Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kornarter - Kornavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tagmateriale, Strøelse, Flettearbejde,
Pakmateriale m. m. De eneste i Nordeuropa dyrkede
K. og de for Europa overhovedet vigtigste K.
er Havre, Byg, Rug og Hvede, men i videre
Bet. hører tillige Ris, Majs, Hirse og Durra
til K. Med Henvisning til de enkelte Artikler om
K. samt til Kornavl skal her kun nævnes
den vigtigste Litt. vedrørende disse: J.
Metzger, »Europäische Cerealien« (Heidelb. 1824);
J. W. Krauss, »Abbildungen u.
Beschreibungen aller bis jetzt bekannten Getreidearten«
(Leipzig 1835—37); J. Metzger,
»Landwirtschaftliche Pflanzenkunde« (Heidelberg 1841);
N. C. Séringe, Descriptions et figures des
céréales européennes (Lyon 1841); R. Arendt,
»Das Wachstum d. Haferpflanze« (Leipzig 1859);
F. C. Schübeler, Viridarium norvegicum
(3 Bd, Kria 1885—89; med Tillæg 1891); F.
Alefeld, »Landwirtschaftliche Flora« (Berlin
1866); G. Heuze, Plantes alimentaires (Paris
1872); C. E. Langethal, »Handb. d. landw.
Pflanzenkunde« (5. Oplag, Berlin 1874);
Samme, »Der Getreidebau« (Berlin 1909);
Vilmorin, Les meilleurs blés (Paris 1880); A. De
Candolle, Origine des plantes cultivés (2.
Opl., Paris 1883); Körnicke og Werner,
»Handbuch d. Getreidebaues« (Berlin 1885); E.
Risler, Physiologie et culture du blé (Paris
1887); Lermer og Holzner, »Beiträge z.
Kenntnis d. Gerste« (München 1888);
Blomeyr, »Die Kultur d. landw. Nutzpflanzen«
(Berlin 1889); F. Schindler, »Der Weizen«
(Berlin 1893); Samme, »Der Getreidebau«
(Berlin 1909); Th. Madsen-Mygdal,
»Landbrugets Ordbog« (Kbhvn 1909—14); C.
Fruwirth, »Die Züchtung der vier
Hauptgetreidearten ....«, 2. Opl. (Berlin 1910); Denaiffe
et Sirodot, L’avoine (Paris 1902); T.
Westermann og H. Goldschmidt,
»Landmandsbogen« (Kbhvn 1895); V. Hehn,
»Kulturpflanzen u. Hausthiere« (6. Opl., Berlin 1896);
J. Eriksson, Collectio Cerealis (Sthlm 1889).
K. H-n.
Kornavl. Kornarterne har fra ældgammel
Tid afgivet det vigtigste Kontingent til
Menneskets Fødemidler og er uden Tvivl de ældste
af alle Kulturplanter. Ligesom K. vistnok
overalt har dannet Indledningen til Landbrug,
saaledes er endnu den Dag i Dag K. det centrale
i næsten alle agerbrugende Landes Jordbrug.
Opr. dyrkedes Kornafgrøderne saa godt som
udelukkende til Menneskeføde, men efterhaanden
er man kommet ind paa flersidig Anvendelse af
Korn, først og fremmest til Foder for
Husdyrene, fremdeles til Anvendelse i Bryggerier og
Brænderier og i talrige a. industrielle Øjemed.
Da samtidig Folkemængden er tiltaget stærkt,
er Forbruget af Korn og dermed K. i Tidernes
Løb steget overordentlig stærkt.
Merproduktionen skyldes dels Kornarealets Udvidelse, dels
Foldudbyttets Forøgelse som Følge af
Landbrugets Udvikling. Forsk. Forhold gør imidlertid,
at langtfra ethvert Land ell. større
Landomraade forsyner sig selv med det nødvendige
Korn, hvorfor dette allerede fra gl Tid har
været Genstand for en meget betydelig Handel,
ogsaa Land og Land imellem. De Faktorer, som
bestemmer K.’s Omfang i det enkelte Land og
dens Fordeling mellem Landene, er særlig de
naturlige Forhold (Klima- og
Jordbundsforholdene), Kommunikationsmidlernes Udvikling og
Landbrugets Produktionsretning, bestemt dels
ved de to ovenn. Faktorer, dels ved
Konjunkturerne. Den førstnævnte Faktor virker
selvfølgelig temmelig konstant; som Modvægt mod
den Indskrænkning i K., som de naturlige
Forhold vilde medføre, tjener dels de forsk.
Kornarters højst forsk. Krav til Klima og Jordbund
(f. Eks. Byg, der kan dyrkes til 70° n. Br., i
Sammenligning med Ris, der kun trives i et
tropisk ell. subtropisk Klima), dels samme Arts
ell. dens forsk. Kulturformers Bøjelighed over
for Naturforholdene (f. Eks. Byg, der trives lige
fra Afrika til det nordlige Norge).
Samfærdselsmidlernes stærke Udvikling forrykker derimod i
stigende Grad K.’s Omfang fra Land til Land
og bidrager væsentlig til, at denne
efterhaanden udøves i de Lande, hvor Forholdene i det
hele særlig begunstiger denne
Produktionsretning, ell. hvor andre Produktioner vanskelig
kan iværksættes. 1919 var Produktionen af
nedennævnte Kornarter flg., i de anførte Lande,
angivet i 1000 Tons:
| Hvede | Rug | Byg | Havre | Majs | Ris | |
| Danmark | 161 | 379 | 534 | 691 | — | — |
| Norge | 29 | 25 | 115 | 219 | — | — |
| Sverige | 259 | 586 | 281 | 1112 | — | — |
| Finland | 83 | 267 | 115 | 350 | — | — |
| Storbr. og. Irl. | 1887 | 4 | 1309 | 3603 | — | — |
| Holland | 164 | 357 | 59 | 298 | — | — |
| Belgien | 269 | 348 | 79 | 391 | — | — |
| Schweiz | 96 | 40 | 14 | 40 | 7 | — |
| Tyskland | 2169 | 6100 | 1910 | 4494 | — | — |
| Frankrig | 4965 | 730 | 500 | 2494 | 253 | — |
| Italien | 4620 | 116 | 181 | 504 | 2181 | 487 |
| Spanien | 3518 | 592 | 1781 | 478 | 649 | 303 |
| Rumænien | 1381 | 90 | 261 | 215 | 2575 | — |
| Bulgarien | 926 | 165 | 226 | 107 | — | 2 |
| Tschecho-Slovakiet | 410 | 815 | 450 | 635 | 11 | — |
| Grækenland | 264 | 28 | 109 | 40 | 178 | — |
| Forenede Stat. i Amerika | 25610 | 2247 | 3608 | 18119 | 74106 | 838 |
| Kanada | 5260 | 259 | 1228 | 6082 | 430 | — |
| Argentina | 5015 | — | — | 640 | 2400 | — |
| Ægypten | 820 | — | 220 | — | — | — |
| Marokko | 618 | — | 767 | 4 | 86 | — |
| Algier | 522 | — | 556 | 154 | 6 | — |
| Tunis | 190 | — | 120 | 45 | 7 | — |
| Sydafr. Union | 234 | — | — | — | 880 | — |
| Brit. Indien | 7634 | — | — | — | — | 55932 |
| Korea | 194 | — | 577 | — | — | 1678 |
| Japan | 804 | — | 2076 | 144 | — | 10998 |
| Australien | 2200 | — | — | — | — | — |
| Ny Zeeland | 171 | — | — | 91 | — | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
