Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korinthierbrevene - Korinthiske Havbugt - korinthiske Krig - korinthisk Malm - korinthisk Stil - Korinthos - Korist - Korjaker - Korjakov - Kork
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Robertson [1911]; til 2. Kor. paa Dansk af
L. J. Koch [1917]; paa Tysk af P. W.
Schmiedel [2. Opl. 1892]; Heinrici [8.
Opl. af Meyer’s, 1900]; H. Lietzmann
[1909] og Bachmann [1909]; paa Engelsk
af A. Menzies [1912] og A. Plummer,
[1915]; paa Fransk af G. Godet [1914]).
H. M.
Korinthiske Havbugt [-ti-],
Lepanto-Bugten, Bugt paa Grækenlands Vestside,
adskiller Morea fra Livadien. Indløbet fra det
Ioniske Hav dannes af Patras-Bugten og det
knap 3 km brede Lepanto- ell.
Epakto-Stræde mellem Forbjergene Rhion (Kastro
Moreas) paa Sydsiden og Antirhion (Kastro
Rumelias) paa Nordsiden. Det indre Bassin,
den egl. K. H., er 120 km langt og
gennemsnitlig 15 km bredt. Sydkysten er meget lidt
indskaaren og følges af Jernbanen fra Korinth til
Patras; derimod har Nordkysten fl. betydelige
Indskæringer, som f. Eks. Amphissa-Bugten,
hvor Oldtidens Kirrha, Delfois Havn, laa. Ved
den korinthiske Landtange ell. Isthmen er
Bugten adskilt fra Ægina-Bugten paa
Grækenlands Østside. Isthmen er gennemgravet af en,
1893 for Færdslen aabnet Kanal, hvorved Vejen
fra det Adriatiske Hav til Archipelagus er
bleven forkortet med over 300 km.
C. A.
korinthiske Krig er Navnet paa en Krig,
som førtes 395—87 mellem Sparta paa den ene
Side og Athen, Theben, Argos og Korinth m. fl.
Stater paa den anden (jfr. Grækenland,
S. 232). Den har faaet sit Navn deraf, at
Kampen for en stor Del førtes i Omegnen af
Korinth. Anledningen til Krigen var den i mange
Stater herskende Misfornøjelse med den
Magtstilling, Sparta havde opnaaet efter den
peloponnesiske Krig; det berettes ogsaa, at persisk
Guld har været medvirkende til, at Krigen kom
i Gang, idet Perserne ved den Tid havde deres
Nød med at værge sig mod den spartanske
Kong Agesilaos’ Angreb. I Beg. af Krigen blev
Spartaneren Lysandros slaaet af Thebanerne
ved Haliartos i Boiotien (395), hvorefter de
Allierede rykkede frem mod Peloponnes. Men
i et stort Slag ved Korinth sejrede Spartanerne
(394), og da Agesilaos kort efter kom tilbage
fra Asien, vandt han ligeledes en Sejr ved
Koroneia (394). Disse Sejre kostede imidlertid
meget Blod, og ingen af dem fik nogen videre
Bet. Spartanerne maatte trække sig tilbage
inden for Peloponnes, og der kæmpedes i længere
Tid omkr. Korinth med vekslende Held, Især
gjorde Atheneren Ifikrates med sine Peltaster
Spartanerne stor Skade. Da imidlertid ogsaa
Spartas Søherredømme, væsentlig som Følge af
Atheneren Konon’s heldige Foretagender, var
blevet ødelagt, søgte Spartanerne ved Hjælp af
den snilde Statsmand Antalkidas at vinde
Perserne for sig. Resultatet blev den antalkidiske
Fred, hvorved Sparta og Persien faktisk delte
Overherredømmet i Grækenland mellem sig.
H. H. R.
korinthisk Malm [-ti-], en i Oldtiden
berømt Kobberlegering, der anvendtes til større
og mindre Kunstgenstande, men hvis
Sammensætning nu ikke længere kendes. Efter et hos
Plinius opbevaret Sagn skulde denne Legering
tilfældig være fremkommet under den Plyndring
og Brand, som overgik Korinth 146 f. Kr., ved
»Sammensmeltning af Guld-, Sølv- og
Malmgenstande; det synes imidlertid, at k. M. har været
anvendt længe før 146. Andre mente, at Metallet
fik sine gode Egenskaber ved at afkøles i Kilden
Peirene. Man skelnede mellem 3 Arter af k. M.,
en hvidlig, hvori Sølvet skulde være til Stede
i størst Mængde, en gullig med Guld og en
tredie, hvori de 3 Metaller fandtes i ligelige
Forhold; de foretagne Analyser synes at vise, at der
i Legeringerne virkelig kan findes Guld og Sølv,
men kun sjælden og i ganske ringe Mængder.
Foruden k. M. ansaas ogsaa det deliske og det
æginetiske for særlig godt. (Litt.: Blümner,
»Technologie der Griechen u. Römer«, IV, S.
178 ff. [Leipzig 1887]; Bibra, »Die Bronze- u.
Kupferlegierungen der alten Völker« [Erlangen
1869]).
H. A. K.
korinthisk Stil [-tisk-], se
Bygningskunst, S. 319, og Søjleorden.
Korinthos [-tås, nygr. ’korinþos], se
Korinth.
Korist, Korsanger, den, til hvis Erhverv
det hører at synge i et Kor, Medlem af et
Teater- ell. Kirkekor.
S. L.
Korjaker, palæasiatisk Stamme, sprogligt
beslægtet med Tjuktjere og Kamtshadaler. K.
I lever i Sibiriens NØ.-Hjørne, mod N. til
Anadyr, mod S. udbredende sig over de nærmeste
Dele af Kamtshatka. Deres Tal er c. 6000, som
m. H. t. Levevis falder i to omtr. lige store
Grupper; af disse lever den ene inde i Landet
som Rensdyrnomader, medens den anden er
bosat ved Kysten og ernærer sig af Fiskeri og
Jagt paa Sødyr omtr. som Eskimoerne. De
først nævnte er smaa og magre, de Bosiddende
ret høje og kraftigt byggede. Kristendommen
er kun lidet udbredt bl. dem, Sjamanismen saa
meget des mere. (Litt.: W. Jochelson,
The Roryak [Jesup N. Pacific Exped., VI, New
York & Leiden 1905 f.]).
K. B.-S.
Korjakov [ka’rjakåf], Saltsø i russ.
Centralasien, Provinsen Semipalatinsk, nær ved Floden
Irtish, er 6 km lang og 4 km bred og leverer
aarlig en betydelig Mængde Salt.
M. V.
Kork (Periderm) kaldes i
Planteanatomien et af i Reglen forkortede Celler dannet,
sekundært Hudvæv, som afløser den primære
Hud ell. tillige andre Cellevæv, ell. som
udvikler sig paa Saarflader som et Plaster. Paa
Træernes og Buskenes Grene danner det sig i
Reglen i første Cellelag under Overhuden, sjældnere
(f. Eks. hos Salix, Pomaceer, Nerium) i selve
denne; hos enkelte Planter (f. Eks. hos
Vinstok, Ribes, Skovranke) opstaar det dybt inde i
Vævet (i Pericyklen), og herved afskæres hele
den saakaldte Bark fra Næringstilførsel,
skrumper ind og flosser af. Det samme finder Sted paa
de allerfleste, i Tykkelse voksende Rødder,
saasom hos alle Træer, hos Mælkebøtte, Rødbede
m. m. Ogsaa paa Blade, der tjener andre
Plantedele til Beskyttelse, saaledes især paa
Knopskæl, fremkommer K. Den dannes ved
regelmæssige Delinger af et sig specielt i det
Øjemed konstituerende Dannelsesvæv:
K.-Kambiet ell. Fellogenet, som udadtil afspalter
Korkcellerne, indadtil eet ell. faa Lag af
levende, bladgrøntførende Celler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
