Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kossuth, Ludvig og Frants - Kossyra - Kossæer - Kost (fysiol.) - Kost (Søv.) - Kostajnica - Kostelyng - Kosten - Koster - Koster, Edvard Bernhard - Koster Rende - Kosterøerne - Kostheim - Kostic, Laza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette ved at lade sig indskrive hos Konsulerne,
fastsattes der alene for hans Skyld 10 Aars
Frist dertil, og da den var udløbet, gjordes der
i Ungarn 1890 Forsøg paa at sikre ham
Borgerretten ved en særlig Lov. Underhusets Flertal
vilde dog ikke gaa ind herpaa, og et
Ministerskifte (K. Tisza) blev Følgen. K. afviste enhver
Opfordring og forblev til sin Død i Turin, hvor
han i 1860’erne havde bosat sig. Under stor
Hyldest førtes hans Lig gennem Italien, og 1.
Apr. 1894 holdtes i Budapest en pragtfuld
Ligfærd paa Stadens Bekostning, medens hverken
Ministeriet ell. Rigsdagen officielt tog Del deri.
Senere rejstes et stort Mausoleum over hans
Grav samt talrige Statuer rundt om i Landet.
Hans »Skrifter fra Emigrationen« udkom
1880—82 i 3 Bd. Iblandt hans talrige Opraab bør
fremhæves et, han 1870 rettede til Nordamerika
om at mægle mellem Frankrig og Tyskland for
at hindre Krigen mellem de to store
Kulturfolk. — Hans Hustru, Therese Meszlenyi (f.
1810, gift 1840, d. 1865), stod virksom ved hans
Side 1848—49, men stødte mange fra sig ved
sit Overmod og sin Herskesyge; holdtes siden
skjult i Ungarn tillige med Børnene, men blev
1850 af de østerr. Myndigheder sendt til sin
Ægtefælle. (Litt.: E. Horn, »L. K.« [Leipzig
1851]; B. Szemere, »L. Batthyanyi, A. Görgei
und L. K.« [Hamburg 1852]; Somogyi, »L.
K., sein Leben u. Wirken« [Leipzig 1894]).
2) Frants K., foreg.’s Søn (1841—1914),
virkede siden 1861 i Italien som Ingeniør og vendte
1894 tilbage til Ungarn og gjorde en fl. Ugers
Agitationsrejse til Bedste for
»Uafhængighedspartiet«; aflagde Troskabsed og valgtes i Apr.
1895 til Underhuset, var siden 1896 Fører for
Uafhængighedspartiet og gjorde 1899 nogen
Opsigt ved at fremkalde et Par demonstrative
Mindefester for Frihedskrigens Ofre; men
endnu 1901 talte hans Parti kun en Femtedel af
Underhusets Medlemstal. Først 1904 vandt han
større Bet., da der opkom Strid om Sproget i
de ungarske Hærafdelinger, og ved Omvalgene
1905 voksede hans Parti til mere end den
dobbelte Styrke og udgjorde Flertallet af den
samlede Opposition. I Apr. 1906 blev han
Handelsminister og gennemførte som saadan 1907, at
den fælles Toldtarif udstedtes som særlig
ungarsk, idet der kun blev en egen Handelspagt,
men intet fast Toldforbund med Østerrig. Da
hans Parti 1909 naaede over Halvdelen af
Underhuset, blev han en af Ungarns ledende
Statsmænd; men i Novbr fremkaldte han
Partiets Sprængning og den yderlige Fløjs
Udskillelse, uden dog at kunne opnaa de fornødne
Indrømmelser fra Kejserens Side; derfor afgik
han n. A. som Minister. I sine sidste Aar
spillede han ingen særlig Rolle. Han var en
udmærket Taler og dyrkede desuden med Held
Malerkunsten, særlig Landskabsmaleriet.
E. E.
Kossyra var i Oldtiden Navnet paa en lille
Ø mellem Sicilien og Afrika, nu Pantellaria.
Kossæer, se Kassitter.
Kost (fysiol.) kaldes den Blanding af
tilberedte ell. raa Fødemidler og
Nydelsesmidler, som udgør Menneskets daglige Næring. Om
K.’s Sammensætning o. s. v., se
Folkeernæring, Fødemiddel, Næringsstof
og Næringsværdi.
L. F.
Kost (Søv.), bunden af Ris, anvendes som
Topbetegnelse paa Sømærkernes Stager. I
Danmark anvendes opadbundne K. (med Taverne
opad) i Styrbords (højre) Side af Farvandet,
naar Skibet er for Indgaaende, og nedadvendte
Koste i Bagbords (venstre) Side. Se i øvrigt
Vagervæsen.
C. B-h.
Kostajnica [kåstaj’nitsa] (Kostajnitza),
By i Kroatien, Jugoslavien, ved venstre Bred af
Una ved Foden af Bjergkæden Zrinji og ved
Agram—Banjaluka-Banen, har 2500
kroatisk-katolske Indb., et gl. Slot, et
Franciskanerkloster; betydelig Handel med Raaprodukter.
Paa den anden Side Una ligger Bosnisk-K. med
1500 hovedsagelig gr.-orientalske Indb. i den
bosniske Kreds Banjaluka.
G. Ht.
Kostelyng, d. s. s. Almindelig Hedelyng (se
Calluna).
Kosten, By i Polen, ligger 43 km SSV. f.
Posen ved Banen fra Posen til Breslau. (1905)
6868 Indb. K. har Provinsens Sindssygeanstalt
og driver Sukker-, Tobak- og Papirindustri.
Koster, Færgegaard paa Nordvestpynten af
Møn ved Ulvsund, hvorfra der er
Færgeforbindelse med det lige over for paa Sjælland
liggende Kalvehave Færgested.
G. F. H.
Koster [’kåstər], Edvard Bernhard,
nederl. Forf., f. 14. Septbr 1861, fra 1896 Docent
i Haag og Redaktør af Ugeskriftet »De
nederlandsche Spectator«. Han har udg. fl.
Digtsamlinger, hvoraf »Niobe« (1893) indtager en
fremragende Plads i den moderne
nederlandske Litteratur; et Udvalg af hans Digte findes
i »Versamelde gedichten« (1903). K. har
endvidere indlagt sig megen Fortjeneste ved sin
1902 paabegyndte Shakespeare-Overs.
A. I.
Koster Rende, en gravet 3 3/4 m dyb Rende,
der gaar i østlig Retning N. om Koster og
Koster Knigge, en lille Plade med 2 1/2 m Vand,
og til en gravet Rende, som fører til Stege.
G. F. H.
Kosterøerne [’kåstər-], to Øer i den nordre
Del af Bohus Lens Skærgaard, skilte ved det
smalle Kostersund. 2 Fyrtaarne. Herfra
stammer Navnet paa de bekendte sødygtige
Baade Kosterbaade, der alm. anvendes
paa hele Sveriges Vestkyst.
G. Ht.
Kostheim [’kåstha^im], By i Hessen, ligger
ved højre Bred af Main, overfor Gustavsburg og
Ø. f. Mainz, hvortil K. er en industriel
Forstad. (1910) 7473 Indb.
G. Ht.
Kostic [’kåstits], Laza, serb. Forf., f. 1841,
d. 1910. Stammede fra det sydl. Ungarn, hvor
Faderen var Kaptajn i den østerr. Hær, og
blev opdraget i tyske Skoler. Efter at have
studeret Jura i Wien tog han Del i det politiske
Liv i Ungarn, hvor han en Tid sad fængslet,
og senere i Serbien og Montenegro. Med sine to
Bd lyriske Digte (»Pesme«) 1873—74 vandt han
overordentlig stor Anseelse som Digter i de
nærmest flg. Aar. Derefter kastede han sig over
Dramaet og skrev Tragedierne »Maksim
Crnojević« og »Pere Segedinac« samt Lystspillet
»Gordana«, der bygger paa Folkeviserne, —
Arbejder, der regnes for de bedste dramatiske
Værker paa Serbisk. Desuden oversatte han
Stykker af Shakespeare og skrev Fortællinger.
K. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
