Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebsdyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
toklappet som hos Estheriderne og omslutter
her hele Legemet; hos Dafnierne findes et lgn.
Skjold, som dog her ikke bedækker Hovedet.
Med Undtagelse af Dafnierne, hvor
Segmenteringen er forsvunden, er Kroppen altid inddelt
i Ringe; kun hos Branchipodiderne falder
Kroppen i to tydelig sondrede Regioner, et
lemmebærende Brystparti og en Bagkrop, der
mangler Lemmer. Hos Ostrakoderne er hele
Legemet omgivet af det toklappede Skjold, der
ligner en Muslingeskal. Leddelingen er ganske
gaaet tabt. Hos Copepoderne forefindes
Skjolddannelser saa godt som aldrig; hos de
fritsvømmende Copepoder falder Legemet i et 5-leddet
Brystparti og et 5-leddet lemmeløst
Bagkropsparti. I øvrigt er der den nøjeste Sammenhæng
mellem Bygning og Levevis, idet
Segmenteringen gaar tabt, jo mere udpræget Dyret er
Parasit, samtidig med at Kroppen kan antage et
ganske uformeligt, lappet ell. klumpet
Udseende. Cirrhipedierne ell. Rankefødderne, der i
Modsætning til alle ikke-parasitære K. er
fastsiddende, afviger, bl. a. særlig hvad Legemets
Bygning og Skjolddannelse angaar, overordentlig
meget fra andre K. (se herom Rankefødder).
Hos den paa Overgangen mellem
Entomostraca og Malacostraca staaende Nebalia
(Leptostraca) falder Kroppen i to tydelige Afsnit,
et Thorax-parti, der bestaar af 8 Ringe, som
hos Malacostraca, og et Bagkropsparti med
større Ledantal, end der er typisk for disse.
Brystet og de forreste Bagkropssegmenter
dækkes af et toklappet Skjold.
Foruden den skarpe Sondring mellem et
8-leddet Thorax og 7-leddet Abdomen udmærker
de øvrige Malakostraker sig tillige ved, at et
større ell. mindre Antal Ringe plejer at vokse
sammen med Hovedet, hvorved der kan
dannes et saakaldt Cephalothorax. Hos Amfipoder
og Isopoder, hvor Legemet ikke er bedækket
af noget Skjold, vokser hos førstnævnte 1, hos
sidstnævnte i Alm. 2, sjælden 3 Segmenter
sammen med Hovedet. Amfipodernes Krop dannes
næsten udelukkende af Thorax, idet Abdomen
er rudimentær; ogsaa hos Isopoderne er den
ofte forholdsvis lidet udviklet.
Hos Thorakostrakerne findes overalt et større
ell. mindre Skjold, der fra Hovedet skyder sig
her over et forsk. Antal Brystsegmenter, vokser
sammen med disse i Ryggens Midtlinie og
omslutter det store Cephalothorax. Hos
Cumaceerne, hvor dette hyppig er kugleformet,
dækker Skjoldet kun 3—4 Brystringe, og
Bagkroppen er yderst tynd. Hos Søknælerne dækker
Skjoldet de 5 første Segmenter; den brede
Bagkrop er her særdeles stærkt udviklet og
betydelig længere end Brystet. Hos Schizopoderne
dækkes i Alm. den største Del af Thorax, og
Bagkroppen er lang og veludviklet. Endelig hos
Dekapoderne, hvor Skjoldet i Alm. er
benhaardt, dækkes hele Thorax, samtidig med at
det ved at afgrænse en særlig Gællehule for
Gællerne udadtil optræder som Gællelaag.
Medens Bagkroppen hos de langhalede Dekapoder
er kraftig, bred og ender med en stor
Svømmevifte, er den hos Krabberne kort, mere ell.
mindre reduceret og slaaet ind under Brystets
Underside.
Overalt, hvor man finder en Levevis, der
afviger mere ell. mindre fra vedk. Types alm.,
forandres ogsaa Kroppens Bygning; disse
Forandringer foregaar især i Retning af
Sammensmeltning og Udviskning af Segmenterne
(snyltende Copepoder, Isopoder og Rankefødder,
Eremitkrebsens Bagkrop o. s. v.).
De forsk. Segmenters Lemmevedhæng
har en meget forskelligartet Funktion og i
Overensstemmelse hermed en meget forsk. Bygning.
Hvor afvigende end Funktion og Bygning kan
være, kan man dog for alle Crustacélemmer
med Undtagelse af 1. Par Antenner spore en
fælles, meget karakteristisk Grundtype.
Et fuldt udviklet Crustacélem bestaar nemlig
af tre Dele: et Skaft ell. Stamme
(Protopodit), der bestaar af to Led, og som paa sin
Spids bærer to Grene, en Indergren
(Endopodit) og en Ydergren (Eksopodit).
Begge Grene er leddede og Ledenes Antal forsk.
Krebsdyr lemmet er i øvrigt ogsaa tydet
saaledes, at Protopodit + Endopodit tilsammen
danner Lemmets mangeleddede Stamme, fra
hvis andet Led Eksopoditten udspringer.
Lemmet bærer hyppig endnu en Gren: Bigrenen
(Epipodit), der altid er uleddet, i Alm.
plade- ell. sækformet, tyndhudet og sparsomt
behaaret; denne Gren, der udspringer fra
første Led paa Stammen, staar i Respirationens
Tjeneste.
Hovedet bærer 5 Par Lemmer, nemlig
forreste og bageste Par Antenner, 1 Par
Kindbakker og forreste og bageste Par Kæber. Det
forreste Par Antenner, der ligger foran Munden,
bestaar i Alm. af en eneste Rk. af Led og
fungerer overalt som Føleorganer, Lugteorganer
og undertiden ogsaa som Høreorganer. De er
tillige hos mange Smaakrebs, særlig Ostrakoder
og Copepoder, Dyrets vigtigste
Bevægelsesorganer og er det Lemmepar, hvormed
Cirrhipedierne efter endt Larvestadium kitter sig fast.
2. Par Antenner (Fig. 1) bestaar af et hyppig
toleddet Skaft, bærende to mangeleddede Grene,
en Yder- og Indergren. Det er hyppig
Føleorganer, bærer paa Skaftets nederste Del
Aabningen for Nyrerne og staar i øvrigt paa meget
forsk. Vis i Bevægelsesevnens Tjeneste. De er
saaledes Dafniernes vigtigste Bevægelsesorgan
og danner som kraftige Gribetænger
Fastheftningsorganet hos de parasitiske Copepoder;
inden for adskillige Krebsdyrgrupper kan de være
stærkt reducerede. Hos de langhalede
Dekapoder er Ydergrenen omdannet til en stor, ofte
særdeles iøjnefaldende skælformet Dannelse,
det saakaldte Squama.
3. Par Lemmer, Mandiblerne (Fig. 2) er
Tyggeredskaber, hvor Skaftets nederste Led er
omdannet til et overordentlig haardt
Tyggeapparat, som paa den mod Munden vendende
Side bærer en ofte med en Tand ell. Knude
udstyret Skærerand og Knuseflade. Som oftest
bortfalder ethvert Bevis for, at man ogsaa i
dette Lemmepar har et Par Spaltefødder for
sig, men inden for enkelte Krebsdyrgrupper
(Ostrakoder og Copepoder) bærer Kindbakken
en kraftig udviklet Palpe (Indergren), ofte med
en svag Ydergren ved sin Grund. Det første
Par Kæber (Fig. 3) ligger altid i Mundens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
