Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det ses, at den tilføjede Mængde Vanddamp
(30 %) har sat Temp. fra 1350° ned til
904°, og synderlig længere bør man ikke gaa
ned, hvis Gassen skal anvendes som
Generatorgas til Fyring. Ved forøget Tilsætning af
Vanddamp glider det fremstillede Produkt
mere og mere over til at blive den egl. K.
(Generatorvandgas, Halvvandgas, Dowsongas), der
med sin lavere Temp. og mindre Mængde fri
Varme er fordelagtigst til Motorbrug (se ovf.
under Afsnit 1). Til yderligere Forstaaelse af
de nærmere Forhold ved Gasfyring kan tillige
henvises til den eng. Gas-Journal, 17. og 24.
Juni 1919, hvor der findes en teoretisk-praktisk
Redegørelse, ledsaget af Tabeller over
Gassammensætninger, Brændværdier, Varmefylde m.
m. Som Resumé anfører den nævnte Artikel
følgende:
Ved Gasfyring gælder det om 1) det mest
mulige at udnytte de bortgaaende
Forbrændingsprodukters Varme og helst til hermed at
forvarme den sekundære Forbrændingsluft (ɔ:
Rekuperatorsystemet). 2) Gassen
skal afkøles mindst muligt, inden den
bruges (ɔ: Generator, Ovnrum og Rekuperator skal
sammenbygges det mest mulige, hvis der ikke
af andre Grunde vælges en enkelt Generator
til fl.. Ovne). 3) Der skal vaages nøje over
Anlæggets Drift og stadig sørges for rette
Forhold mellem Primærluft, tilsat Vanddamp
(hvor saadan tilsættes ud over, at Primærluften
stryger hen over en Vandkasse), udviklet
Gasmængde og tilført Sekundærluft. Der anbefales
Kontrolapparater til Hjælp for den Fyrende til
dette Brug, Disse er enten optiske (Bedømmelse
af Flammens Udseende) ell. angiver ad mek.
Vej (f. Eks. ved en Differential-Trækmaaler)
Forholdet mellem Gasmængden og Mængden af
tilført Sekundærluft.
4) Kraftgas og Fyringsgas af
bituminøst Brændsel.
I Generatoren er der højest Temp. i
Brændselsmassens underste Del, og hvis Brændslet er
bituminøst, f. Eks. Kul, vil den hede
Gasblanding, der stiger op fra Brændselsmassens
underste Del, ophede og afgasse de øverste
Brændselslag paa en Maade, der nærmest svarer til
Produktionen af alm. Stenkulsgas i Retorterne.
Resultatet bliver derfor en Gasblanding, der
kan karakteriseres som alm. K. af Koks tilsat
Kulbrinter og Tjæredampe, og denne
Gasblanding egner sig baade til Fyring og, efter at den
er befriet for Tjæredampene, til Kraft.
For at befri Gasblandingen for Tjære kan
man f. Eks. koble to Generatorer efter
hinanden, saa at den udviklede tjæreholdige Gas
føres ind i en Generator med glødende Koks,
hvorved Tjæredampenes tunge Kulbrinter dels
spaltes, dels forbrænder. Det samme kan
opnaas i een Generator, en Slags
»Dobbelt-Generator«, naar denne særligt indrettes dertil. Fig. 5
viser en af Prof. Strache (Wien) angivet
Konstruktion: Her sker først en fuldstændig
Forbrænding af Destillationsgassen, hvorved der
dannes Vanddampe og Kulsyre, der ved at føres
sammen med den af det af gassede Brændsel
udviklede Gas spaltes til Brint og Kulilte.
Brændslet (Kullene) fyldes ned gennem en
aaben Tragt og glider ned paa den skraat stillede
Rist T, hvorigennem alm. Luft suges ind; de
nærmest Risten liggende Kul kommer herved i
Brand, Varmen af gasser de ovenover liggende
Kul, og som Koks glider hele Brændselsmassen
langsomt og stadig ned i Underdelen af
Generatoren. Destillationsgassen antændes og
forbrændes af Sekundærluften, der suger ind ved
S, og naar Spjældet K er lukket, tvinges den
dannede Gas, der
indeholder en Del Kulsyre
og Vanddamp, ned til
Reduktionsrummet R, og
her spaltes Kulsyren og
Vanddampene til
Kulilte og Brint. Hvis det
er stærkt bituminøst
Brændsel, der er
benyttet, udvikles der ikke
paa denne Maade
Varme nok til, at al
Vanddampen og Kulsyren kan
reduceres. Man lader
da nogle af,
Destillationsgassens
Forbrændingsprodukter undvige
op gennem Skorstenen
K, og ved Passagen op
gennem denne
forvarmes herved den
Vanddamp og Luft, der da i
dette Tilfælde
gennem D føres ind i
Forvarmeren U og gennem
Kanalen u ned til
Reduktionsrummet R.
Gasblandingen trækkes saa
gennem
Brændselsmassen og ud ved O. Det kan
ikke ventes, at
Brændselsmassen i Højde med
O er helt udnyttet; Slaggerne kan endnu
indeholde Kulstof, og for helt at udnytte dette
suges der gennem Bundristen A Luft ind, som
danner Gas af den Koksmasse, der passeres,
og denne Gas blander sig med den ovenfra
kommende Gasstrøm, saa det samlede
fremstillede Produkt kan føres ud ved O. Generatoren
har altsaa Lufttilførsel paa 3 Steder, nemlig T
(til Brændslets Af gasning) og S (til
Destillationsgassens Forbrænding) samt A (til
fuldstændig Forbrænding af det Kulstof, der ikke er
forbrændt, inden Brændslet er sunket ned forbi
O.). Man har altsaa ved denne Konstruktion
opnaaet i den samme Generator direkte at
fremstille en Gasblanding, hvor Tjæredampene er
helt dekomponerede.
I den nyeste Tid er man imidlertid kommet
ind paa i St f. at indvinde Tjæren. Det er
navnlig under Verdenskrigen konstateret, hvilke
uhyre Værdier der ved nærmere
Forarbejdning kan udvindes af Tjæren og Ammoniakken
(Tjæren giver Olier, der til Dels erstatter
Mineralolierne, Benzol kan indvindes m. m.).
Desuden er den Gasblanding, der udvindes af
bituminøst Brændsel, selv om man fjerner
Tjæren, af indtil 15 % højere Brændværdi end den
Gas, der udvindes af Koks, thi der bliver altid
 |
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
