Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsul - Konsularagent - Konsularjurisdiktion - Konsularkonventioner - Konsularmønter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at de sv. Forhandlere vistnok fandt særskilt
Konsulatvæsen for hvert af Rigerne ikke i og
for sig ønskeligt, men, at de dog havde fundet
at kunne tilraade et Opgør af Striden paa
visse nærmere fastsatte Betingelser, navnlig
den, at Særkonsulernes Stilling til Ministeren
for de udenrigske Anliggender og til
Gesandtskaberne skulde ordnes ved ligelydende Love,
som ikke skulde kunne ændres ell. ophæves
uden efter Samtykke af begge Rigers
Statsmyndigheder. Idet samtlige Forhandlere erklærede,
at de havdie været henviste til at søge
tilvejebragt en Ordning af Konsulatspørgsmaalet, som
lod status quo med Hensyn til Ministeren for
de udenrigske Anliggender, og Gesandtskabernes
Stilling urørt, udtalte de Haabet om, at den Tid
ikke maatte være saa fjern, da Spørgsmaalet om
Ordningen af Udenrigsstyret ved gensidig
Imødekommenhed kunde optages til Forhandling
og finde en Løsning til varig Betryggelse af
Unionens Fremtid. Dette Haab skulde ikke gaa
i Opfyldelse. Ved de fortsatte Forhandlinger
(se Union) blev det mere og mere klart, at
der fra den sv. Regerings Side ikke tilsigtedes
nogen Ordning af Konsulatsagen paa det givne
Grundlag, og Striden udviklede sig
efterhaanden til at gælde en fuldstændig
Unionsafvikling.
Spørgsmaalet om Istandbringelse af den ny
Konsulatorganisation blev genoptaget efter
Unionens Opløsning og gennemført ved Lov om
Diplomat- og Konsulatvæsenet af 12. Juni 1906
og »Alm. norsk Konsulatinstruktion« af 24. Juli
1906, jfr Udenrigsdepartementets Kommentar
til denne af 24. Aug. s. A., jfr ogsaa L. Nr 2
af 20. Decbr 1902 med Tillægslov af 7. Marts 1908.
Disse Love organiserede et norsk
Konsulatvæsen saa at sige fra nyt af, idet de for det
fælles norsk-svenske Konsulatvæsen hidtil
gældende fælles Bestemmelser paa ethvert Punkt
revideredes med Norges Interesser for Øje.
Konsulatvæsenet indordnedes under det 7. Juni
1905 oprettede ny norske Departement for de
udenrigske Anliggender, der har at føre Tilsyn
med K.’s Virksomhed og paase, at Lov og
Reglement overholdes. Efter Grad og Rang har
man Generalkonsuler, K. og Vicekonsuler; de
er enten fra Hjemlandet udsendte, fastlønnede
Embedsmænd (consules missi) ell. valgte bl. de
paa Stedet bosatte Handlende ell. andre dertil
skikkede Personer (Consules electi), hvis
Godtgørelse alene bestaar i Gebyrer og, hvor det
findes nødvendig, i Bidrag til Kontorhold, For
at bistaa dem ved Udførelsen af deres
Konsulatforretninger kan ansættes af Staten lønnede
Konsulatbetjente (Sekretærer). Generalkonsul,
K. og udsendt Vicekonsul udnævnes af Kongen,
medens de valgte Vicekonsuler og
Konsulatvæsenets underordnede Tjenestemænd
udnævnes og afskediges af Udenrigsdepartementet.
Er der i et Land ansat fl. Generalkonsuler ell.
een ell. fl. Generalkonsuler under et som
Generalkonsulat forrettende Gesandtskab, giver
Departementet Forskrifter om deres indbyrdes
Forhold og Samvirken i Konsulattjenesten. Fra
diplomatisk ell. departemental Tjeneste kan
overflyttes til konsulær ligesom omvendt,
hvorhos Udenrigsdepartementet kan beordre
udsendt Vicekonsul til for et Tidsrum af indtil et
Aar at forestaa Embede, forflytte ell. indkalde
af Staten lønnet Konsulatsekretær til Tjeneste
som Sekretær af 1. Klasse ell. Embedsstilling i
Departementet. Herved er Bevægelighed inden
for Etaten søgt opnaaet. Alle udsendte
Konsuler og enkelte andre har Ret til at udføre
Notarialforretninger, derunder borgerlig Vielse
efter Kongens Bemyndigelse. I Tyrkiet og
enkelte asiatiske Lande, udøver Konsulerne (særlig
de udsendte) ogsaa Domsmyndighed
(Konsularjurisdiktion).
Ved L. af 7. Juli 1922 er det norske
»Utenriksvæsen« reorganiseret og moderniseret i flg.
Retninger: 1. Enhedsprincippet gennemføres
helt: en Etat, et Budget, en Organisation med
ens Gradering af alle Etatens Tjenestemænd
hjemme og ude, Enhed i Virksomhed og
Ledelse. 2. Bevægelighed i alle Etatens Stillinger
hjemme og ude, lovfæstet Forpligtelse til
Forflytning til en hvilken som helst Etatsstilling af
ikke ringere Grad end den Tjenestemanden
allerede indehaver. 3. En Rekruttering for den
hele Etat med bestemte Regler for Ansættelse
i Udenrigsetatens Begynderposter. 4. Ny
Lønningsregler med Standardløn og Tillæg. Ved
Enhedsprincippets Gennemførelse bortfalder
Skellet mellem Diplomat -og Konsulatvæsenet,
og diplomatiske og konsulære Tjenestemænd
gaar ind under Betegnelserne Udenrigsvæsenet
og udenrigske Tjenestemænd. (Litt.: C. F.
Hambro, »Det norske Konsulatsvæsen« [1869];
Aschehoug, »Norges nuv. Statsforfatning«;
Morgenstierne, »Den norske
Statsforfatningsret« [1909] og »Forvaltnings- og
Næringsret« [1912]; L. M. B. Aubert, »Norges
folkeretlige Stilling«; Stortingsproposition Nr 20 og
Odelstingsproposition Nr 5 1922).
(E. H. og K. V. H). Abs. T.
Konsularagent, se Konsul.
Konsularjurisdiktion, se
Kapitulationer og Konsul.
Konsularkonventioner, Traktater,
indeholdende Bestemmelser om Konsulers Retsstilling
og Beføjelser.
G. R.
Konsularmønter, antikke Mønter fra den
rom. Republik. De ældste Møntstykker, aes
grave, var støbt, ikke præget. De ældste
prægede Mønter og Barrer udførtes udenfor Rom,
i Campanien. De ældste prægede Mønter fra
Rom selv er i Bronze, svære Stykker, med
Janushoved paa Advers, Skibsstavn og
Værditegn paa Reversen, fra c. 330—270 f. Kr.
Sølvudmøntningen begyndte 268 f. Kr., med
Denar 4,55 g (fra 217: 3,90 g) = 10 As, Quinar
(5 As) og Sestertius, 2 1/2 As. Paa Forsiden ses
Roma’s Hoved, paa modsat Side Dioskurerne
ell. Diana i en tospændig Vogn (bigati), ell.
Jupiter i en firspændig (quadrigati). Senere
satte oftest den ledende Embedsmand sit Navn
paa Mønten. Fremstillingerne skiftede i øvrigt
i Tiderne; ikke sjælden ses Kongebilleder fra
den ældste Tid (Ancus, Titus Tatius) ell.
Billeder af berømte Mænd fra Fortid ell. Samtid
(Brutus, Sulla), ell. mytologiske Fremstillinger.
Guldmønter skal første Gang være udprægede
206, altsaa under den 2. puniske Krig. (Litt.:
Cohen, Description générale des monnaies de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
