Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korsør - Kort (se Landkort, Søkort og Spillekort) - Kort (tekn.) - Kortaandethed - Kortcelle - korteste Dag - korte Varer - kortgriflet - Korthion - Korthornsrace - Korthoveder - Korti - Kortin - Kortjeneste - Kortlæbe - Kortmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjælpe Hoffet over Bæltet uden Vederlag, og
navnlig under Krigsforhold, naar Tropper og
Materiel skulde bringes over; i Svenskekrigen
1658—60 led den meget ved Indkvartering og
Beskatning. Efter Krigen var den gaaet stærkt
tilbage. 1672 havde den 826 Indb., og der
klages i lange Tider over dens Fattigdom; 1657
brændte Byen paa 10—11 Gaarde nær. Dens
berømteste Bysbarn er Jens Baggesen, født her
1764. (Litt.: F. R. Friis, »Bidrag til K. Bys
Hist.« [Slagelse 1875]; Trap, »Stat.-topogr.
Beskr. af Danmark«, 4. Udg., 3. Bd og
»Danmark, Land og Folk«, V Bd.
(H. W.). M. S.
Kort, se Landkort, Søkort og
Spillekort.
Kort (tekn.), se Vævning.
Kortaandethed, se Dyspnøe.
Kortcelle (bot.) ell. Parenkymcelle
kaldes i Vævlæren en som oftest nogenlunde
isodiametrisk (kugle-, æg-, stjerne-, murstens-
ell cylinderformet ell. polyëdrisk) ell.
langstrakt, men ikke spidst tilløbende, altsaa med
nogenlunde plane Flader til Nabocellerne
stødende Celle. Stængelens Grundvæv, Overhuden,
Korken, Bladkødet, Dannelsesvævet, Frøhviden
og Haarene er Eksempler paa Væv bestaaende
af K.. og alle Plantens Celler har opr. haft
denne Form. (Smlg. Langcelle).
(V. A. P.). A. M.
korteste Dag, den Dag i Aaret, da Solen for
Beboerne af de tempererede Zoner har sin
mindste Middagshøjde. Paa den nordlige
Kalvkugle finder dette Sted 22. Decbr; da har man
den længste Dag paa den sydlige
Halvkugle, og Solen naar sin største Middagshøjde. Paa
den nordlige Halvkugle indtræffer dette 22.
Juni, som er den k. D. paa den sydlige
Halvkugle.
J. Fr. S.
korte Varer (tysk Kurzwaren, fr.
quincaillerie) er i Handelssproget Fællesnavn for
forsk. Slags Isenkram- og Galanterivarer samt
en Del Manufakturvarer, som forfærdiges
fabrikmæssig af, de mest forskelligartede Stoffer,
og som dels er Nyttegenstande, dels saakaldte
Nipsgenstande og Bijouterivarer. Eksempelvis
kan nævnes saadanne Ting som Værktøj, Søm,
Skruer, Knive, Sakse, lakerede Blikvarer,
Lamper, forskellige mindre Genstande af Messing,
Bronze og Nysølv, Perlemor, Skildpadde,
Elfenben, Læderarbejder, Porcelæn og Glasvares,
Knapper, Naale, Korsetfjedre o. s. v. Fælles
for alle k. V. er det, at de sælges stykkevis
og hverken efter Vægt ell. Maal.
(C. V. S.). Ch. V. N.
kortgriflet (Blomst), se Bestøvning,
S. 120.
Korthion [’korþion], By paa den sydlige Del
af den gr. Ø Andros, Nomarki Kykladerne,
ligger 7 km S. f. Andros og har (1911) 7000
Indb.
C. A.
Korthornsrace, se Kvægracer.
Korthoveder, se Brachykefaler.
Korti, By i Nubien, NØ. f. Dongola, ved
Nilen er Udgangspunkt for den gl. Karavanvej
over Bajudasteppen til Metemmah.
C. A.
Kortin, se Gardin.
Kortjeneste kaldes i den rom. Kirke en
Del af Præsternes og Munkenes kanonisk
ordnede Gudstjeneste i Sang og Bøn. Den er fastsat
i Breviariet og bestaar i Forpligtelsen til paa
visse Tider af Dagen, de saakaldte »kanoniske
Tider« (horæ canonicæ, s. d.) at læse visse
foreskrevne Bønner og Sange, enten ved fælles
offentlig Gudstjeneste i Koret, som det sker i
Klostrene, ell., hvis det ikke kan ske, da
privat. Denne K. er altsaa et væsentligt Led i det
»kanoniske Liv«.
(J. P. B.). L. M.
Kortlæbe (Teucrium L.), Slægt af
Læbeblomstrede (Læbeløs-Gruppen), Urter ell. Buske
af meget forsk. Ydre. Blomsterne udmærker
sig ved, at alle Overlæbens Lapper er
nedadbøjede og forenede med Underlæben.
Nødderne er rynkede. 100 Arter. Løglugtende K.,
Løgurt (T. scordium L.) er en haaret, 15—30
cm høj og fleraarig Urt med siddende, aflange
og takkede Blade; den lugter stærkt af Løg.
Blomsterne sidder i faablomstrede Kranse;
Kronerne er lyserøde. Løgurt vokser paa Enge og
i Grøfter, hist og her paa Lolland-Falster,
medens den i øvrigt er sjælden og mangler
mod N.; den blomstrer i Juli—Septbr.
Klaseblomstret K. (T. scordonia L.), en ligeledes
fleraarig, 25—60 cm høj Urt med stilkede
æg-hjertedannede Blade, har enkeltvis siddende
Blomster med gule ell. grønlig gule Kroner.
Den vokser i Krat og i Kanten af Skove og
paa Enge; kun fundet faa Steder i Danmark
(Jylland); i Norge optræder den i de sydligste
Dele.
A. M.
Kortmaaling (Kartometri) er
Maalinger, som udføres paa et Kort for at bestemme
Længder, Fladeindhold, Vinkler, geografiske
Positioner og undertiden Volumen m. m.
Nøjagtigheden af disse Maalinger afhænger af
Kortets Beskaffenhed, navnlig dets
Maalestoksforhold, samt af de anvendte Apparater og
Fremgangsmaaden.
Ved Længdemaaling kan benyttes Passer ell.,
for krumme Liniers Vedk., et lille Apparat,
hvor et Hjul føres langs Linien. Flader med
uregelmæssig Omkreds udmaales i Reglen
lettest med Planimeter (s. d.), men kan ogsaa ved
rette Linier deles i simple Figurer, hvis Areal
findes af de bestemmende Liniers Længde.
Vinkler maales direkte med en saakaldt
Transportør ell. beregnes af Siderne i en Trekant.
Udmaaling af Volumener, f. Eks. af
Højdepartier ell. Søers Vandindhold kræver, at Kortet
er forsynet med de fornødne Højde-, respektive
Dybdeangivelser, helst i Form af
Horisontalkurver. Det søgte Volumen kan da ved
lodrette Snit deles i mindre Dele, hvis
Dimensioner udledes af Kortet.
Ved alle disse Udmaalinger maa der om
fornødent tages Hensyn til den anvendte
Kortprojektion, ved hvilken saavel Afstande som
Arealer og Vinkler kan være kendeligt, omend
lovmæssigt forvanskede; ogsaa Papirets ofte
uregelmæssige Forandringer spiller en betydelig
Rolle for Nøjagtigheden.
De nu antagne Værdier for Arealet saavel af
hele Danmark som af Landets enkelte Dele
(Sogne, Amter, Øer, Landsdele) er fremgaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
