- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
452

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantin (russ. Storfyrste) - Konstantin (russ. Storfyrste) - Konstantin I (Hellenernes Konge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse Stillinger kom hans heftige, lunefulde
Sind og hans despotiske Karakter stærkt til
Syne. For Hærens Vedk. søgte han at
gennemføre den strengeste Støvlettjeneste og krævede
ubetinget Lydighed over for de af hans Luner
fremkaldte Paalæg, og i Statsstyrelsen
tilsidesatte han aabent Forfatningen, undertrykte den
lovede Frihed med største Vilkaarlighed og
indførte et trykkende Politisystem; derimod
smykkedes Varszava med store Bygninger og
skønne Anlæg. 1820 blev hans Ægteskab opløst,
og han ægtede nu den polske Grevinde Johanne
Grudzinska (1799—1831), men skønt hun øvede
ikke ringe Indflydelse paa ham og tit
dæmpede hans vilde Lidenskaber, fremkaldte denne
Forbindelse dog ingen mildere Stemning hos
ham mod Polakkerne. For at opnaa Kejser
Alexander I’s Samtykke til Ægteskabet opgav
han 1822 sin Arveret til Riget til Bedste for
den yngre Broder Nikolaj; men Afkaldet blev
ikke kundgjort, og han blev derfor Decbr 1825
udraabt som Kejser, hvad der førte til
Soldateropstanden i Petrograd. Da den polske Opstand
udbrød 29. Novbr 1830, var han nær blevet
taget til Fange i sit Slot; under de senere
Underhandlinger viste han stor Raadvildhed og
drog snart bort til Lithauen med de russ.
Gardetropper. Senere førte han en Del af den
russ. Hær mod Polakkerne, men viste ved fl.
Lejligheder en Adfærd, der tydede paa
Sindsforvirring, og fjernedes derfor fra Hæren. Han
døde i Vitebsk af Kolera og fulgtes 5 Maaneder
senere i Graven af sin Ægtefælle, der var
blevet ophøjet til Fyrstinde af Lovicz.
E. E.

Konstantin [kansta’ntin], russ. Storfyrste, f.
21. Septbr 1827, d. 25. Jan. 1892, Kejser
Nikolaj I’s anden Søn og foreg.’s Brodersøn.
Allerede som Barn blev han bestemt til
Sømand og uddannedes hertil af Jordomsejleren
Admiral Lütke. Sommeren 1848 besøgte han
Danmark paa en russ. Flaade, og 1849 fulgte
han med den russ. Hær i Ungarn. 1854—55
ledede han Søforsvaret af Østersøhavnene og blev
1857 Storadmiral for hele den russ. Flaade.
Opr. regnedes han for at høre til det gl-russ.
Parti (var under Krim-Krigen afgjort imod
enhver Indrømmelse til Vestmagterne) og stod
i Modsætning til den ældre Broder, Kejser
Alexander II, som hørte til det saakaldte tyske
Parti, der vilde lede vesteuropæisk Kultur ind
over Rusland. Senere sluttede K. sig til
Fremskridtsvennerne, understøttede ivrig
Bestræbelserne for Livegenskabets Afskaffelse og en
bedre Forvaltning og udtalte sig aabent imod
Adelens Særrettigheder. De frisindede Mænd,
der samlede sig om ham, fik Spottenavnet
»Konstantinovzy«, og efter en Strid med Fyrst
Orlov blev han 1858 sendt paa en Rejse til
Tyrkiet. Han raadede ogsaa til en forsonligere
Adfærd over for Polakkerne og blev Juni 1862
Statholder i Polen. Skønt han straks efter sit
Komme til Varszava blev Genstand for et
Mordforsøg, viste han stor Velvillie mod Polakkerne,
men kunde ikke gennemføre et nyt
Regeringssystem og vendte Aug. 1863 tilbage til Rusland.
Jan. 1865 blev han Formand i Rigsraadet, men
fjernedes Juli 1881 saavel fra denne Stilling som
fra Flaadens Styrelse, ja blev endog for en Tid
forvist fra Rusland, som mistænkt for at hylde
Nihilismen. Apr. 1883 blev han benaadet, men
vandt aldrig Alexander III’s Tillid. 1848 havde
han ægtede Alexandra, Prinsesse af
Sachsen-Altenhurg (1830—1911), og fik med hende 4
Sønner og 2 Døtre. Den ældste Søn, Nikolaj,
f. 1850, blev 1874 forvist til Kaukasien og 1881
til Taschkend for sin statsfjendtlige Holdning.
Den anden, K. (1858—1915), regnedes ogsaa for
at være Tilhænger af Nihilismen (har skrevet
udpræget frisindede Digte) og blev Apr. 1881
fængslet og ligesom Faderen forvist, men
benaadet 1883, og 1889 udnævnt til Præsident for
Videnskabernes Akademi. Siden 1884 var han
gift med Elisabeth af Sachsen-Altenburg, f.
1865. Den ældste af Døtrene, Olga, f. 1851,
ægtede 1867 Kong Georg I af Grækenland.
E. E.

Konstantin I, Hellenernes Konge, ældste
Søn af Kong Georg I og foreg.’s Dattersøn, f.
2. Aug. 1868 i Athen. Som Tronfølger kaldtes
han Hertug af Sparta og ægtede 1889 Kejser
Vilhelm II’s
Søster, Sofie,
med hvem han
fik Sønnerne
Georg (f. 1890),
Alexander (f.
1893) og Paul
(f. 1901) og en
Datter. Han
havde
Ledelsen af Krigen
mod Tyrkerne
Marts—Maj
1897, og
dennes uheldige
Udfald
skadede ham
meget; men i en
udførlig
offentlig Redegørelse
stræbte han med Held at lægge Ansvaret
andetsteds, og Oktbr 1900 blev han Hærens
Øverstkommanderende. Han kunde dog ikke
gennemføre en tilstrækkelig myndig
Reformpolitik; Favoritvæsenet fortsattes; Aug. 1909
afsattes han ved en Slags milit. Statskup og gik
i Landflygtighed. Apr. 1910, da Venizelos var
kommet til Magten, vendte han tilbage, og ved
sin Ledelse af Felttogene 1912—13 (se
Balkankrigene) vandt han alm. Anseelse som
Feltherre. 5. Marts 1913 besteg han Tronen.
Straks efter var det, at han ved nogle varme
Udtalelser om den gr. Hærs Gæld til den tyske
første Gang kom i Uoverensstemmelse med
Landets egl. Magthaver og vakte den Uvillie hos
Vestmagterne, der blev saa skæbnesvanger
under Verdenskrigen. Man vidste, at hans
Uddannelse væsentlig havde været tysk; han
skjulte ikke sin Tro paa, at Tyskland var
uovervindeligt, og antoges ogsaa at mene, at det vilde
sejre. For saa vidt han 1915—17 repræsenterede
sin Stat og sit Folk, var han ganske berettiget
til at protestere mod Ententemagternes
Suverænitetskrænkelser og hævde en væbnet
Neutralitet; men hans Stilling svækkedes, fordi
den hvilede paa ukonstitutionel Grund, og han
mistænktes for at ville føre Grækenland over
paa Centralmagternes Side (se Grækenland,
Historie). En Tid lang vanskeliggjordes

Konstantin I.
Konstantin I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free