Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krakatau - Krakau - Krake (Hørytter) - Krake (Tilnavn m. v.) - krakeleret - Krakiler - Krakmandler - Krakov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øjensynlig var i Tiltagen, og om Aftenen faldt
noget Aske paa Java. Næste Morgen indtraadte
et dybt Mørke, der varede 18 Timer, under
hvilke Javas og Sumatras tilgrænsende Kyster
bombarderedes med uhyre Masser af Aske og
Slagger. C. Kl. 10 indtraadte en heftig
Eksplosion, der satte Havet i det voldsomste Oprør.
En 30 m høj Bølge styrtede ind over de
tætbebyggede Kyster, og da den trak sig tilbage, var
Byer, Skove og Marker forsvundne ell.
ødelagte. En Dampbaad fandtes i en Skov 4 km fra
Kysten. Paa fl. Øer var hele Befolkningen
omkommet; i det hele dræbtes c. 40000 Mennesker.
Da man senere kunde komme til K., viste det
sig, at Øen var revnet midt igennem Krateret.
Kun den sydlige Del, 10,7 km2, stod tilbage,
men havde paa Vestsiden faaet en Tilvækst af
4,6 km2. Hvor den nordlige Del af Øen og
Krateret havde været, var nu Hav af 200—300 m’s
Dybde. Den voldsomme Eksplosion er da
fremkommet, idet Havet brød ind i Krateret over
de glødende Masser. De nærliggende Øer
Verlaten Eiland og Long Eiland var ved Ophobning
af Udbrudsprodukter forøgede fra 3,7 og 2,9
km2 til 11,8 og 3,2 km2. To ny Øer, Steers
Eiland og Calmeyer Eiland, opstod, men allerede
Maj 1884 var de forsvundne og dækkede af 4 m
Vand. Den af Udbrudet foraarsagede Bølge
forplantede sig over alle Verdenshave. Den
iagttoges ved Aden, Kap-Landet, San Francisko o.
s. v.; ja den forplantede sig endog til
Atlanterhavet og iagttoges ved Frankrigs Kyst og ved
Panama-Tangen. Dens Hastighed beregnedes til
568 km i Timen. Lyden kunde høres over hele
det ind. Archipel og over store Dele af
Bagindien og Australien, ja endog paa Ceylon. Af
Luftbølgerne sattes Barometrene i Bevægelse. I
Berlin indtraf den første Luftbølge 10 Timer
efter Udbrudet, medens den Luftbølge, der var
gaaet mod Ø. over Amerika, ankom 16 Timer
senere. 3 Gange passerede Luftbølgen Berlin.
Udbrudsprodukterne beregnedes til mindst 18
Kub. km. Støvpartikler slyngedes højt op i
Luften, udbredte sig over hele Atmosfæren og gav,
idet Lyset brødes derigennem, Anledning til det
stærke, røde Skær, der over hele Jorden
Efteraaret 1883 iagttoges ved Solnedgang. Øens
Plantevækst blev naturligvis fuldstændig
tilintetgjort ved Katastrofen. Senere har en Del
Planter atter indfundet sig og bl. disse særlig
Bregner. (Litt.: Verbek, »Krakatau« [Haag
1886]; Ussing, »K.’s Udbrud 1883« [»Geogr.
Tidsskrift« 1885—86]; Symons, The eruptions
of Krakatoa and subsequent phenomena
[London 1888]; Treub, Notice sur la nouvelle flore
de K. [Annales du jardin bot. de Buitenzorg
1888]).
M. V.
Krakau, se Krakov.
Krake, se Hørytter.
Krake, Tilnavn for den danske Sagnkonge
Rolf K. Grundbetydningen af K. (nyere dansk
Krage) er en tynd Stamme med Stykker af
Grenene siddende paa, brugt til Stige
(Sjælland), Skovhegn (Østjylland) ell. Pæl til
Korntørring (Sverige og Norge); desuden findes det
i Alm. i overført Bet. om en tynd og udslidt
Hest ell. et tyndt og svagt Menneske, en
Vantrivning; Bibetydningen af ung og lille af Vækst
har det kun paa Islandsk. Som Tilnavn til
Heltekongen Rolf bevarer det Mindet om hans
virkelige Udseende, hans lidet kongelige Vækst.
(Litt.: A. Olrik, »Danmarks Heltedigtning«
I, S. 184—187).
(A. O.). H. El.
krakeleret (fr. craquelé) kaldes den
Keramik, hvis Glasur er gennemkrydset af et Net af
fine Revner. Oprindelig var det en
Fabrikationsfejl, men Kineserne lærte at benytte
Teknikken til Fuldkommenhed som en Dekoration.
Krakelering (craquelure) findes i hvide,
celadon- o. a. ensfarvede Porcelæn- og
Stentøjsglasurer samt i jap. Fajance (Satsuma). Den
fremkommer ved, at Glasurens og Massens
Sammentrækningsevne er forsk. paa et vist
Tidspunkt i Brændingen. Tyk Glasur giver større,
tynd Glasur finere Krakelering.
Arn. K.
Krakiler (af holl. krakeel ɔ: Strid, Kiv),
en kivagtig, drillesyg, ondsindet Person.
Tilsvarende Adjektiv: krakilsk.
Krakmandler, se Mandel.
Krakov [’krakåf] (tysk Krakau), By og
Fæstning i Galizien, Polen, ligger paa en bred
Slette 215 m o. H. ved venstre Bred af
Weichsel, som her optager Rudava, og ved
Jernbanelinierne Wien—K., K.—Podgórze, K.—Lemberg
og K.—Vieliczka. K. har (1920) 176463
hovedsagelig polske Indbyggere, hvoraf c. 25 %
er Jøder. K. bestaar af den indre By, der er
omgiven af Promenader (planty), beliggende
paa de tidligere Bymures Sted, Slotskvarteret
Wawel samt af 6 Forstæder Piasek og Kleparz
mod N., Vesola mod Ø., Stradom og Kazimierz
mod S. og mod V. Novy Sviat. Som Rest af den
tidligere Befæstning kan nævnes den mod N.
i den indre By liggende Florians-Port; for
øvrigt er K. i den nyeste Tid ved Anlæg af
Udenværker omdannet til en befæstet Vaabenplads.
Det største Torv er det midt i Byen liggende
Ringplatz og den mest befærdede Gade den
herfra mod S. førende Grodzka Ulica. Af
offentlige Anlæg nævnes Schützengarten og den bot.
Have i Forstaden Vesola og K.-Parken i Piasek.
Bl. de c. 50 Kirker, af hvilke nu kun 39
bruges til Gudstjeneste, er Slots- ell.
Domkirken den mærkeligste; den er bygget 1320—59
under Kasimir den Store paa Bjerget Wawel
og indeholder Gravstederne for mange polske
Konger og Helte. Saaledes findes i den
romanske Krypt Gravmindesmærker over Sobiesky,
Poniatowski og Kosciuszko, medens der bl. de
mange Gravmindesmærker, der findes i de 18
Kapeller, maa nævnes Sølvsarkofagen med
Podens Skytshelgen, den hellige Stanislaus, der
1079 dræbtes foran Alteret af Kong Boleslav II,
samt Mindesmærket over den ved Moskva faldne
Grev Vladimir Potocky (af Thorvaldsen). Den
gotiske Maria-Kirke (13.—15. Aarh.) ved
Ringplatz indeholder et kæmpemæssigt Højalter
(1477—89), det berømteste Værk af Veit Stosz,
et Krucifiks (af samme), fl. Mindesmærker og
Glasmalerier. I Dominikanerkirken findes
Gravstedet for Humanisten Buanaccorsi
(Callimachus) og i Franciskanerkirken (fra 13. Aarh.)
Kong Vladislav Jagiello’s Gravmæle. Af
verdslige Bygninger nævnes Slottet, der ligger
paa Bjerget Wawel, er grundet 1265 af Boleslav
V, udvidet af Kasimir den Store og ombygget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
