Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konto - Kontokorrent - Kontokurant - Kontokurantforhold - Kontor - Kontorassistent - Kontorchef - Kontoret - Kontorholdsgodtgørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er en Afbetaling paa Mellemværende, en
Afdragsbetaling. K. finto ɔ: fingeret
Regning. Se i øvrigt Bogholderi, S. 551.
(C. V. S.). Th. O.
Kontokorrent, d. s. s. Kontokurant.
Kontokurant, Kontokorrent (ital. conto
corrente), ogsaa kaldet løbende Regning,
det Regnskab, en Næringsdrivende fører over
Mellemværendet med saadanne
Forretningsforbindelser, med hvem hver enkelt Forretning
ikke afgøres fuldstændig for sig, paa en med
vedkommendes Navn og Adresse betegnet
Konto i Hovedbogen ell. i Kontokurantbogen.
Førelsen af K. sker paa den Maade, at man paa
Kontoens venstre Side (Debetsiden)
opfører alt, hvad vedkommende bliver skyldig, og
paa dens højre Side (Kreditsiden) alt,
hvad han faar til gode. Er Forbindelsen f. Eks.
bygget paa Varesalg, skal K.’s venstre Side i
Tidsfølge og for hver Post med Tilføjelse af
Datum udvise de leverede Vareposter med
Angivelse af Art og Mængde, samt de skyldige
Beløb. Højre Side skal indeholde de skete
Indbetalinger, den Rabat, som maatte være ydet
for kontant Betaling, mulige Godtgørelser for
tilbagesendt Emballage o. a. Godtgørelser, som
af en ell. anden Grund maatte være
indrømmede. I ethvert givet Øjeblik vil det Beløb, som
udgør Forskellen mellem Summen af alle
Poster paa den ene Side og Summen af alle Poster
paa den anden Side, den saakaldte Saldo (se
Bogholderi), angive, hvor meget
vedkommende skylder ell. har til gode. Er venstre Side
størst, skylder han Saldobeløbet; er højre Side
størst, har han det til gode. Ved
Forretningsaarets Slutn. afsluttes K. paa den Maade, at
Saldoen tilføres som sidste Post paa den Side,
hvis Optælling udviser den mindste Sum.
Herved bringes K. til at saldere ɔ: til at vise
samme Sum paa begge Sider. Optællingen
fuldføres nu, K. afstreges, hvorpaa Saldoen
fremføres i ny Regning. Har Firmaet H. C. P.
& Co. f. Eks. i Aarets Løb faaet Varer for
25125 Kr, og herpaa efterhaanden afbetalt
19500 Kr, saa er Saldoen 5625 Kr, som ved
Afslutningen tilføres paa højre Side, for at
saldere K. Fremførsel i ny Regning foretages nu
som vist i Art. Bogholderi, S. 555 øverst,
hvor Saldoen ved det ny Forretningsaars
Begyndelse atter er ført frem paa venstre Side,
som et Beløb, H. C. P. & Co. fremdeles skylder
til Rest paa det forløbne Aars Samhandel.
En fuldstændig Udskrift af K. tilstilles som
Regel ved hvert Forretningsiaars Slutn. alle
Forbindelser, for at de kan anerkende Saldoens
Rigtighed ell. i fornødent Fald fremkomme med
deres Indvendinger. Det følger af Forholdets
Natur, at naar to Firmaer begge har ført K.
over deres Mellemværende med hinanden, saa
vil alle Poster, som hos det ene Firma findes
paa K.’s venstre Side, hos det andet findes paa
højre Side og omvendt. Om Beregning af
Renter i K., se Rentesregning.
(C. V. S.). Th. O.
Kontokurantforhold. Herved forstaas det
paa udtrykkelig ell. stiltiende Aftale hvilende
Forhold mellem to Personer, der staar i
gensidig Forretningsforbindelse, at de enkelte
Debetposter ikke kan fordres betalt, saa snart
de efter alm. Regler vilde være forfaldne, men
at kun den Saldo skal udredes som den med
visse Mellemrum (hyppigt halvaarligt)
foretagne Opgørelse (Kontokurant) udviser.
A. D. B.
Kontor (af fr. comptoir) kaldes det Lokale,
hvor de til en Næringsvirksomhed ell. anden
privat ell. offentlig Virksomhed ell. Institution
af hvilken som helst Art hørende skriftlige ell.
regnskabsmæssige Arbejder udføres.
Kontorassistent er efter officiel Sprogbrug
Betegnelsen for en særlig Klasse af Kontorister
i vore ministerielle Kontorer. Disse Poster, der
oprettedes 1909, udgør en (i Reglen
ueksamineret) Mellemklasse mellem de alm.
Kontorister, som udfører Afskrivningsarbejdet, og
Sekretærerne, som besørger Sagernes
Ekspedition.
K. Hch.
Kontorchef er den gængse Betegnelse for
Lederen af et Kontor og forekommer som
saadan inden for mangfoldige forsk.
Virksomheder. I Embedssproget forekommer K. her i
Landet først i 19. Aarh. og stammer vistnok
fra Danske Kancelli, som med Aarh.’s Beg.
undergik en Omorganisation, der delte
Kancelliet i forsk. Departementer, hvilket atter gav
Stødet til, at Kancelliets Deputerede, som før
havde varetaget den daglige Kontorledelse,
blev fritaget for disse Forretninger og fik
beskikket særlige Ledere af de enkelte
Kontorer. Derefter vandt Posten som K.
efterhaanden fast Hævd i den administrative
Ordning.
K. Hch.
Kontoret var tidligere Navnet paa den Del
af Bergen, som ligger paa den østlige Side af
Vaagen; det kaldes nu aim. Bryggen eller
Tyskebryggen. Det er den vigtigste Del
af den gl. By, hvis Gaarde fra 13. Aarh. af
efterhaanden erhvervedes af den her bosatte
hanseatiske Købmandskoloni, der dannede et
Samfund for sig. K. var egl. Navnet paa den
Organisation, de tyske Købmænd paa Bryggen
gav sig, og er grundlagt c. 1360; det styredes
af 2 Oldermænd og et Raad paa 18 Medlemmer
(die Achtzener ell. Achteinen) med Sekretær;
Forsamlingen af alle Købmænd (»Ein ehrsamer
Kaufmann«) kaldtes »Die Morgensprache«. Hver
Gaard dannede en Enhed for sig. K. vedblev at
bestaa, efter at det hanseatiske Forbund 1630
var opløst; men det sygnede nu lidt efter lidt
hen, og i 1760’erne var dets Virksomhed
fuldstændig ophørt, efter at samtlige Gaarde var
afhændede til norske Borgere. De store
Arealer, som indtages af K.’s ejendommelige
Bygninger, er nu raserede og har givet Plads for
moderne Gader og Forretningsgaarde, som dog
til en vis Grad har forsøgt at bevare Bryggens
gl. Karakter. I nøjagtige Planer og Billeder
med alle Detailler og dertil hørende Tekst vil
Efterslægten imidlertid finde K.’s Udseende og
Historie bevarede i det store Værk af Maleren
Koren-Wiberg: »Det tyske Kontor i Bergen«
(Bergen 1899), og i »Hanseatisk Mus.« i
Finnegaarden paa Bryggen er en rig Samling
Minder fra K.’s Blomstringstid bevaret.
(O. A. O.). Edv. B.
Kontorholdsgodtgørelse, se
Kontorholdslov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
