Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sekundærluft og Forbrændingsprodukter ikke
kommer i direkte Berøring med hinanden. I
selve Ovnkammeret finder saa den største
Varmeudvikling Sted, idet den i Generatoren
dannede Fyringsgas her forbrændes af
Sekundærluften. Den afbildede Ovn (System
Hermansen) afgiver et godt Eksempel paa,
hvorledes ein Ovn kan koncentreres og
sammenbygges det mest mulige, for at unyttige Tab af
Straalevarme kan undgaas. En stor Del andre
Typer paa Fyringsovne til specielt Brug er
afbildede i »Ingeniøren« Aug. 1919, hvorfra de
hosstaaende Fig. 2 og 3 er taget.
I særlige Tilfælde kan det have sin Fordel
ogsaa ved Fyringsovne at lade Generatoren være
adskilt fra Ovnen. Herved kan Generatoren
gøres større og være fælles for fl. Ovne, og en
stor Generator kan under Fyringen og
Slagningen behandles mere rationelt end de smaa
Generatorer hver for sig. De store, fritstaaende
Generatorer kan bygges op til et
Brændselsforbrug af 10—15 t pr Døgn og indrettes ofte som
Drejeristgeneratorer. En saadan er afbildet i
Fig. 3. Selve Drejeristen er skematisk
fremstillet i Fig. 4.
Risten er en kegledannet Trapperist, i
Reglen med ekscentrisk beliggende Kegletoppunkt,
og langs Randen indrettet som et ringformet
Trug, der danner en Vandkumme helt rundt om
Generatoren. Hele dette Ristelegeme kan paa
Kuglelejer ved Maskinkraft drejes om en lodret
Akse. Generatorens Sidevæg og Overdel er fast
ophængt paa Jernknægte, og Sidevæggen er
forlænget med en cylindrisk Rand, der dykker ned
i Ristelegemets Vandlaas. Tætheden mellem
Ristelegemet og det Murværk, hvori
Lufttilførselskanalen ligger, og hvorpaa Underlaget for
Ristelegemet hviler, er opnaaet ved en lignende
Vandlaas, der er anbragt paa
Murværksunderlaget. Naar Risten drejes, medens Generatoren
er i Drift, vil man dels formindske
Slaggedannelsen, dels holde den løsere, og en fast
anbragt Skrabeplade, der naar ned i Vandtruget,
skaffer tillige under Ristens Drejning Asken
bort fra denne. Foroven og i selve
Generatorvæggen findes Stødhuller, gennem hvilke der
kan hjælpes til under Slagningen, naar det
behøves. Tilførslen af Brændsel sker gennem et
Dobbeltlukke, saa at der, uden at der undviger
Gas, kan fyres under Driften.
Sammensætningen af den fremstillede
Fyringsgas varierer med Brændslets Art,
Generatortemp. m. m. Efter »Ingeniøren« Aug. 1919
(Hermansen) anføres:
| Rent Kulstof (Koks) | Stenkul | Tørv | Anm. | ||
| Tør Luft | + 30 % Damp | ||||
| I tør Gas findes Vol % CO2 | — | — | 3,7 | 6,0 | + 30 % Damp, d. v. s. med Tilsætning af en Dampmængde svarende til 30 % af Kulstoffets Vægt. |
| CO | 34,7 | 37,0 | 29,8 | 27,3 | |
| CH4 | — | — | 2,5 | 1,2 | |
| C2H4 | — | — | 0,3 | 0,1 | |
| H2 | — | 7,0 | 9,9 | 9,9 | |
| N2 | 65,3 | 55,5 | 53,8 | 55,5 | |
| pr. kg Brændsel er udviklet m3 tør Gas af Brændværdi i kg° pr. m3 | 5,40 | 5,04 | 3,61 | 1,85 | |
| 1039 | 1304 | 1402 | 1189 | ||
| Regnes Tabet ved Udstraaling at være kg°, bliver Temp. af den producerede Gas °C | 0 | 0 | 400 | 200 | |
| 1350 | 904 | 710 | 397 | ||
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
