Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebs, Andreas Samuel - Krebs, Frederik Christian - Krebs, Johanne Cathrine - Krebs, Karl - Krebs, Karl August - Krebsdyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. H. [Kria. 1869]; Ødegaard, »Norske
Jægerkorps’ Historie«; D. Schnitler, »Blade
af Norges Krigshistorie«).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Krebs, Frederik Christian, dansk
Læge og nationaløkonomisk Forf., f. 15. Oktbr
1814, d. 14. Maj 1881. Han tog 1841
Lægeeksamen; var 1843—44 Skibslæge (besøgte som
saadan de danske vestindiske Øer), blev 1847
Distriktslæge paa Læsø og 1855 i Skelskør, hvor
han gjorde god Tjeneste under
Koleraepidemien 1857. Han kom tidlig ind paa Studiet af
nationaløkonomiske og andre sociale
Spørgsmaal og skrev 1860—62 en Rk. Smaaskrifter,
først under Mærket E. om danske
Landboforhold, idet han varmt tog Ordet for
Sammenlægningsfrihed og Forpagtningssystem,
nærmest efter eng. Mønster, i Modsætning til den
gængse Fremhævelse af Selvejendom og
Gaardmandslandbrug; endvidere under Mærket R.
(1860—61) om det lærde Skolevæsen, skarpt
kritiserende dets Eksamensvæsen og
udelukkende Vægt paa at meddele Kundskaber
fremfor Dannelse, ug hævdende en vis Frihed for
Disciplene i Valget af Fag; endelig som
»Spectator« om »Vore vestindiske Øer« (1862). I et
større Skrift »Fra 1840 til 1860, Om Danmarks
Næringsbrug« (1863) udtalte han sig med
Skarphed imod den ubundne Næringsfrihed
og Mangel paa al Organisation af
Haandværkerstanden, og hertil kom han senere tilbage
i »Individualisme og Socialisme« (1872) og »Det
gl og det ny Samfund« (1876). Fra Oktbr 1864
til Apr. 1865 var han Redaktør af »Berlingske
Tidende« og rettede som saadan lidenskabelige
Angreb paa det nationalliberale Parti og dets
Blade, der vildledede den offentlige Mening
ved deres »doktrinære Presseteorisme«.
1867—68 udgav han et nationaløkonomisk
Maanedsskrift »Samfundet«, som dog ikke vandt den
Udbredelse, dets Indhold fortjente. 1869 blev
han Medlem af Kommissionen om
Faitigvæsenets Ordning og 1875 af den om
Arbejderforholdene og viste i begge stor Iver og
Selvstændighed, 1871 blev han Stiftsfysikus i Odense
og var siden 1873 Medlem af Byraadet (ligesom
tidligere i Skelskør); virkede for en Reform
af Lægevæsenet og var 1879 Medstifter af
»Selskabet for Sundhedsplejens Fremme«, ligeledes
viste han stor Iver for Sygekassernes
Udvikling. 1879 blev han Æresdoktor ved Univ.’s
Firehundredaarsfest. Hans Hustru Anna
Margrete K., f. Borch (1818—91), skrev
fl. Fortællinger, »To Familiers Historie« (1873)
og »Ad en Omvej« (1876).
E. E.
Krebs, Johanne Cathrine, dansk
Malerinde, f. 21. April 1848, har fra 1880
udstillet en Række Portrætter, blandt hvilke
hendes Moders (1891) hører til de bedste,
desuden enkelte Figurkompositioner. 1888 til 1908
var hun Inspektrice ved »Kunstskolen for
Kvinder«.
P. J.
Krebs, Karl, tysk Musikforfatter, f. 5.
Febr. 1857, opr. Naturforsker, videre
uddannet i Musik ved Berlins Univ. og Hochschule,
hvorved han 1895 blev ansat som Lærer i
Musikhistorie. Ved Siden deraf har han virket
som anset Kritiker ved Dagblade som
»Vossische Zeitung« og »Der Tag« samt som
Medarbejder ved musikalske Fagskrifter. Han har
bl. a. udgivet »Haydn, Mozart, Beethoven« (2.
Opl. 1913), »Dittersdorfiana« (1900), »Schaffen
und Nachschaffen in der Musik« (1902), »Meister
des Taktstocks« (1919).
W. B.
Krebs, Karl August (egl. Miedke),
tysk Klaverspiller, Komponist og Dirigent, f.
16. Jan. 1804 i Nürnberg, d. 16. Maj 1880 i
Dresden, blev 1826 ansat som tredje
Kapelmester i Wien, men blev allerede det flg. Aar
kaldet til Kapelmester ved Stadtteatret i
Hamburg og var 1850—71 Hofkapelmester i
Dresden. Har skrevet Sange, Klaverkompositioner
og nogle Operaer. Hans Hustru Aloyse
K.-Michalesi (1826—1904) var som betydelig
Operasangerinde knyttet til Scenerne i
Hamburg og Dresden; hendes Stemmes Omfang
tillod hende at udføre baade Sopran- og
Altpartier, som Elvira i »Don Juan«, Fides i
»Profeten«, Ortrud i »Lohengrin«, Azucena o. s. v.
Deres Datter Mary K.-Breuning, f. 5.
Decbr 1851 i Dresden, d. smst. 27. Juni 1900,
var en meget betydelig Pianistinde, Elev af
Faderen. I mange Aar var hun fast engageret
for Sæsonen i London, medens hun samtidig
foretog omfattende Kunstrejser baade i Europa
og Amerika; 1880 besøgte hun Kbhvn.
S. L.
Krebsdyrene (Crustacea) er en
hovedsagelig i Vandet levende Leddyrklasse, der aander
ved Gæller, og som er udstyret med to Par
Følehorn, talrige, delvis til Kæbefødder
omdannede Brystlemmer og hyppig tillige med
Bagkropslemmer. Legemet dannes af et efter
hinanden flg. Antal bevægelige Led ell. Ringe
(Segmenter), hvoraf i alt Fald de 5 første altid
smelter sammen til et Hoved. Hver Ring bærer
typisk et Par leddede Vedhæng, Lemmer; saa
godt som altid er dog Lemmerne reducerede
ell. faldne bort paa et større ell. mindre Antal
Ringe. Det yderst forskelligartede Præg, der
hviler over de forsk. Krebsdyrgrupper,
fremkommer hovedsagelig dels ved
Sammenvoksninger og uensartet Udvikling af de enkelte
Legemssegmenter, dels ved forskelligartet
Udvikling af de Grundelementer, hvoraf K.’s
Lemmer bestaar; som et tredje Moment maa endnu
Bygningen af den fra Hovedregionen udgaaende
Fold, der danner det saakaldte Skjold, og, som
hyppig beskytter en større ell. mindre Del af
Lrgemet, fremhæves. Næppe nogetsteds i
Dyreriget frembyder Studiet af den ydre
Organisation, her Hudskelettet, i
sammenlignende-anatomisk Henseende en saa høj Grad af Interesse
som inden for K.
I Modsætning til de 5 sammensmeltede første
Par Segmenter, der tilsammen betegnes Hoved,
kaldes det øvrige Legeme i Alm. Kroppen.
Denne bestaar hos den ene store Afdeling af
K., nemlig Smaakrebsene (Entomostraca), af
et meget vekslende Antal Segmenter, hos den
anden Afdeling, Storkrebsene (Malacostraca),
overalt af et konstant Antal, nemlig 15, og
falder i to i Alm. skarpt sondrede Regioner med
konstant Segmentantal; den forreste af disse,
der kaldes Brystet (Thorax), bestaar af 8
Segmenter, den bageste, der betegnes Bagkrop
(Abdomen), af 7. Inden for Fyllopoderne dækker
Skjoldet, naar Familien Branchipodiderne
undtages, en større ell. mindre Del af Kloppen,
det er snart stort og fladt som hos Apus, snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
