Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kontrabog - Kontracitant - Kontradans - Kontradiktionsprincippet - Kontradiktor - kontradiktorisk - kontradiktorisk - Kontrafagot - Kontrafej - Kontrafægtning - Kontragalop - Kontrahent - kontrahere - Kontrakautionist - Kontraklage - Kontrakt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varesendinger ell. tilstilles Kunden med korte
regelmæssige Mellemrum, for at han kan kontrollere
Indførslerne. For Afbetalinger paa
Mellemværendet bør kvitteres i K.
(C. V. S.). Ch. V. N.
Kontracitant, Benævnelsen for den
Sagsøgte, der udtog Kontrastævning og derved
begyndte Kontrasøgsmaal mod Sagsøgeren; denne
sidste kaldtes saa modsætningsvis
Hovedcitanten.
E. T.
Kontradans (fr. contredanse), en opr. eng.
Dans, der i Beg. af 18. Aarh. kom til Frankrig
og snart blev meget yndet. Navnet hidrører
derfra, at de dansende Par bevæger sig mod
hinanden, ikke som i Runddansen efter
hverandre. Afledningen af det eng. country-dance
(Bondedans) beror paa en Misforstaaelse.
Medens K. antog mange forsk. Former, gik selve
Benævnelsen K. efterhaanden af Brug og
erstattedes med Kvadrille. Se Française.
S. L.
Kontradiktionsprincippet, Modsigelsens
Grundsætning, der er en Grundsætning inden
for Logikken hidrørende fra Aristoteles, kan
formuleres saaledes: Det er umuligt, at en og
samme Bestemmelse (samtidigt og i samme
Henseende) tilkommer og ikke tilkommer et
Emne. To Domme, der har samme Subjekt,
medens den ene har B og den anden har
ikke-B til Prædikat, kan ikke begge være sande.
To Bestemmelser, hvoraf den ene er den
andens Negativ (B og ikke-B), kaldes
kontradiktoriske. To Bestemmelser som hvidt og
sort kan ikke begge paa een Gang og i samme
Henseende tilkomme et Emne, men de er ikke
kontradiktoriske. Thi for to Domme med samme
Subjekt og med kontrære Prædikater gælder
det udelukkede Midte’s Princip, at den ene
nødvendigvis er sand, medens dette ikke
gælder, hvor Prædikaterne er hvid og sort. Fordi
en Ting ikke er hvid, behøver den ikke at
være sort; det kan være, den er grøn, ell. at
der slet ikke kan tillægges den nogen
Farvebestemmelse. Saadanne Bestemmelser som
hvidt og sort kaldes, navnlig naar de
udtrykker den størst mulige Forskel inden for et
Omraade, kontrære. To Domme med
samme Subjekt, men med kontrære Prædikater
kan ikke begge være sande, men ingen af dem
behøver at være sande.
Edg. R.
Kontradiktor, Modpart, der bestrider den
fremsatte Paastand.
kontradiktorisk, se
Kontradiktionsprincippet.
kontradiktorisk, modsigende. K. kaldes en
Proces, i hvilken Dom først afsiges, efter at
begge Sagens Parter er afhørte. Som
Modsætning maa særlig nævnes
Kontumacialprocessen; dog forekommer det ogsaa inden for
Straffeprocessen, at Anklageprocessen betegnes
som en k. Proces i Modsætning til den rene
Inkvisitionsproces, idet hin, men ikke denne
har særlige Organer for Anklage og Forsvar
og derved muliggør en egl. k. Forhandling.
E. T.
Kontrafagot [-’gåt], se Fagot.
Kontrafej [-’faj’] (af tysk »Konterfei«, af
glfr. contrefait ɔ: det eftergjorte), Portræt.
Kontrafægtning er under Indøvelse i
Brugen af alle Slags Vaaben — Floret,
Stødkaarde, Huggekaarde, Sabel, Bajonet, Dolk — den
Øvelsesform, man gaar over til, naar de forsk,
Slags Angreb og Forsvar er gennemgaaede og
indøvede. Alle Bevægelser gøres da frit efter
egen Tilskyndelse, og K. kaldes derfor ogsaa
fri Fægtning. K. er den direkte Indledning
til Duel; den skiller sig kun fra denne ved,
at de Fægtende er beskyttede ved
Dækningsmidler og bruger sløve Vaaben.
K. A. K.
Kontragalop, se Skoleridning.
Kontrahent (lat.), den, der indgaar en
Kontrakt.
kontrahere (lat.), afslutte, indgaa en
Kontrakt.
Kontrakautionist, se Kaution, S. 725.
Kontraklage, Modklage, f. Eks.
Forligsklage, hvormed et Kontrasøgsmaal indlededes.
Kontrakt, den paa Løfte ell. Overenskomst
hvilende Formueretshandel. K. (af lat.
contractus) ligesom det tyske »Vertrag« bet.
Overenskomst ell. Aftale, og i Overensstemmelse
hermed hævdes det ofte endnu, at en K.
nødvendigvis maa være en tosidet Retshandel,
saaledes at den til sin Gyldighed kræver ikke
blot en Erklæring (Løftet) fra den, der gaar
ind paa at være forpligtet, men ogsaa en
Antagelseserklæring (Accept) fra den, der skal
være berettiget efter K. Ved Afslutningen af
den ældre Romerrets formbundne Retshandler
(cessio in jure, stipulatio o. s. v.) maatte ogsaa
begge Parter være til Stede og deltage i
Overenskomsten; ja Erhververen af Retten var
endog den, der talte først og i det hele udfoldede
mest Virksomhed. Men den senere Romerret
var allerede naaet ud over dette Standpunkt, og
efter Nutidens Handelssamkvem vilde det i
hvert Fald være utaalelige om Accept altid
skulde være nødvendigt til, at den, der har
afgivet et Løfte, bindes ved dette, jfr f. Eks. at
en Købmand fra Udlandet modtager en Ordre
og i Henhold dertil indkøber Varer. Der bør
kunne stoles paa Løfter, og Løftet vil derfor,
naar det vækker en berettiget Forventning,
ogsaa uden udtrykkelig Accept kunne stifte Ret
for Løftemodtageren, i hvis Magt det dog
naturligvis staar, om han vil lade den stiftede Ret
blive ubetinget. Men ofte vil ganske vist Accept
være forudsat af Løftegiveren som en
Betingelse for, at Ret overhovedet skal stiftes ved
hans Erklæring, og i saa Fald stiftes
naturligvis ingen Ret, før Accepterklæring er
modtaget. Dette gælder særlig om de gensidig
bebyrdende Retshandler, Køb og Salg, Leje o.
s. v., hvilke man særlig har for Øje, naar
Talen er om K. Og for saa vidt kan da en K.
siges at hvile paa en Overenskomst, hvis
vigtigste Led dog er Løftet, ell. ved de gensidig
bebyrdende K. to Modløfter.
K. som Retshandel spiller en indgribende
Rolle i hele Formueretten, idet den ikke blot
kan gaa ud paa Stiftelse af
Fordringsrettigheder ell. paa Overdragelse (Transport) af
saadanne, men ogsaa paa Overdragelse af
Raadighedsretter (Rettigheder over Ting) og
udelukkende Erhvervsrettigheder (Forfatter- og
Kunstnerret). Ofte forstaas dog ved K. kun de
Overenskomster, hvorved Fordringsrettigheder
stiftes ell. overføres; saaledes kaldes den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
