Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korsør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Dyrhauge’s og Hustrus Minde«, opført 1891 (Fribolig
for 12 Familier), »Friboligen Augusta«, opført
1907 (8 Boliger), Havnelavsstiftelsen, oprettet
1902 (17 Friboliger), Kronprinsesse Louise’s
Asyl (opført 1876 for c. 120 Børn). Paa
Havnepladsen staar en 1906 afsløret Bronzestatue
af Digteren Jens Baggesen (f. i K. 1764) og paa
Casper Brandt’s Plads et 1902 rejst
Mindesmærke for Faldne i de to slesvigske Krige.
K., der altid har været et vigtigt
Overfartssted til Fyn, fik navnlig ved Anlægget af
Jernbanen fra Kbhvn (aabnet 1856) et stærkt
Opsving, som yderligere forøgedes ved den 1883
etablerede Dampfærgeforbindelse med Nyborg.
Af Befolkningen danner de ved Trafikvæsenet
beskæftigede den talrigste Gruppe. Da Byen
iflg. sin Beliggenhed har et meget indskrænket
Opland, er dens lokale Handel ikke betydelig;
men den er en vigtig Indførselsplads for det
vestlige Sjælland, ligesom der herfra foregaar
en ret stor Udførsel, navnlig af
Landbrugsprodukter til Tyskland. Fiskeriet, særlig af
Aal, Sild og Rødspætter, er heller ikke
ubetydeligt.
K. Havn, som anses for den bedste
sjællandske ved Store Bælt, bestaar af en Yder- og en
Inderhavn (henh. uden og inden for
Halskovbroen) med tilsammen c. 13 ha Vandareal og
en Bolværkslængde af c. 2000 m. Dybden i
Indløbsrenden og ved Yderhavnens østre Kaj
er c. 8 m og i øvrigt 6—6,6 m. Desuden er der
V. f. Søbatteriet en Baadehavn, og N. f.
Havneindløbet ligger Færgehavnen. Samtlige disse
Havneanlæg beskyttes af to udenfor liggende
Bølgebrydere, hvoraf den nordlige er landfast
med Halskov. Ved Havnen findes moderne
Hjælpemidler til Ladning og Losning.
Foruden Færgefarten over Store Bælt er der
fra K. fast Dampskibsforbindelse med
Langeland (Lohals og Rudkøbing), og indtil 1914 var
der tillige Postdampskibsforbindelse med Kiel,
men denne er endnu ikke genoptaget. Byens
Handelsflaade bestod 1918 af 12 Dampskibe
med tilsammen 4494 Reg. T. og 26 Sejl- og
Motorskibe med 679 Reg. T.; desuden fandtes
over 200 Baade. Skibsfarten var 1913 (det
sidste normale Aar før Krigen) flg.: Der indgik
fra udenlandske Havne 980 Skibe med 98178
Tons Ladning (deraf 859 Dampskibe med 91109
Tons Ladning) og fra indenlandske Havne 525
med 5541 Tons Ladning (deraf 414 Dampskibe
med 2744 Tons Ladning); medens der udgik
til udenlandske Havne 979 med 15146 Tons
Ladning (deraf 863 Dampskibe med 14786 Tons
Ladning) og til indenlandske Havne 529 med
2918 Tons Ladning (deraf 411 Dampskibe med
1645 Tons Ladning).
Af Fabrikker, industrielle Anlæg o. a. større
Virksomheder skal nævnes: K. Margarinefabrik
(oprettet 1890), fl. Skibsværfter, deriblandt
Vulcanværftet (1918) og »Lilleø« (1917),
Maskinværksteder, saaledes K. Jernstøberi og
Maskinværksted (1852) og Henr. Hansen’s
Maskinværksted (tillige Fabrik for Cykler,
Automobiler m. m. samt Jernstøberi), Kähler’s
Teglværk (1855), Cementfabrikken »Ceres« (1897),
Mathiesen’s Planteskole (anlagt 1854) med stor
Udførsel til Udlandet, »Øernes Andelsselskab
for Indkøb af Foderstoffer«, »Th. Rasmussens
Sønner« (Kulimport), Rederiselskaberne »K.«
og »Munkebjerg«; Pengeinstitutter:
Sparekassen for K. og Omegn (oprettet 1859) med egen
Bygning, K. Haandværket, Handels- og
Landbobank (1917) og den tidligere Bank for K. og
Omegn, nu Filial af Landmandsbanken, flere
Hoteller, deriblandt »Store Bælt« (opført 1856),
»K.« (1892) med Teater og Klubhotellet
(1915).
Stadens Markjorder ligger dels N. f. Byen
paa Halskov og dels S. f. Noret. Paa den
nordlige Del ligger Gaarden Kruusesminde (342 ha),
og her fører Jernbanen ud til Stationen paa
Halskov Odde, hvorfra Istransporten foregaar.
Paa den sydlige Del ligger bl. a. K. Lystskov
(116 ha) med to Pavilloner. Til K. hører
ogsaa Øen Sprogø i Store Bælt.
Kommunens Indtægt var 1918—19 513000 og
Udgiften 445000 Kr; Formuen 1865000 og
Gælden 1187000 Kr. Bygningernes
Brandforsikringssum var 1917 13428000 Kr og
Vurderingen til Ejendomsskyld 1916 12572000, hvoraf
Jordværdien 3706000 Kr.
Byens Øvrighed bestaar af Politimesteren i
12. Politikreds (Skelskør Købstad og V.
Flakkebjerg Herred med K. Købstad og
Landjurisdiktion samt Holsteinborg Birk) med Bopæl i
Skelskør og en folkevalgt Borgemester;
Byraadet tælles desuden 13 Medlemmer. Byen
er Sæde for Dommeren i 16. Retskreds (samme
Omraade som 12. Politikreds). K. hører til
Slagelse Amtsstuedistrikt., K. Lægekreds, Sorø
Amts 3. Folketings-Opstillingskreds, Slagelse
Skattekreds, K. Skyldkreds, 2.
Udskrivningskreds’ 317. Lægd, K.-Taarnborg Pastorat og
Slagelse Herreds Provsti.
Historie. Stedet har meget tidlig haft
Bet. som Overfartssted til Fyn. Svend Grade
skal have anlagt en Borg her, men om der
hermed menes et Slot lige ved Byen ell. det
nærliggende Taarnborg Slot, kan ikke afgøres.
Det egl. K. Slot, der har ligget paa det nuv.
Søbatteris Plads, er maaske først opstaaet, da
Taarnborg Slot havde tabt sin Bet., om der
end tidligere har ligget en mindre Befæstning
ved Havnen. Det har dog vist aldrig indtaget
nogen fremragende Plads bl. Landets
befæstede Slotte. De Svenske landede her uden
Hindring Aug. 1658; de holdt Slottet besat under
den meste Del af Krigen og udbedrede
Befæstningerne, saa at det endog hedder, at de
Svenske har anlagt Fæstningen, ligesom de
foretog andre Befæstningsarbejder ved Byen.
Sagnet om, at Karl Gustaf fra K. Slot iagttog sine
Troppers Nederlag ved Nyborg 1659, er kendt.
Lige saa lidt som Slottet har Byen nogen Sinde
haft nogen større Bet. 1288 udplyndredes den
af Kongemordernes Parti. Dens ældste kendte
Købstadsprivilegier er givne den af Erik af
Pommern 1425. Det var i K., at Danmarks
Riges Raad 1438 udstedte det Brev, hvorved
Christoffer af Bayern indkaldtes som Konge.
Færgefarten til Nyborg har vel været en vigtig
Indtægtskilde for Byen, om den ogsaa har haft
sine Ulemper for Borgerne, naar de maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
