Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kork - Korkbeton - Korkceller - Korkeg - Korkformstykker - Korkisoleringsmasser - Korkklodser - Korkkrummer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fellodermen, der slutter sig til Barken. Korkcellerne,
der slutter til hinanden uden Cellemellemrum,
og hvis levende Indhold snart gaar tabt,
danner derfor paa tynde Tværsnit af Organerne
radierende Rækker af i Reglen lave,
murstensformede, luftfyldte Celler, hvis Vægge forkorker
(se Forkorkning).
Korkdannelsen vedvarer Aar efter Aar, og de
yderste Lag skaller omsider af. Hos mange,
ældre Stammer
eller tykkere
Grene kan
dybere liggende
Barkcellelag
omdanne sig til
Fellogen, og
Træets »Bark«
(altsaa egl. K.)
bliver da meget
sprukken, f.
Eks. Eg, Ælm,
ell. falder af i
Skæl ell. Flager,
f. Eks. Platan
eller Skov-Fyr.
Af Korkegen i
Sydeuropa
anvendes K. til
Propper o. a.
Korkvarer.
Visse Træer,
som f. Eks.
K.-Ælm, Benved, Liquidambar styracifiua, har
vel en mægtig K., men denne viser den
Egenhed, at Cellevæggene for en stor Del har
uforkorkede, altsaa af Cellulose dannede Vægge;
dette Væv, der ved sin Mægtighed søger at
erstatte, hvad der mangler i egl. Korkegenskaber,
kaldes Felloid. — Saarkorkener oftest
mere uregelmæssig i sin Bygning end den egl.
K., og den er ligesom denne et meget hyppigt
Fænomen; den kan saaledes med Lethed
frembringes paa overskaarne Kartofler ell.
Sukkerroer; før Bladfaldet om Efteraaret har der
inden i Bladgrunden dannet sig en Korklamel,
som ved Bladets Affalden straks ligger som et
færdigt Plaster over Saaret.
(V. A. P.). A. M.
Den K., som benyttes i Teknikken, faas af
Korkegen og Quercus occidentalis. Dersom K.
faar Lov til at sidde paa Træet, skrumper den
ind til en fast, haard Skorpe; naar denne
aftages i Træets 12.—20. Aar, danner der sig
hurtig et nyt Korklag, og dette kan derpaa hvert
7. til 10. Aar igen aftages. Først ved den tredje
Afbarkning faas fin K., og Træet kan derpaa
vedblive at levere en god Vare i alt Fald til
sit 150. Aar. K.’s Aftagning sker i
Sommermaanederne, hvorefter de løsrevne Stykker, der
sjælden er mere end 5 cm tykke, som Regel
betydelig tyndere, skrabes paa begge Sider,
blødgøres ved at lægges i Vand, presses flade
og tørres i Luften. K.’s Kvalitet er foruden af
Træets Alder i høj Grad afhængig af
Voksestedet, idet den bliver bedre, jo varmere
Klimaet er. Det er hovedsagelig Spanien
(Katalonien og Andalusien) og Portugal (hovedsagelig
forpagtet af Englænderne), der eksporterer K.,
men en Del kommer dog ogsaa, af ringere
Kvalitet, fra Italien, og Sydfrankrig. I de franske
nordafrikanske Provinser er der imidlertid
foretaget Plantninger paa en Strækning, der er
større end det øvrige over hele Jorden med
Korkeg beplantede Areal, saaledes at der i
Fremtiden vil kunne eksporteres betydeligt
herfra. Den største Anvendelse har K. til
Propper, der enten udskæres paa fri Haand
ell., hvilket nu er det almindeligste, paa
særlige Maskiner. Disse er oftest indrettede
saaledes, at et over to Ruller ført, endeløst
Staalbaand udskærer Proppen af det fastspændte,
roterende Korkstykke, ell. at dette efterhaanden
føres hen under et roterende op- og
nedadgaaende hult Bor. Man sørger saa vidt muligt for,
at de mørke, med let udfaldende
Sklerenkymceller fyldte Gange kommer til at gaa paa
tværs af Proppen, hvilket dog kun kan opnaas,
naar dennes Diameter ikke er større end
Pladens Tykkelse. Store Propper faar derfor let
Huller paa langs, naar K. er af ringere
Kvalitet, og de dyppes derfor undertiden i smeltet
Parafin e. l. for at faa Gangene tilstoppede.
Affaldet fra Proppetilvirkningen benyttes som
Isoleringsmateriale, til Pakning af Vindruer og
til Fremstilling af Linoleum. I øvrigt
anvendes K. p. Gr. a. sin ringe Vægtfylde, 0,24, til
Fiskeriredskaber, Redningsbøjer,
Svømmebælter o. l., p. Gr. a. sin Elasticitet som Underlag
for Ambolte, og p. Gr. a. Sin ringe
Varmeledningsevne til Saaler (Korksaaler) o. l.
K. M.
Korkbeton [’tåŋ] fremstilles af Cement,
Sand og Asfaltkork (se Korkkrummer), f.
Eks. i Forholdet 1:2:4, og bruges undertiden til
Afretning af Betongulve, der skal belægges med
Linoleum.
E. Su.
 |
| Alm. Hyld: Tværsnit af en etaarig Gren. Korken, k, har dannet sig under Overhuden, o, af Fellogenet: ph; c Barkens yderste, kollenkymatiske Lag. Cellerne imellem dette og Fellogenet er Felloderm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
