Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kosciuszko, Thadæus - Kosegarten, Ludwig Theobul og Johann Gottfried Ludwig - Kosegarten, Wilhelm - Kosel - Koselez
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Yorktown, bkv Adjutant hos Washington
og ved Fredsslutningen Brigadegeneral. 1786
vendte han tilbage til Polen, blev her 1789
Generalmajor og kort efter Generalløjtnant, i
hvilken Stilling han tjente under Poniatowski,
og udmærkede sig særlig i Slaget ved Dubienka
1792. Efter Polens 2. Deling opholdt han sig til
Dels i Sachsen, hvor han forberedte Planen
til den ny Opstand, der udbrød Marts 1794.
K. begav sig nu til Krakov, udnævntes til
Overgeneral og Diktator og tog Ledelsen af
Opstanden i sin Haand. Ved Raclawice besejrede han
et overlegent russ. Korps og drog til Warszawa,
hvor han uden Held bestræbte sig for at
tilvejebringe ordnede Tilstande og derfor
nedlagde sit Diktatur. Kort derefter blev han 6.
Juni slaaet af de forenede Preussere og
Russere ved Szczekoczyn, hvornæst han trak sig
tilbage til Warszawa, som han forsvarede med
Held, men da han rykkede frem mod
Russerne, tabte han over for den 3-dobbelte
Overmagt 10. Oktbr 1794 Slaget ved Maciejowice,
hvor han saaredes og fangedes. Man har ved
denne Lejlighed med Urette tillagt ham
Ytringen Finis Poloniæ. Med Løfte om aldrig mere
at ville tjene mod Rusland løslodes han af
Fangenskabet 1796, begav sig til England og
derfra det flg. Aar til Amerika. Allerede 1798
vendte han som Gesandt tilbage til Paris, hvor
han modtoges af alle med megen Velvillie. Han
bosatte sig i Berville ved Fontainebleau indtil
1815, da han p. Gr. a. de politiske Forhold
flyttede til Solothurn. Hans Død fremkaldtes
ved et Fald med Hesten i Nærheden af Vevey.
Af Hensyn til sit aflagte Løfte om ikke at
ville tjene mod Rusland afslog han 1806
Napoleons Opfordring til at organisere en ny
Opstand i Polen. Paa Alexander I’s Bekostning
førtes K.’s Lig Aaret efter hans Død til Polen,
hvor det bisattes i Krakovs Domkirke. (Litt.:
Biografier af K. ved Falkenstein [Leipzig 1834],
Chodzko [Paris 1837] og Paszkovski [Krakau
1872]).
(B. P. B.). O. M.
Kosegarten [’ko.zəgartən], 1) Ludwig
Theobul (egl. Gotthard Ludwig), tysk
Digter, f. i Mecklenburg-Schwerin 1. Febr 1758, d.
i Greifswald 26. Oktbr 1818. Han studerede
Teologi og blev 1785 Rektor i Wolgast, 1792
Provst paa Rügen og 1808 Prof. i Historie i
Greifswald. 1817 gik han tilbage til det teol.
Fakultet og blev samtidig Præst ved
Jakobskirken. I sine mange lyriske Digte viser han
et fromt Sindelag med særlig Forkærlighed for
Forsagelsen, men de er i det hele ret tarvelige;
mange er Overs., især fra Skotsk, Svensk og
Dansk. Højest naar han endda i sine Idyller i
Voss’ Manér: »Die Inselfahrt« (1808) og
»Jucunde« (1808). Hans Skuespil og Romaner er
for længst glemte. Sin Napoleonsbegejstring og
sin Stilling under det fr. Herredømme har han
søgt at forsvare i »Das fünfzigste Jahr meines
Lebens« (1815). »Dichtungen« (8 Bd, 1823—26),
»Reden und kleinere prosaische Schriften« ved
Mohnike (3 Bd, 1831—32). (Litt.: Franck,
»G. L. K.« [1887]).
2) Johann Gottfried Ludwig, tysk
Orientalist og Historiker, ovenn.’s Søn, f. paa
Rügen 10. Septbr 1792, d. i Greifswald 18. Aug.
1860. Han studerede først Teologi, senere
orientalske Sprog (1812—14 i Paris) og blev 1815
»Adjunkt« ved det teol.-filos. Fakultet i
Greifswald. Af hans videnskabelige Arbejder kan
fremhæves: Carminum orientalium Triga (1815),
»Kuntzow, die alte pommersche Chronik« (2
Bd, 1816—17), »Pommersche und rügische
Geschichtsdenkmäler« (1. Bd, 1843). Efter at være
blevet Prof. i orientalske Sprog i Jena udgav
han: De Mohammede ebn Batuta ejusque
itineribus (1818), den persiske Digter Nachschabi’s
Eventyrsamling »Tuti Nameh« i tysk
Bearbejdelse (1822), en Overs. af det ind. Digt »Nala«
(1820). Efter at være kaldt tilbage til
Greifswald (1824) udgav han efter arab.
Manuskripter Chrestomathia arabica (1828), den arab.
Digtsamling »Kitáb al-Aghani« (1. Bd, 1840),
den ligeledes ufuldendte ind. Fabelbog
»Pantschatantra« (1. Bd 1848) og den arab. Divan
The Hudsailian poems (1. Bd 1854). Ligeledes
ufuldendte blev hans arab. Grammatik og hans
»Wörterbuch der niederdeutschen Sprache« (1.
Bd 1856—60).
(C. A. N.). C. B-s.
Kosegarten [’ko.zəgartən], Wilhelm, tysk
Nationaløkonom, (1792—1868), blev 1839 Docent
i Statsvidenskab i Bonn, 1855 Professor i Graz.
K. repræsenterer den konservative Modstand
mod den fra Adam Smith udgaaende
kosmopolitiske og liberalistiske Retning inden for
Nationaløkonomien; hans Skrifter aander
Uvillie mod den moderne Pengeøkonomi og
Storindustrialisme. Ud fra dette Synspunkt
bekæmper han Indførelsen af ny Maskiner,
Industriudstillinger, internationalt Mønt-, Maal-
og Vægtsystem, ja endog Jernbaner. Naar
Samtidens Reformbestræbelse søgte at faa Bugt
med Resterne af den middelalderlige
økonomiske Samfundsorden ved at bringe
Frihandelens og den fri Konkurrences Principper til
Gennemførelse, fandt K. heri væsentlig blot
Udslag af den individuelle Egoisme, hvis Sejr
uvægerlig vilde føre til, at Kapitalen fik
Overmagten. K.’s Opfattelse, der ikke kan frakendes
adskillig hist. Interesse, gør man lettest
Bekendtskab med gennem hans »Geschichtliche
und systematische Uebersicht der
Nationalökonomie« (1856). Som den længe lidet paaagtede
Simonde de Simondi betegner K. Reaktionen
mod den klassiske Nationaløkonomis Brud med
det gl. Samfund og dens lethjertede Optimisme
lige over for det nys Udviklingsmuligheder,
men medens Simondi’s Kritik ledsages af positive
Reformforslag, er K.’s kun negativ og blev
derfor uden varigere Indflydelse.
(K. V. H.). Sv. N.
Kosel [’ko.zəl], By i preuss. Prov. Schlesien
ved Klodnitz’ Indløb i Oder, har (1910) 7832
Indb., hvoraf 2000 evangeliske; Maltgøreri,
Ølbryggeri, Mølleindustri og Teglbrænderi. K.,
der nævnes første Gang 1134, blev 1306
Hovedstad i Hertugdømmet K. 1532 kom K. i
kejserlig Besiddelse og tilfaldt ved Freden i Breslau
Preussen. Frederik den Store lod den omdanne
til en Fæstning. K. blev forgæves belejret i
Syvaarskrigen af Østerrigerne og 1807 af
Franskmændene. 1873 blev Fæstningen
nedlagt.
G. Ht.
Koselez [ka’sæ£æts], Kredsby i det mellemste
Rusland, Guv. Tschernigov, Ukraine, ligger ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
