori hun skildrer polske Emigranters Lidelser
i Brasilien og giver prægtige Billeder af den
sydlandske Natur. Digtet er helt igennem
præget af hendes dybe Religiøsitet og
lidenskabelige Fædrelandskærlighed. K. har tillige
skrevet en Del Prosafortællinger »Na drodze«
(»Undervejs«, 1893), »Nowele« (1897), »Ludzie i
rzeczy« (»Mennesker og Ting«, 1898) o. fl. og
nogle litterære Studier, f. Eks. over Mickiewicz
og Sienkiewicz. 1880 udkom et dram. Fragment
»Z przeszlości« (»Fra Fortiden«), der
indeholder Angreb paa Kirken og derfor vakte stærk
Uvilje i klerikale Kredse. Fra 1884 var K.
Redaktør af Kvindebladet »Świt« (»Daggry«) i
Warszawa. 1902 begyndte Udgivelsen af K.’s
samlede Værker.
H. C-e.
Konotop [kana’tåp], Kredsby i Ukraine, Guv.
Tschernigov, ved Jernbanen mellem Kiev og
Kursk med c. 20000 Indb. Kredsen frembringer
et stort Eksportoverskud af Korn. Udbredt er
Biavlen, for hvilken der i Paltschiky findes en
særegen Skole. K. blev grundlagt af Polakkerne
1635 og var en Tid lang en stærk Fæstning.
G. Ht.
Konow [ko’no], August, norsk
Forretningsmand og Politiker, f. i Bergen 9. Oktbr
1780, d. i Kbhvn 9. Apr. 1873. Faderen var en
fra Schwerin indvandret Skipper, som tog
Handelsborgerskab i Bergen 1776. Ved hans Død
overtog K. sammen med Broderen Wollert
K. (f. 1779, d. i Venedig 1839,
Bankadministrator fra 1821 og Stortingsmand 1815—16, 1827
og 1828) Faderens Forretning, hvis Passiva de
først dækkede, hvorefter de grundlagde
Handelshuset Konow & Co., som i mere end et
halvt Aarh. var et af Bergens anseligste og
mest formuende. Efter Broderens Død forestod
K., som var en Mand med udstrakte
Kundskaber og udviklet ved lange Rejser i Udlandet,
endnu i en Aarrække Handelsvirksomheden,
indtil han 1860 bosatte sig i Kbhvn. Han
spillede omkr. 1814 en ikke ubetydelig Rolle i
Norges politiske liv. Han var en ivrig Tilhænger
af Selvstændighedspartiet og en varm Ven af
Christian Frederik. Decbr 1813 deltog han i det
af Prinsen i Kria sammenkaldte Møde af
Landets rigeste og mest ansete Mænd, som skulde
faa i Stand en Diskonto- og Laanekasse for at
afhjælpe Savnet af en norsk Nationalbank.
Mødet blev stærkt influeret af de fra Danmark
indløbne Efterretninger om den politiske
Stilling og opløstes 5. Jan. 1814, efter at betydelige
Summer var subskriberede og Planer vedtagne
for dem paatænkte Finansanstalt, der dog ikke
kom til at træde i Virksomhed. Da Christian
Frederik havde taget den afgørende Beslutning
om sin Optræden, opfordrede han Marts 1814
K. til at gaa til Holland som sin politiske og
finansielle Agent der. I Apr. og Maj opholdt K.
sig i Amsterdam og Haag, hvorfra han over
London vendte hjem i Beg. af Juli, efter en
resultatløs Rejse. Som en af sin Fødebys
Repræsentanter mødte K. paa det overordentlige
Storting 1814, hvor han straks blev indvalgt i
Komiteen til Undersøgelse af Landets Tilstand.
Denne Komités Indstilling af 19. Oktbr fik en
afgørende Bet. for Norges Skæbne, og
modstræbende maatte K. gaa ind paa Tanken om
en Forening med Sverige, hvilken han alligevel
20. Oktbr stemte imod i Henhold til sine
Vælgeres bestemte Forlangende. Bl. de Forslag, han
fremsatte paa dette Storting, var ogsaa under
Behandlingen af Grl.’s § 22 et om egne
Konsuler for Norge i Udlandet, men hverken
Komité ell. Storting sluttede sig til disse Forslag.
Han mødte senere paa Stortinget 1824, hvor
han i en anden Form fremholdt den samme
Tanke om Norges udenrigspolitiske Stilling, idet
han foreslog en Adresse til Kongen om, at
ogsaa Nordmænd maatte vælges til Gesandtskabs-
og Konsulatposter hos fremmede Magter;
Konstitutionskomiteen fandt imidlertid Forslaget
overflødigt og upassende, og mod 1 Stemme
blev det henlagt, medens K. fastholdt sin
Opfattelse i et skriftligt Votum (Stort. Forhandl.
1824, August, S. 168—72). (Litt.: Y. Nielsen,
»Bidrag til Norges Historie 1814«, II, 79 ff.;
Pavels, »Biografi og Dagbøger«; [F. M.
Wallem], »Bergen og Bergenserne 1813—14«, S. 75
o. fl. St.; Morgenbladet 1873, 13. Apr.).
(J. B. H.). Edv. B.
Konow [ko’no], Carl, norsk
Forretningsmand og Politiker, foreg.’s Brodersøn, f. i
Bergen 20. Febr 1806, d. smst. 6. Novbr 1876, fik
efter sin Skolegang i Fødebyen sin afsluttende
Uddannelse i England 1821—23, blev efter
Hjemkomsten ansat ved Handelen og etablerede
sig 1832 som Købmand i Bergen. Paa en af sine
mange Rejser i Udlandet var han bl. a.
1836—37 Gæst i længere Tid hos Hertugen af Rutland
paa »Belvoir Castle« og hos Lord Salisbury paa
»Hatfield House«, under hvilket Besøg — som
han har skildret i det som Manuskript trykte
Skrift »Et Besøg i England« (1863, ogsaa paa
Engelsk: London 1868) — han dels fornyede
tidligere, dels stiftede ny Bekendtskaber med
fremragende Medlemmer af det eng.
Aristokrati. I sin Fødebys kommunalpolitiske Liv deltog
han fra 1840 i en lang Aarrække med virksom
Indflydelse i alle offentlige og mange halvt
offentlige Stillinger; han var bl. a. Direktør for
Bergens Privatbank 1856—70 og derpaa til sin
Død Administrator i Norges Bank. Paa
Stortinget mødte han som en af Bergens
Repræsentanter 1848, 1851, 1857 og 1858, men undslog sig
tidligere og senere for at modtage Genvalg.
Under Opholdet paa Tinget 1851 blev han
permitteret midt i Sessionen, for som
Regeringskommissær at rejse til Madrid og bistaa de
forenede Rigers Legation dér ved
Underhandlingerne ang. Klipfisktoldens Nedsættelse. Han var
til sin Død Chef for sit eget store Handelshus
og Medindehaver af et andet betydeligt
Købmandsfirma. Men som formuende Mand og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
