Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kossel, Albrecht - Kossir - Kossogol - Kossovo - Kossuth, Ludvig og Frants
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Körpers und ihre mikrosk. Untersuchung«
1889—91. K., der hører til vor Tids mest fremragende
Fysiologer, er Udgiver af »Zeitschr. für physiol.
Chemie«.
J. S. J.
Kossir, se Kosseir.
Kossogol, Bjergsø i Mongoliet, ligger 1620
m o. H. ved Foden af de sajaniske Bjerge nær
ved den russ. Grænse. K. har et Areal af 3300
km2; Eginkol, en Biflod til Selenga, danner dens
Afløb. I Søen findes den hellige Ø Dalai Kui.
M. V.
Kossovo [’kåsåvå], Landskab i det sydlige
Jugoslavien, tidligere et tyrk. Vilajet, falder
nærmest sammen med de fra Tyrkerne 1913
erobrede Departementer. K. har Navn efter
Sletten K. Polje, Tyskernes »Amselfeld«.
C. A.
Kossuth [’kå∫.ut], 1) Ludvig ell. Lajos,
ung. Statsmand, f. 19. Septbr 1802 i Grevskabet
Zemplin, d. 20. Marts 1894 i Turin. Han hørte
til en opr. slovakisk, protestantisk Slægt, blev
1826 Advokat,
først i sin
Hjemstavn,
1831 i Pest,
og optraadte
tidlig paa
Grevskabsmøderne,
hævdende
Folkets Interesser
lige saa vel
som Adelens
Rettigheder.
1832 sendtes
han til
Underhuset som
Repræsentant for
en fraværende
Magnat, men
havde som
saadan hverken
Ret til at tale ell. stemme. Han begyndte derimod
1834 at udgive en haandskrevet, senere
stentrykt Beretning om Rigsdagens Møder, som
dengang kun var hemmelige, og bragte derved
de oppositionelle Taler ud i Folket med
Omgaaen af Censuren samt fremkaldte større
Enhed i Grevskabsforsamlingernes Optræden over
for Regeringen. Saa længe Rigsdagen var
samlet, vovede Regeringen ikke at røre ham, men
1837 blev han fængslet og 1839 dømt til 4 Aars
Fængsel paa Fæstningen Munkacz, dog allerede
1840 frigivet ved en alm. Amnesti. Jan. 1841
grundlagde han Oppositionsbladet »Pesti
Hirlap«, der fik stor Udbredelse og Indflydelse,
men forlod det 1844 og stiftede med Grev L.
Teleki »fædrelandske Foreninger« for at
fremhjælpe den indenlandske Næringsflid og
udelukke fremmede, især østerr., Varer. Oktbr 1847
fik han efter en heftig Valgkamp Sæde i
Underhuset og rev snart dets Flertal med sig ved
sin glimrende Veltalenhed. I en voldsom Tale
3. Marts 1848 opregnede han alle Ungarns
Klager over den østerr. Regering og stillede Krav
paa Pressefrihed, særskilt Ministerium og
fuldstændig Uafhængighed for Ungarn. Da begge
Rigsdagens Huse sluttede sig hertil, drog han i
Spidsen for 80 Udsendinge til Wien for at
overbringe Kejseren disse Forslag og blev efter
deres Vedtagelse Finansminister i det ny
Ministerium. Nu gennemførtes fl. længe ønskede
Fremskridt, især Bøndernes Frigørelse og
Valgrettens Udvidelse; men hans ensidige
Fremhævelse af Magyarerne som Ungarns eneste rette Folk
ophidsede de andre Folkeslag til Oprør. Han
opnaaede let 11. Juli Rigsdagens Samtykke til
at oprette en særskilt Hær af »Honved« og til
at tilvejebringe de fornødne Pengemidler ved
massevis Udstedelse af Sedler, men vilde eller
kunde ikke dengang bryde helt med Østerrig.
ej heller hjemkalde de ung. Tropper fra
Italien. Da Brudet indtraadte i Septbr, og L.
Batthyanyi gik af som Førsteminister, blev K.
Formand for Landforsvarsudvalget og dermed
Ungarns egl. Styrer. Ved sin rastløse Energi fik
han en stor Hær paa Benene og hidsede ved
sine glødende Taler Folket til Kamp, omtr. som
Gambetta i Frankrig 1870. Han søgte ogsaa at
bringe den demokratiske Opstand i Wien
Undsætning, og da Tronskiftet kundgjordes i Decbr,
nægtede han at godkende Frants Josef som
Ungarns Konge. Jan. 1849 forlagdes Rigsdagens
Sæde til Debreczin, og efter hans Raad udtaltes
14. Apr. Huset Habsburgs Afsættelse og
Ungarns Uafhængighed under K. som Guvernør
med næsten diktatorisk Myndighed. For en Tid
lykkedes det at drive Fjenderne tilbage, og 5.
Juni holdt han igen sit Indtog i Budapest; men
han kunde ikke hævde sin Myndighed over for
A. Görgei, som han selv havde trukket frem
og sat i Spidsen for Hæren, ej heller faa
Krigen ført saa hensynsløst, som han ønskede.
Han tilsigtede Dannelsen af en stor Donau-Stat
under Ungarns Ledelse og fik i Juli Rigsdagen
til at udtale de store Grundsætninger om
Ligestilling for alle Nationaliteter og alle
Trosbekendelser. Efter Hærens Nederlag opgav han
sin Magt 11. Aug. 1849 og flygtede faa Dage
efter til Tyrkiet. Her holdtes han i 2 Aar
interneret, først i Schumla, siden i Kutahia i
Lilleasien, men løslodes Aug. 1851 og drog til
England og Nordamerika, begge Steder
modtaget med Begejstring, medens han in effigie
henrettedes i Ungarn. I Nordamerika holdt han
ikke mindre end 300 Folkemøder, men bosatte
sig derefter 1852 i London, hvor han sammen
med Mazzini og Ledru Rollin dannede et
revolutionært Triumvirat. Da den ital. Krig
forestod 1859, knyttede han Forbindelse med Kejser
Napoleon III og stiftede sammen med Klapka
og Türr den ung. Agitationskomité i Genua,
der søgte at fremkalde de ung. Soldaters
Frafald og en Folkerejsning i Ungarn. Da
Fredsslutningen s. A. gjorde en Ende herpaa, søgte
han 1861 at ophidse Italien til at angribe
Østerrig, rettede 1866 ny Opraab til sine Landsmænd
om at gribe til Vaaben og advarede dem 1867
indtrængende mod at modtage de østerr.
Tilbud. Han valgtes siden fl. Gange til det ung.
Underhus og fik Æresborgerskab i fl. Byer, men
nægtede stadig at vende tilbage, da han ikke
vilde sværge Kejser-Kongen Troskab, end ikke
da en særlig Deputation 1877 kaldte ham hjem.
Da der 1879 gaves en ny ung. Lov om
Statsborgerskab, og alle Udvandrere kunde sikre sig
 |
| L. Kossuth. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
