Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kontorholdslov. - Kontorist - Kontorniater - kontra - Kontra-Alt - Kontraappel - Kontraapproche - Kontrabande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kontorholdslov. De fleste lokale
Embedsmænd modtager fra Statskassen, ud over
deres personlige Lønning, en Godtgørelse til
Bestridelse af Kontorudgifter. Saadanne
Godtgørelser fastsættes ved særlige Love, der er
underkastet Revision hvert 5. Aar.
K. Hch.
Kontorist, en med alskens skriftlige
Arbejder ell. Regnskabsføring paa Kontoret
beskæftiget Medhjælper. Betegnelsen K. bruges
hyppigst om de yngre, mere underordnede
Medhjælpere paa Handelskontorer; for de
Overordnede haves andre Betegnelser, til Dels efter
det dem særlig paahvilende Arbejde:
Fuldmægtig, Bogholder, Kasserer,
Korrespondent o. s. v.
Ch. V. N.
Kontorniater, se Contorniati.
kontra (lat.), imod, modsat (hyppig i
Sammensætninger).
Kontra-Alt, den dybeste Kvindestemme, se
Alt.
Kontraappel, se Appel og
Kontrasøgsmaal.
Kontraapproche [-a’pråsjə] (fr.) er i
Fæstningskrigen Betegnelse for de Løbegrave, som
Forsvareren fører frem foran den egl.
Forsvarslinie for at true Angrebet i Flanken ell.
for at fastholde et for Forsvaret vigtigt
Terrainafsnit.
Sch. P.
Kontrabande [-də] (af lat. contra bannum,
imod Forbud). K. ell. Handels-K. benyttes
undertiden om ind- ell. udførselsforbudte Varer ell.
(sjældnere) om indsmuglede Varer. I Alm.
bruges K. dog enstydigt med Krigskontrabande,
d. v. s. Varer, tjenlige til Krigsbrug, som en
krigsførende Magt kan beslaglægge og
konfiskere, naar de ad Søvejen befordres til
Fjenden. Om en bestemt Vare er K., afhænger
saaledes baade af dens Beskaffenhed og dens
Bestemmelsessted. I sidstnævnte Henseende er det
ofte tvivlsomt, om Varen er K., dersom den er
undervejs til et neutralt Land, hvorfra den skal
befordres til et krigsførende. Tidligere gik man
meget vidt i at anse Rejseruten som en Enhed
og Varen som K. (»Rejsens Enhed«). Derimod
var i ældre Tid de Varer, der kunde blive K.,
ret faatallige. Saaledes henregnede en Traktat
af 1659 mellem Frankrig og Spanien foruden
Genstande, der udelukkende var bestemt til
Krigsbrug, kun Salpeter, Heste og Sadler til K.
En lgn. snæver Afgrænsning findes i
Utrecht-Fredstraktaten af 1713. Fortegnelsen over
Kontrabandevarer i en eng.-russ. Traktat fra 1766,
der var noget mere vidtgaaende, fastholdtes
under den væbnede Neutralitet 1780. Det
danske Reglement af 16. Febr 1864 betegner
ligeledes kun forholdsvis faa Varer som K., nemlig
alle Slags Vaaben m. m. og alle andre
umiddelbart til Krigsbrug anvendelige Genstande. Fra
eng.-amerik. Side opstilledes imidlertid Krav
om Kontrabandebegrebets Udvidelse, idet der
indførtes en Sondring mellem Genstande, der
udelukkende anvendes til Krigsbrug (ubetinget
ell. absolut K.) og Genstande, der ogsaa kan
anvendes til fredelige Formaal (res ancipitis
usus, betinget ell. relativ K.), derunder
Levnedsmidler, Penge og Brændsel.
Reglerne om K. har i de senere Aar været
Genstand for indgaaende Drøftelser mellem
Staterne, først paa den anden Fredskonference
i Haag 1907 og senere paa Søkrigskonferencen
i London 1908—09 (se Søkrigsret). I Haag
stillede England det Forslag helt at afskaffe
Begrebet, hvilket motiveredes ved, at det i
Nutiden med dens rivende Udvikling af den milit.
Teknik er meget vanskeligt at definere, og at
det uden at gavne de krigsførende Magter
synderlig er langt mere generende for den
neutrale Handel end i ældre Tid. Dette
revolutionære Forslag lod sig dog ikke gennemføre.
Der blev vel afgivet 26 Stemmer for det, men
bl. disse var kun enkelte Stormagter (Østerrig
og Italien), medens baade Tyskland, Frankrig,
Rusland og Nordamerikas forenede Stater
stemte imod. Amerika erklærede sig dog i
Overensstemmelse med England villig til at gaa med
til en Indskrænkning af Begrebet, saaledes at
det kun skulde omfatte den saakaldte absolutte
K., men hverken om dette Punkt ell. om de
forsk. Spørgsmaal, der fra anden Side rejstes,
lykkedes det af Mangel paa Tid at føre
Forhandlingerne til et Resultat. Et saadant naaedes
derimod paa Konferencen i London, der dog
p. Gr. a. sit begrænsede Formaal: at
tilvejebringe en Kodifikation af den hidtil gældende
Ret, slet ikke indlod sig paa de i Haag stillede
Forslag til en Forandring af denne. Den i
Deklarationen af 26. Febr 1909 trufne Ordning
betegnede derfor kun i meget ringe Grad et
Fremskridt og havde væsentlig kun Bet. ved
udtrykkelig at fastslaa, hvad der skal anses for
Ret. Deklarationen sondrer i Overensstemmelse
med den herskende Teori mellem ubetinget
(absolut) og betinget (relativ) K. Til absolut K.
henføres en Rk. nærmere angivne Ting, der
enten udelukkende ell. dog i aldeles overvejende
Grad er egnede til Brug i Krig (Vaaben,
Ammunition, milit. Køretøjer, milit.
Klædningsstykker, milit. Ridetøj, til Krigsbrug egnede Ride-,
Træk- og Lastdyr, Lejrmateriel, Krigsfartøjer,
Panserplader, forsk. Maskiner til milit. Brug
samt endelig tydelig karakteriserede Dele af
disse Ting). Denne Liste kan dog til enhver Tid
forøges af de krigsførende Magter, men herom
skal der ske behørig Meddelelse til de neutrale,
og Forøgelsen kan kun angaa Ting, der
udelukkende er anvendelige i Krig. Paa tilsvarende
Maade bestemmer Deklarationen den betingede
K. Først opregnes en Rk. Ting, som uden
nærmere Meddelelse skal henføres derunder, f. Eks.
Levnedsmidler, Fourage, Klædningsstykker og
Stoffer, egnede til at bruges af Militære, møntet
og umøntet Guld og Sølv samt Pengesedler,
Køretøjer, egnede til at bruges i Krig, alle
Slags Fartøjer, Jernbane-, Telegraf- og
Telefonmateriel, Luftskibe og Flyvemaskiner,
Brændsel, Pigtraad, Hestesko m. v., men denne Liste
kan af de Krigsførende baade forøges og
formindskes, naar de derom afgiver behørig
Meddelelse. Forudsætningen er dog, at der er Tale
om Ting. som overhovedet er egnede til
Krigsbrug, og dette er, uden at dermed dog tilsigtes
en udtømmende Opregning, udtrykkelig sagt
ikke at skulle gælde om visse Ting, som derfor
iflg. London-Deklarationen ikke kan erklæres
for K., nemlig foruden om en Mængde Raastoffer
(Bomuld, Uld, Silke, Hør, Hamp, Huder, Horn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
