Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korkplader - Korkporer - Korksten - Korksyre - Korkælm - Kormákr Ögmundarson - Kormofytter - Kormoran - Korn (se Sigtemidler) - Korn (Mønts Finvægt) - Korn, A. - Kornaager - Kornarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
III. Slidlag af Kork.
(1) Korkbrolægning har været brugt i
London og Wien og roses meget for Elasticitet,
Lyddæmpning og Slidfasthed. Materialet er
Korkkrummer, sammenkittede med Asfalt og
andre Bindemidler, pressede til Klodser under
meget stærkt Tryk. Klodserne dyppes i
Stenkulstjære og sættes paa et 12 cm tykt
Betonfundament. (2) Korkfliser af
Murstensformat (5 · 10 · 23 cm) bruges i Amerika i
Kølerum og Stalde. De fremstilles ved Presning af
fintmalet Kork, sammenæltet med varm Asfalt.
De lægges paa Fladen i Gementmørtel 1 : 2 og
fuges med samme Mørtel. (3)
Parketplader og Parketstaver fremstilles af Raakork
ved Presning i Jernforme under meget stærkt
Tryk og samtidig Opvarmning, hvorved
Harpiksen sveder ud og danner Bindemiddel. Et
ternet Gulv kan fremstilles ved, at man bruger
Plader af forsk. Farvetone, lysebrune og
mørkebrune. Overfladen kan bones ell. lakeres.
E. Su.
Korkporer (bot.) ell. Lenticeller (Dimin.
af lens, en Linse) kaldes lokale Korkdannelser
af Form som smaa Vorter ell. Linser, der
danner sig under Spalteaabningerne paa mange
Træers Grene, f. Eks. meget tydelig hos Hyld,
Birk og Hestekastanje. Korkvævet i disse er
forsynet med mange Cellemellemrum, og den
hele K. skal, naar senere Grenens Kork er
dannet, tjene som en Slags Spalteaabning i denne.
(V. A. P.). A. M.
Korksten, d. s. s. Korkklodser.
Korksyre, C8H14O4 ell. CO2H (CH2)6 : CO2H,
er en til Oxalsyrerækken hørende Syre. Den
dannes ved Indvirkning af Salpetersyre paa
Kork (Quercus suber) og fremstilles ved Iltning
af Ricinusolie med den nævnte Syre. K.
krystalliserer i lange Naale, smelter ved 140° og koger
ved c. 300°. 100 Dele Vand opløser ved 15,5°
0,142 Dele K. Ved Destillation af dens
Kalciumsalt dannes Suberon, C7H12O.
(O. C.). R. K.
Korkælm, se Ælm.
Kormákr Ögmundarson [-ma.kr-], isl.
Skjald (c. 985—70). K.’s Liv kendes fra en
særskilt Saga (»Kormákssaga«, udg. af Th. Møbius
1886); den er først sent nedskreven og
indeholder en Del uhistorisk; dog giver den vistnok
rigtig Omridsene af K.’s Liv. Særlig skildrer
den hans Elskov til den skønne Bondedatter
Steingerd, hvem han aldrig bliver træt af at
lovprise; Faderen vilde give ham hende til
Ægte, men K. udeblev, da Brylluppet skulde
holdes. Saa blev Steingerd senere to Gange gift,
og med begge hendes Mænd førte K. heftig
Strid baade med Sværd og med Spottevers. Om
alt dette og saa K.’s Udenlandsrejser handler
Sagaen. Efter en Kamp i Skotland døde den
unge Digter af Saarene, men til det sidste følte
han sin Elskovs brændende Savn. K. var en
højst lidenskabelig Natur, hvis ubændige Kraft
aldrig fornægtede sig. Altid var han rede til
Kamp, altid rede til at digte Elskovsvers om
Steingerd, Nidvers om sine Modstandere. K. er
Elskovslyrikeren i den oldislandske Digtning;
han bruger meget stærke og originale Udtryk
om Steingerd og hendes Skønhed; »før skal alle
Elve strømme opad, end jeg glemmer hende«.
Lige saa kraftig er K. i sine Udtryk om sine
Fjender; de »er kun Faar, der angriber en
Ulv« o. s. v. I øvrigt er K. en overmaade
sympatetisk Karakter; han er en fyrig, inderlig
hengiven Erotiker, trofast og ren i sin Attraa,
ærlig i sit Fjendskab og kan ikke lide de
Trolddomsmidler, man vilde hjælpe ham med.
Foruden de erotiske og satiriske Vers, Sagaen
indeholder, kendes Brudstykker af et Digt om
Sigurd Jarl paa Lade (d. 962). (Litt.: F.
Jónsson, »Oldn. oldisl. Litteraturhist.« I, II).
F. J.
Kormofytter (Stængelplanter) kaldes,
i Modsætning til Tallofytterne, alle Planter,
hvis Akse er sammensat af bladbærende
Stængelstykker (κορμόσ, Stængel). Udtrykket har
ingen større Anvendelse.
A. M.
Kormoran, se Skarv.
Korn, se Sigtemidler.
Korn, en Mønts Finvægt, dens Schrot
(Raavægt) med Fradrag af Legeringen.
Th. O.
Korn, A., tysk Fysiker, f. 1870 i Breslau,
blev Dr. phil. 1890, Privatdocent i München
1895, Prof. extr. smst 1903, men nedlagde
1908 Professoratet. K. har især beskæftiget sig
med Potentialteorien. 1906 opfandt han en
Metode til Billedtelegrafering (s. d.)
ved Benyttelse af, at Solens Ledningsmodstand
formindskes ved Belysning. Denne Metode, der
fuldkommengjordes i høj Grad i de flg. Aar,
er bl. a. beskrevet i: »Elektrische
Fernphotographie und Ähnliches« (2. Udg. Leipzig 1907);
den har imidlertid endnu ikke faaet synderlig
praktisk Bet.
H. M. H.
Kornaager, forretningsmæssige
Manipulationer, hvorved Kornet fordyres for
Forbrugerne. I ældre Tid ansaa Befolkningen enhver
Opsamling af Korn med den Hensigt senere at
sælge til højere Pris for K. og betegnede den,
der foretog saadanne Opsamlinger, som
Kornpuger, skønt Forholdet er det, at naar
Opsamlingen foregik i Forudseenhed af, at der
paa et senere Tidspunkt vilde være Mangel paa
Korn, tjente den i Virkeligheden Almenhedens
Interesse, idet den skabte et Forraad for
kommende knappe Tider og endog kunde forhindre
en Hungersnød. P. Gr. a. manglende Forstaaelse
af Handelsoperationerne har Befolkningen
imidlertid i mange Tilfælde givet Kornhandlerne
Skyld for en Dyrtid, hvis virkelige Aarsag var
en daarlig Høst ell. Hindringer for Tilførslen af
Korn andetsteds fra. Om virkelig K. kan der
i Grunden kun være Tale, i Fald Opsamling og
Tilbageholden af Korn foregaar i den Hensigt
at fremkalde en kunstig Kornmangel og
derigennem højt opskruede Priser. Problemet har
i vore Dage faaet ny Aktualitet under de
Ernæringsvanskeligheder, Verdenskrigen
foranledigede, saaledes at Statsmyndighederne ved
Prisregulering og Statskontrol med
Kornhandelen har maattet forsøge at forhindre K.
(E. M.). C. Th.
Kornarter (Cerealier), enaarige ell.
overvintrende enaarige Græsser, der
væsentlig dyrkes for Frugternes Skyld, hvis
vigtigste Anvendelse er at tjene til
Menneskeføde, men som desuden anvendes i meget
stor Udstrækning til Foder for Husdyrene,
i mange forskellige industrielle Øjemed o. s.
v., medens Halmen anvendes til Foder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
