Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kors - Korsabad - Korsakoff's Psykose - Korsakræv - Korsar - Korsaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De enkelte Riddere lod ogsaa K. udføre forsk.
i deres Vaabner. I Heraldikken finder man
derfor mange Arter af K. De ny Ridderordener,
der er Udmærkelsestegn, har ofte Form af K.,
men i det enkelte er der ikke liden Forskel,
hvorved det bliver muligt let at kende dem fra
hinanden. Af de forsk. Arter K. kan flg.
nævnes: det lat. K. (1), hvis lodrette Linies
nederste Arm er længere end de 3 andre. Vendes
det om, har man Peter’s K. (Apostlen Peter
skal efter eget Ønske være blevet korsfæstet
med Hovedet nedad, en for øvrigt ikke helt
usædvanlig Straffemaade). Paa det gr. K. (2)
er alle 4 Arme lige lange. Andreas-K. (3), saa
kaldet, fordi Apostlen Andreas skal være
korsfæstet paa et saadant, kan ikke paavises
længere tilbage i Tiden end i Middelalderen; det
kaldes ogsaa crux concussa. Det saakaldte
Røver- ell. Gaffelkors (15), et gr. Υ, forekommer
kun i Heraldikken. Patriarkkorset (11) har 2
Tværgrene, Pavekorset (12) 3. Der forekommer
ogsaa Variationer af Patriark-K., der anvendes
af kristne Sekter; den nederste Tværlinie er
f. Eks. kortere og minder om Fodbrættet paa
Jesu K. Som Eksempler paa andre Former
nævner vi de her afb. Anker- (4), Kløverblad- (5),
»Korsede« (6), Krykke- (7), Stjerne- (17),
Burgundiske (16), Skt Georgs- (9), Malta- (8),
Lothringske (13) og Mantua-K. (10). De fleste af
disse Former varieres paa forsk. Maade,
Yderlinierne er snart lige, snart buede. Jerusalems
K. har fire smaa K. imellem Armene o. s. v.
Paa nogle K., særlig Ordenskors, er Armene
forbundne med Kroner, Blomster, Blade o. l.;
paa fl. monumentale K. er Armene forbundne
med Cirkelbuer. Af Middelalderens K. er i de
protestantiske Lande mange forsvundne, dels
ved Billedstorme i Reformationstiden, dels
senere. I Frankrig ødelagdes mange under
Revolutionen. Paa de britiske Øer er der endnu
en Del meget gl., ejendommelige K. tilbage,
saavel i Museer som paa deres opr. Steder (særlig
i Irland, i England 2 »Eleanorcross« o. s. v.). I
Norden er der ogsaa interessante K. tilbage.
Det ældste er vel Stenkorset paa Astrup nær
Limfjorden (henved 1100), afbildet her og paa
Titelbladet til »Sallinglands Kirker« II [1893];
(se Løfler i »Kirkehistoriske Samlinger«, III
R. 1. Bd [1873]). »Snubbekorset« og andre
er forsvundne; »Hellig-Anders-K.« er fornyet
1762. I Norge kendes mindst 11 gl. K., fl. er
forsvundne (se Christie, »Om Steenkors« i
»Urda«, 2. Bd [Bergen 1842] Pl. VII, og
Nicolaysen, »Norske Fornlevninger«, S. 854 ff.).
I Sverige gives der
ogsaa fl. K. fra
Middelalderen. K.
paa Gotland er
beskrevet af P. A.
Säve, »K. paa
Gotland« i »Svenska
Fornminnesföreningens Tidsskrift«, II,
Pl. I—II (Sthlm
1873). Et mærkeligt
Brystkors fra
Middelalderen er
Dagmarkorset; det er af
byzantinsk Arbejde;
Gunhild-K. (af
Hvalrostand) er afb. Bd
V, Danmark,
»Kunst«, Tavle VI.
Et gammelt
Guldkors, fundet
paa Urø, ses, som
de nævnte i
Nationalmuseet i Kbhvn.
Paa nordiske, som
paa mange andre
Middelaldersmønter, ses paa Reversen
ofte et K. Valdemar’erne o. a. har hyppigt paa
Mønterne et K. paa en lang Stav i Haanden.
(Litt.: Stockbauer, »Kunstgeschichte des
Kreuzes« [Schaffhausen 1870]; Fulda, »Das
Kreuz und die Kreuzigung« [Basel 1878];
Forrer og Müller, »Kreuz u. Kreuzigung
Christi« [Strasbourg 1893]; Grimouard de
Saint-Laurent, Iconographie de la croix
i Didron’s Annales Archéol., XXVI—XXVII;
smlg, I. B. De Rossi, De Titulis christianis
Carthag. Spicilegium Solesmense, IV).
V. S.
Fig. 1. |
Fig. 2. Stenkorset paa Astrup. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>