Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krakov - Krakowiak - Krákumál
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1510—33; indtil 1610 tjente det som Residens
for Kongerne af Polen, siden 1846 anvendes det
som Kaserne og Hospital. Klædehuset
(Sukiennice), der er bygget 1257, udvidet i
Handelsøjemed 1358 og ombygget 1879, indeholder
Nationalkunstmuseet med Billeder af Matejko,
Siemiradzki (»Nero’s levende Fakler«) samt en
Maleriudstilling.
M. H. t. Undervisningsvæsenet maa først
nævnes det gl. bekendte Jagellonske Univ., der har
faaet sit Navn af Kongerne af Huset Jagello.
Det er stiftet 1304 af Kasimir den Store og
blomstrede i 15. Aarh., naaede dengang
europæisk Berømmelse i astronomisk og
humanistisk Retning og besøgtes af mere end 8000
Studerende. Senere forfaldt det, men har siden
1833 stadig været i Fremgang. Det tyske Sprog,
som 1853 blev erklæret for
Undervisningssproget, er siden 1870 fuldstændig erstattet af det
polske. 1916—17 var der 195 Professorer og
Docenter og 1854 Studenter. Den ny
Universitetsbygning, en Pragtbygning i got. Stil, er
bygget 1881—87 med en anselig Forhal og en smuk
Aula. Til Universitetet hører et Bibliotek (500000
Bd, 6448 Haandskrifter og 9862 Kobberstik),
Nationalmuseum (Muzeum Narodowe), et
arkæologisk og et etnografisk Museum samt et
Observatorium og en bot. Have. Endvidere
findes et kejserligt Videnskabernes Akademi,
opstaaet 1872 af det 1815 grundede
Videnskabernes Selskab, 4 Overgymnasier, 2 Overrealskoler,
et Lærer- og Lærerindeseminarium, en teknisk
Skole, en Handelsskole. Industrien beskæftiger
sig med Maskinfabrikation, Fremstilling af
Klæde, Læder, Agerbrugsredskaber, Kemikalier
og Olie; Ølbryggerier; der findes fortrinsvis
Handel med Æg og Smør, 3 km mod NV.
findes Kosciuszkohøjen, en 34 m høj Jordhøj,
der er rejst paa St Bronislavaberg 1820—23 af
Befolkningen til Ære for Kosciuszko, og hvortil
der er ført Jord fra næsten alle de Steder, hvor
Kosciuszko kæmpede; 1855 er Højen omdannet
til et Fort. I Nærheden findes den smukt
beliggende Flække Lobzov med et opr. af Kasimir
den Store bygget, for største Delen atter af
Ruinerne restaureret Palads. Mod V. ligger det
høje, tæt, skovklædte Bjerg Bielany med et
Camaldulenserkloster og 3,7 km herfra den
p. Gr. a. sin smukke Beliggenhed ofte besungne
Flække Mnikov i det saakaldte K.-Schweiz. Mod
S., kun skilt fra K. ved Weichsel, ligger Byen
Podgorzé med Krakusbjerget (276 m), rejst
efter Sagnet af Befolkningen til Minde om
Krakus, Grundlæggeren af K. Iflg. Sagnet grundede
Krakus, Stamfaderen til den ældste berømte
slaviske Fyrsteslægt, c. 700 sin Borg, ved hvis
Fod den efter ham opkaldte By opstod. K. blev
tidlig Sæde for et Ærkebispedømme, dette
omdannedes 1060 til Bispedømme, hvis Biskop 1443
ogsaa blev suveræn Fyrste af Severien,
Landstrækningen mellem K. og Schlesien. 1241, 1260
og 1281 blev Byen erobret af Tatarerne og for
største Delen ødelagt. 1291 kom K. til Böhmen.
Vladislav Lokietek forenede den atter med
Polen og gjorde den 1320 til sin Hoved- og
Residensstad. 1257 fik Byen Magdeburger Ret. 1430
traadte K. ind i Hanseforbundet. Efterhaanden
gik K., der tidligere havde været rig og
velhavende, tilbage og talte 1787 kun 9400 Indb.
Ved Poletis tredie Deling 1795 kom K. til
Østerrig, hvilket Forstaden Kazimierz allerede
tidligere var tilfalden, og tilhørte 1809—14
Hertugdømmet Warschau.
Republikken K., der oprettedes ved
Wienerkongressen, omfattede 1220 km2 med
140000 Indb. Denne lille Fristat, der var den
sidste Rest af det uafhængige Polen, stilledes
under Beskyttelse af Østerrig, Rusland og
Preussen. Ved Efterretningen om den polske Opstand
1830 sluttede en Del af Befolkningen sig til
Bevægelsen, og da talrige Flygtninge ved
Opstandens uheldige Udfald reddede sig ind paa
Fristatens Territorium, blev K. besat af Russerne.
1833 nedsattes af dø tre beskyttende Magter en
Kommission bestaaende af tre Medlemmer for
at reorganisere Forfatningen. Præsidenten
kunde herefter kun blive valgt med de beskyttende
Magters Bifald, og Hæren underordnedes en
østerr. Major. Alligevel fandt en Mængde polske
Flygtninge et Fristed i K., og p. Gr. a.
fornyede Uroligheder blev K. besat af østerrigske
Tropper i Febr 1836 og 1838—41. I Februar 1846
var K. Hovedvaabenpladsen for det polske
Oprør, men blev allerede 3. Marts besat af russ.
og østerr. Tropper. I Novbr 1846 kom det i
Wien til en Overenskomst, iflg. hvilken K. med
sit Omraade trods Englands og Frankrigs
Protest blev overgiven til Østerrig. I Foraaret 1848
var der i K. atter Uroligheder, som dog
hurtig undertryktes ved Vaabenmagt. Ved
Rigsforfatningen 1849 blev Omraadet indlemmet i
Kronlandet Galizien. Efter at have været
Udgangspunktet for den østerr. Offensiv mod
Russerne i 1914, kom K. 1919 ind under Polen.
(Litt.: Essenwein, »Die mittelalterlichen
Kunstdenkmale der Stadt K.« [Leipzig 1869];
»Österreichisches Städtebuch« [Wien 1911]).
G. Ht.
Krakowiak [kra’kåvjak], Cracovienne, polsk
national Dans fra Krakovs Distrikt, i 2/4 Takt
med talrige Synkoper. Den danses under Sang
og Raab, medens Mændene ofte slaar de
jernbesatte Hæle mod hinanden. Fanny Elssler
indførte 1840 K. paa Scenen.
S. L.
Krákumál [’kra.kuma.l] eller Kraka’s (jfr.
Aslog) Sang, er det i øvrigt lidet betegnende
Navn paa et Digt (paa 29 Vers), digtet i frit,
drotkvædet Versemaal, som er lagt den døende
Ragnar Lodbrok i Munden i Ormegaarden hos
Kong Ella. Ragnar fortæller i Digtets første Del
om en Del af sine Bedrifter og Kampe lige fra
Drabet paa Lyngormen. Skildringen heraf er
lidet poetisk, men man ligesom føler Talerens.
Glæde ved at se tilbage paa sit krigerske Liv.
Ganske anderledes poetisk Flugt og Følelse
mærkes i den sidste Del, der dels indeholder
Betragtninger over Kæmpeliv og Elskov og over
det gl. Helteideal, dels udtaler Ragnar’s eller
Vikingens Længselsideal: Haabet om at komme
til Odin i Valhal. Det smukke Digt kulminerer
i den sidste Linie: »Leende gaar jeg i Døden«.
Digtet er forfattet paa Island i 12. Aarh. og
hører til den Digtning, der er knyttet til
Fornalder-Sagaerne og Interessen for disse. Hvert
Vers bestaar i Reglen af 10 Linier og begynder
alle med en og samme Linie: »Vi huggede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
