Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koselez - Koselsk - Kosh - Košice - Kosin - Koskinen, Yrjö- - Koskinomantik - Koskull, Anders Gustaf - Koslov - Koslovski, Michael Ivanovitsch - Kosmas fra Jerusalem - Kosmas Indikopleustes - Kosmas og Damianus - Kosmetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oster og har c. 7000 Indb., hvoriblandt mange
Jøder.
G. Ht.
Koselsk [ka’zæt£sk], Kredsby i det mellemste
Rusland, Guv. Kaluga, ligger ved Drugussnos
Udløb i Okas Biflod Shisdra. Fabrikation af
Sejldug, Læder, Potaske etc., Handel med
Hamp, Olie og Træ, c. 7000 Indb.
G. Ht.
Kosh, El-K., Landsby i Mesopotamien,
Vilajet Mosul, ligger 45 km N. f. Mosul og har
c. 2000 Indb., nestorianske Kristne. K. var
tidligere Sædet for den kaldæiske Patriark og
anses for at være Profeten Nahum’s Fødested,
hvorfor den besøges meget af jød. Pilegrimme.
I Nærheden ligger det kaldæiske Kloster
Rabban Hormuz.
M. V.
Košice [kå∫itsæ] (ung. Kassa, tysk Kaschau),
By i den østl. Del af Tschekoslovakiet, tidligere
kgl. Fristad i Ungarn og Hovedstad i Kom.
Abauj-Torna, vigtigt Jernbaneknudepunkt, 220
km NØ. f. Pest ved højre Bred af Hernad, i
en af Vinbjerge omgivet Dal, har (1910) 44211
Indb. (Magyarer og Slovaker). K. er Sædet for
en rom.-kat. Biskop og har et Retsakademi,
et Overgymnasium, et Præsteseminarium o. fl.
Skoler. Der findes en pragtfuld got. Katedral
(Skt Elisabeth), paabegyndt 1270, fuldført 1468.
Industrien omfatter Fabrikation af Møbler,
Tekstiler og Mel. K. er et Knudepunkt for
Handelen mellem Ungarn og Galizien og har et
Handelskammer. Omegnen er rig paa
Mineralkilder, mod NV. ligger i en Afstand af 5 km
det stærkt besøgte Bad Bankó og i en
Afstand af 20 km den intermitterende
jernholdige Springkilde Ránk Herlein. K. fik
Stadprivilegier 1235 og blev kgl. Fristad 1270.
Under Urolighederne 1849 blev Ungarerne
slaaet af Østerrigerne ved K.
G. Ht.
Kosin fremstilles af Hunblomsterne af
Kosotræet (Hagenia abessinica) og danner svovlgule
rhombiske Krystaller, der smelter ved 142° og
er næsten uopløselige i Vand. Bruges som
Middel mod Bændelorm. Ved Omkrystallisation af
absolut Alkohol kan Handelsproduktet
spaltes i α Kosin, Smeltepunkt 160°, og β Kosin,
Smeltepunkt 120°, begge C23H30O og begge
fysiologisk uvirksomme.
R. K.
Koskinen, Yrjö- [’kå-], se
Yrjö-Koskinen.
Koskinomantik (gr.), Sandsigekunst ved
Hjælp af en Si (Sigte), der klemmes fast
mellem de lange Grene af en Tang, som holdes af
een ell. to Personer. Dette Apparat brugtes,
især i 16. Aarh., til at opdage Forbrydere, idet
man nævnte Navnene paa de Mistænkte; naar
den Skyldiges Navn blev nævnet, gjorde Sien
en lille Drejning. Metoden er saaledes kun en
Afart af den meget hyppigere udøvede
Rhabdomantik. Jfr i øvrigt Borddans og
ideomotoriske Bevægelser.
Alfr. L.
Koskull, Anders Gustaf, Friherre, sv.
Genremaler, f. 27. Novbr 1831 i Sthlm., d. 29.
Jan. 1904. K., hvis væsentligste Uddannelse
foregik (fra 1852) i Düsseldorf, under Sohn og
Tidemand (i Paris under Couture), er en
sympatetisk Skikkelse blandt de sv. Düsseldorfere:
hyggelig, varmhjertet, lidt sentimental og med
et humoristisk Blik, der med Forkærlighed
søger Barnelivet; koloristisk set harmonisk og
varm holder hans Kunst med de smaa,
tækkelige, udpenslede Genrestykker sig paa det
jævnes Stade: »Kyrkstötens kollekt« (1860),
»Hushållsbestyr« (Nationalmus. i Sthlm), »Tiggere
uden for Kirken«, »Fiskeren paa Isen« og
»Savojarden i Fængslet«. 1868 blev K. Medlem af
det sv. Akademi.
A. Hk.
Koslov [ka’z£åf], 1) By i det mellemste
Rusland, Guv. Tambov, ligger i en frugtbar Egn
og har gennem Don sejlbar Forbindelse med
Sortehavet. C. 50000 Indb. Den er et vigtigt
Knudepunkt for Banelinierne K.—Rjæsan,
K.—Rostov og K.—Tambov. K. har over 50
Fabrikker og driver navnlig Talgsmelteri; fl. Banker
og livlig Handel med Kvæg, Heste og
Lammeskind. I Nærheden ligger Klosteret
Troitzköj, hvor der aarlig afholdes et stort Marked.
2) Se Jevpatorija.
G. Ht.
Koslovski [ka’z£åfski] (Kozlovskij),
Michael Ivanovitsch, russ. Billedhugger, f.
i Petrograd 1753, d. smst. 1802. K. uddannedes
paa Petrograd-Akademiet og i Italien, blev 1794
Akademiprofessor i Petrograd. Kendte Værker:
Katharina II’s Mindesøjle, »Samson« (ved
Peterhofs store Kaskade), Monument over Fyrst
Suvorov, Statuer i Ermitage-Gal. m. v.
A. Hk.
Kosmas fra Jerusalem med Tilnavnet
Sangeren er den betydeligste bl. den gr.
Kirkes Digtere. Han var en Adoptivbroder til
Johannes fra Damaskus, sammen med hvem
han blev undervist, og traadte ind i St Sabbas’
Kloster i Jerusalem. 743 blev han Biskop i
Majuma i Palæstina. Hans Salmer til de
kirkelige Festdage er udgivne af W. Christ og M.
Paranikas, Anthologia græca carminum
christianorum (Leipzig 1871, S. 161 ff.).
L. M.
Kosmas Indikopleustes [-’plæ^u-] (ɔ:
Indiefareren), byzantinsk-gr. Geograf, foretog som
Købmand lange Rejser til Orienten — dog ikke
til Indien — og gik senere i Kloster, hvor han
omtr. 550 skrev forsk. geogr. Værker. Af disse
har vi endnu hans »Kristelig Topografi«, hvori
han til Dels paa Grundlag af egne Iagttagelser
giver en Mængde interessante Meddelelser om
fjerne Lande. Af religiøse Grunde hævdede han
med stor Iver, at Jorden er flad. Hans Værk
er udg. i Migne’s »Patrologi«, 88. Bd. (Litt.:
H. Gelzer, »Kosmas, der Indienfahrer« [i
»Jahrb. f. protest. Theologie« 1883]).
H. H. R.
Kosmas og Damianus æredes i den gamle
Kirke som himmelske Læger. Formentlig er
det en syrisk Kultus, der i 5. Aarh. bredte
sig til Konstantinopel og derfra til Rom. Der
digtedes da 3 forsk. Sæt Legender om de to
Brødre. Det religionshistoriske Problem er dog
endnu ikke løst; nogle mener, at deres Kultus
stammer fra Dioskurerne, andre fra Asklepios.
(Litt.: E. Lucius, »Die Anfänge des
Heiligenkults« [1904], S. 256 ff.; L. Deubner,
»Cosmas und Damian« [1907]; P. Maas,
»Byzantin. Zeitschrift« [1908], S. 602 ff.).
L. M.
Kosmetik (gr.) benævnes den Kunst at
vedligeholde og udvikle Legemets Skønhed.
Allerede i Oldtiden spillede K. en betydelig Rolle
og anvendte Bade, Salver og alle Haande
Skønhedsmidler i sin Tjeneste. Ogsaa i Nutiden er
den især i de større Kulturcentrer og bl. den
i Luksus levende Del af Befolkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
