Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreta - kretacisk - Kretikus - Kretinere - Kretinisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selvstændighed for Kommunerne, og den slette
Forvaltning og vilkaarlige Skatteudskrivning
vedblev som hidtil.
Det var derfor intet Under, at der 1876—78
var ny Uroligheder, og at der stilledes Krav
paa udvidet Selvstændighed; Kretenserne
nægtede ogsaa at vælge Medlemmer til det tyrk.
Parlament. Der lovedes dem en kristen
Statholder, og en saadan blev ogsaa udnævnt
(Karatheodory), men snart kaldet til en anden
Post, og efter kort Tid viste det sig tydelig,
at den tyrk. Regering lige saa lidt som
forrige Gang vilde holde sine Løfter. 1885 rettede
Indb. en Bøn til Stormagterne om Forening
med Grækenland, ligesom Thessalien havde
opnaaet 1882, men forgæves. Efter ny
Uroligheder 1887 tilsagdes der igen en kristen
Statholder og Forøgelse af Tallet paa kristne
Embedsmænd m. m. Et nyt Opstandsforsøg
gjordes 1889, og da lovedes visse Indrømmelser,
bl. a. at Øens Forsamling skulde tælle 35
kristne Medlemmer imod 22 muhammedanske,
hvad dog ikke fuldt svarede til det virkelige
Forhold mellem de to Trosbekendelsers
Tilhængere. Men i Virkeligheden blev Forholdene
ikke bedre; Sfakioterne vilde ikke underkaste
sig, og med voksende Mistillid saa
Kretenserne hen til deres tyrk. Hersker og hans
Regering. Endelig brød Misfornøjelsen ud i en alm.
Rejsning i de første Maaneder af 1896, og den
førte til sidst til Udfrielse af det forhadte og
trykkende Aag.
Den tyrk. Regering søgte først at redde sig
ud af Vanskelighederne ved
Skinindrømmelser; men efter en Konference i Konstantinopel
af Stormagternes Sendemænd maatte den love
K. udstrakt Selvstændighed under en kristen
Statholder, der skulde udnævnes paa 5 Aar
med Stormagternes Samtykke; to Tredjedele af
Embedsmændene skulde være Kristne, og Øen
skulde kun udrede en fast aarlig Tribut,
hvorhos Retspleje og Politi skulde ordnes under
europæisk Medvirkning. Tilbudet modtoges i
Septbr 1896 af Øens Forsamling, men nu
forlangte Muhammedanerne Ret til at forlade
Øen med Vederlag for deres Ejendomme, da
de ikke vilde underkaste sig de ny Forhold.
Kampen fortsattes derfor med gensidige
Plyndringer og Ødelæggelser. I Febr 1897
kundgjordes Øens Tilslutning til Grækenland, og straks
efter landede en gr. Hær af deling under Oberst
Vassos, nøjagtigt paa samme Sted som
Tyrkerne 1645, og tog den i Besiddelse i Kong
Georg I’s Navn. Dette vilde Stormagterne dog
ikke tillade (Italien og England var
Grækenland venligst sindede, men Tyskland stillede
sig mest afvisende); deres Flaader blokerede
Øens Havne, og deres Tropper besatte enkelte
Byer, men de hindrede lige saa vel tyrk.
Forstærkninger som gr. Friskarer Adgang til Øen.
Grækenlands Uheld i Krigen med Tyrkiet nødte
det til at kalde Vassos tilbage, og Blokaden
ophævedes, uden at dog Roligheden
genoprettedes, idet Kretensernes Forsamling holdt fast
ved, at de tyrk. Tropper skulde fjernes. Efter
lang Tøven besluttede Stormagterne i Oktbr
1898 sig endelig til dette Skridt som det eneste
Middel til at skaffe Ro til Veje, og derefter
kundgjordes en selvstændig Forvaltning for
Øen, hvorefter den gr. Prins Georg, Kong
Georg I’s anden Søn, 26. Novbr udnævntes til
Sultanens ’Overkommissær paa 3 Aar. Han
landede 21. Decbr, fik oprettet et
Forvaltningsraad og en folkevalgt Nationalforsamling samt
et Gendarmeri og 1900 en Milits. Han vandt
snart Indb.’s Tillid og Hengivenhed og fik
1903 sin Myndighed forlænget paa 3 Aar.
Vistnok foregik der en stor Udvandring af
Muhammed anere — medens der 1880 havde været
72000, var der 1900 kun 33500 tilbage — men til
Gengæld fandt en talrig Indvandring af
Grækere fra Østrumelien St. Da Prinsen 1906
ønskede at fratræde, vedtog Stormagterne, at
Kongen af Grækenland for Fremtiden skulde
udpege Generalkommissæren, og i Oktbr s. A.
indsattes den tidligere gr. Førsteminister Alex.
Zaimis til Prinsens Eftermand med en 5 Aars
Embedstid. 1907 udstedtes en ny Forfatning,
hvorefter Nationalforsamlingen skulde tælle 65
Medlemmer, ligeledes valgte paa 5 Aar. Dette
styrkede yderlig den Opfattelse, at den hele
Ordning kun skulde danne Overgang til en
fuldstændig Tilknytning til Grækenland. Og da
Østrig i Oktbr 1908 kundgjorde Bosniens
Indlemmelse og Bulgarien samtidig sin
Uafhængighed, troede Kretenserne Øjeblikket kommet
ogsaa for dem til at opnaa deres mindst 40
Aar gamle Ønske, de udraabte derfor Øens
Uafhængighed, medens Generalkommissæren
opgav sin Plads. Men medens Tyrkiet rolig
fandt sig i at give Afkald saavel paa Bosnien
som paa Bulgarien, vilde det paa ingen Maade
opgive K., skønt den muhammedanske
Befolkning i de andre Lande var langt talrigere end
her — ved Folketællingen 1910 var der kun 29000
tilbage —, og Øens Besiddelse i Virkeligheden
værdiløs, da den ikke ydede nogen Tribut.
Saasnart Stormagternes Tropper i Juni 1909
drog bort, hejredes overalt paa Øen det gr.
Flag. Stormagterne vilde dog ikke straks føje
Kretensernes Ønsker, men heller ikke tillade
Tyrkerne at bruge Vaabenmagt imod dem.
Grækenland turde heller ikke tage imod Øens
Tilslutning. Men der dannedes dog i Athen en
Forening for at fremme denne Sag. Et Par
Aar regerede Kreta derfor sig selv, saa godt
det kunde, men 1910 blev Venizelos, der havde
været en af Kretas Førere, og tillige med fl.
andre Kretensere havde taget Sæde i den gr.
Nationalforsamling, endog Grækenlands
Førsteminister. I Novbr s. A. aabnedes K.’s
Forsamling i Kongen af Grækenlands Navn uagtet
Muhammedanernes Indsigelse. Marts 1912 valgte
K. 67 Medlemmer til den gr.
Nationalforsamling, og Oktbr s. A. optoges disse med Jubel.
Under Grækenlands derefter flg. Krig med
Tyrkiet fuldbyrdedes Tilknytningen, og Febr 1913
godkendte Stormagterne det gr. Flags
Hejsning paa Øen.
E. E.
kretacisk, hvad der hører til
Kridtformationen.
Kretikus, se Amfimacer.
Kretinere, Personer, der lider af
Kretinisme.
Kretinisme er en Sygdom, der ved sin
betydelige Udbredelse i visse Lande er af stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
