Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kontrakt - kontraktil - Kontraktion - Kontraktion (fys.) - Kontraktion (tekn.) - Kontraktion (med.) - Kontraktion (se Indsnøring) - Kontraktionsring - Kontraktsbrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overenskomst, hvorved Sælgeren personlig
forpligter sig til under visse Betingelser at overdrage
en fast Ejendom, Købekontrakt, medens den,
hvorved han nu overdrager Ejendomsret, ikke
kaldes K., men i Modsætning dertil Skøde.
En K. kan som stiftende et
Fordringsretsforhold være af det forskelligste Indhold, og der
maa derfor henvises til dens forsk. Hovedarter
som Køb og Salg, Leje, Laan, Forvaring,
Tyende-, Forsikringskontrakter o. s. v. Ogsaa om
Betingelserne for Stiftelsen af en K. maa
henvises til Løfte og Accept, de to
Bestanddele, hvoraf en K. jo som Regel bestaar. Det
skal her kun nævnes, at der til dens gyldige
Stiftelse i Reglen kræves en vis Myndighed, at
Løftet ikke maa være afgivet under Tvang ell.
kendelig Vildfarelse o. s. v., at efter dansk Ret
visse Formers Iagttagelse som Regel er lige
saa unødvendig som Oplysning om en vis causa
ell. Skyldgrund; at dansk Ret, jfr D. L. 5—1—1
og 2, anerkender Kontraktsfrihedens
Grundsætning, hvorefter alt kan bestemmes i en K.,
hvad der ikke strider mod Loven ell.
Ærbarhed, men at der naturligvis ikke kan være
nogen Pligt til det umulige (impossibilium nulla
est obligatio), at en K. kan være gjort
afhængig af Betingelser, suspensive ell. resolutive,
ell. af Tidsfrister o. s. v.
Retten efter en K. kan som Regel overføres
til andre (se Cession). En K. ophører efter
sin Hensigt, naar det, der efter den skal ydes,
erlægges (se Forfaldsdag,
Betalingstid og Handlingstid samt Betaling),
ell. den Berettigede paa anden Maade faar
Fyldestgørelse (ved datio in solutum,
Modregning, Retsforfølgning o. s. v.) ell. eftergiver
Skylden. Fremdeles kan en K. bortfalde efter
lovlig Opsigelse ell. hæves p. Gr. a. væsentlig
Misligholdelse ell. Ikke-Opfyldelse fra
Medkontrahentens Side (se Kontraktsbrud samt
Mora, Mangler, Vanhjemmel og
Umulighed), ligesom den kan falde
sammen ved Konfusion ell. bortfalde ved
Forældelse (Præskription) ell. Præklusion. Om det
romerretlige Kontraktsbegreb, se
Konsensualkontrakt.
K. B.
kontraktil (lat.) kaldes alle de Væv i
Legemet, der er i Besiddelse af
Sammentrækningsevne (se Væv).
S. B.
Kontraktion (lat.: Sammentrækning) er, især
i den ældre Lydlære, Benævnelsen for to
sammenstødende Vokalers Sammenfald til een (som
i lat. cogo for coago) ell. dog Forbindelse i een
Stavelse (som i Dansk Fjende for ældre
Fiende). Ordet K. bruges dog ogsaa om mange
andre Sammentrækninger og Forkortninger.
O. Jsp.
Kontraktion (fys.), Sammentrækning, f. Eks.
en Vædskestraiales Sammentrækning uden for
Udløbsaabningen. Se Hydrodynamik.
Kontraktion (tekn.) er en af de Størrelser,
man maaler, naar der anstilles Trækforsøg med
Prøvestykker af et ell. andet Metal for at
kontrollere dets Kvalitet. Man forstaar ved K.
Forholdet mellem Tværsnitsformindskelsen ved
Brudstedet og det opr. Tværsnitsareal, og den
angives sædvanlig i Procent. K. betragtes som
et Maal for Materialets Sejghed, paa lgn.
Maade som Prøvestykkets totale Forlængelse, men
den sidstnævnte Størrelse anvendes hyppigere
og giver sikkert ogsaa et paalideligere Udtryk
for Sejgheden.
A. O-d.
Kontraktion (med.), Sammentrækning, især
af Muskler.
Kontraktion, se Indsnøring.
Kontraktionsring (Bandl’s Ring)
benævnes i Fødselsvidenskaben Grænsen mellem den
øverste, tykke, komtraktiondygtige Del af
Livmoderen samt den nedre tynde Del, der ikke
tager aktiv Del i Fosterets Uddrivning. Bliver
denne Grænse synlig gennem Bugvæggen, og
forskydes den i Retning opad, er det et Tegn,
der tyder paa en truende Bristning af
Livmoderen. Undertiden vil en selvstændig
Kontraktion af dette Parti af Livmoderen omkring
Fosteret kunne virke som en alvorlig
Fødselshindring.
J. P. H.
Kontraktsbrud. Naar en Kontrahent
misligholder ell. ikke opfylder den indgaaede
Kontrakt, vil han som Regel være pligtig at erstatte
Medkontrahenten det derved forvoldte Tab.
Dette maa han nemlig ikke blot, naar han paa
tilregnelig retsstridig Maade har begaaet K. —
her følger hans Ansvar af de alm.
Erstatningsregler —, men selv om ingen Brøde kan
forekastes ham, og selv om han ikke udtrykkelig
har garanteret mod Misligholdelsen, vil han
dog i vidt Omfang blive behandlet, som om han
ved sit Løfte stiltiende har garanteret derimod
(se Garanti), og ifalde Pligt til at holde
Medkontrahenten skadesløs for det forvoldte
Tab. Dette følger af, at der bør kunne stoles
paa Løfter, og at Stillingen vilde være for
mislig for Kreditor, hvis Skyldneren skulde kunne
slippe for sin Pligt ved at give sig Udseende
af ikke at have handlet retsstridigt ell.
tilregneligt. Derfor maa Skyldneren som Regel tilsvare
al den Skade, Kreditor lider ved, at
Betalingen ydes for sent (se Mora), ell. ved at
Varerne har Mangler ell. frahjemles Kreditor
(se Vanhjemmel), ell. ved at Skyldneren
ikke i Øjeblikket har Penge til Varernes
Anskaffelse. Kun i Undtagelsestilfælde, der er
hævede over al Mistanke, som naar
Ikke-Opfyldelsen skyldes Kreditors egne Forhold — f.
Eks. fordi han ikke er at træffe ell. ikke vil
give behørig Kvittering — ell. den
omkontraherede individuelt bestemte Ting efter
Kontraktens Afslutning er blevet stjaalet ell. paa
anden Maade tilfældig gaaet til Grunde,
slipper Skyldneren for at tilsvare Ikke-Opfyldelsen.
En Ikke-myndig kan som Regel ikke paa
egen Haand afslutte Formueretshandler, men
han kan dog gyldig ved Retshandler raade over,
hvad han selv har erhvervet, ell. hvad der er
skænket ham til fri Raadighed, ligesom han,
for saa vidt som, han er personlig myndig, kan
indgaa Retshandler, der blot gaar ud paa
personlig Virksomhed, f. Eks. som Tyende eller
Arbejder. Naar han da paa tilregnelig
retsstridig Maade bryder disse Kontrakter, bliver
han erstatningspligtig efter de alm. Regler.
Naar han derimod uden at være i Brøde
undlader at opfylde Kontrakten, kan han ikke blive
pligtig at tilsvare Medkontrahenten det derved
lidte Formuetab, thi en Garanti mod andres
Formuetab vilde han som Umyndig ikke gyldig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
