Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreuznach - Kreyssig, Friedrich - K'ri - Kri - Kricket - krideret Papir - Kridt - Kridtformation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opdagede og brugte i 15. Aarh. (1478), er først i
den nyere Tid blevne benyttede i med. Øjemed
(se nedenfor). Faa venstre Bred af Nahe findes
Schloszberg og Kausenberg med Ruinerne af
et af Franskmændene 1689 ødelagt Slot og
bedækkede med Parkanlæg og Vinhaver. I
Nærheden af K. findes Ruinerne af en rom.
Fæstning, den saakaldte Hedningemur, hvor der
findes Begravelsespladser, Mosaikarbejder og
Mønter. K. nævnes allerede 819 som et
karolingisk Slot, Crusiniacum, omkr. hvilket Byen
Villa Crucenacha opstod. 1065 skænkede
Henrik IV K. til Bispedømmet Speyer, som 1241
solgte Byen, der allerede havde faaet Stadsret,
til Grev Henrik af Sayn. Senere kom K. under
Greverne af Sponheim, hvorefter den 1416
tilfaldt Kurpfalz. 1620 og 1689 blev K. plyndret
under de daværende Krige.
G. Ht.
K. er et af de kendteste tyske Badesteder og
udmærker sig ved sit milde Klima og sine
kraftige, jod- og bromholdige, kolde
Kogsaltskilder. Af disse anvendes Elisabethsquelle især
til Drikkekure, Sool- ell. Victoriaquelle,
Nahequelle og Hauptquelle især til Bade.
Elisabethsquelle indeholder i 1000 Dele 10,521
Klornatrium, 1,975 Klorkalcium, 0,049 Bromnatrium.
Foruden til Bade bruges Vandet ogsaa meget
til Omslag, Gurglevand, Øjne-, Næse-,
Moderskedeudskyldninger. Ofte tilsættes
K.-Moderlud til Vandet; den indeholder i 1000 Dele
210,925 Klorkalcium, 36,1 Klornatrium, 5,526
Klorlithium, 7,170 Bromnatrium, 0,009
Jodnatrium. Ved yderligere Inddampning af
Moderluden faas Moderludsalt (2 l flydende
Lud giver 1 kg Salt), der navnlig forsendes og
da benyttes til Bade, Omslag o. s. v. K., der
har udmærket ordnede Badeindretninger, søges
især for Kirtelsyge i alle Former,
Hudsygdomme, Syfilis, Gigt, Reumatisme samt for
kroniske Betændelsestilstande og Svulster i de
kvindelige Kønsorganer. Kurtid
1. Maj—1. Oktbr (dog ogsaa Vinterkure). Antal
Besøgende aarlig c. 6500.
(Lp. M.) E. F.
Kreyssig [’kra^iseK], Friedrich, tysk
Litteraturhistoriker, f. i Mohrungen i
Østpreussen 1818, d. i Frankfurt a. M. 1879. Han var
en dygtig Skolemand og virkede ved
Realskolen i Elbing 1845—69, derpaa som
Skolebestyrer i Frankfurt a. M. Samtidig beskæftigede
han sig med Studiet af Litteratur- og
Kulturhistorie og holdt i en Rk. Aar meget søgte
Forelæsninger over herhen hørende Emner,
dels i Elbing, dels rundt omkr. i Tyskland.
Disse Forelæsninger, som han senere har
udgivet, udmærker sig ved klare Standpunkter og
selvstændig Dom (saaledes især
Shakespeare-Forelæsningerne). Han har udgivet:
»Vorlesungen über Shakespeare, seine Zeit und seine
Werke« (1858—60), »Studien zur französischen
Litteraturgeschichte« (1864), »Vorlesungen über
den deutschen Roman der Gegenwart« (1869),
»Geschichte der französischen
Nationallitteratur« (5. Opl. 1879), »Shakespeare-Fragen« (1871)
og »Über die französische Geistesbewegung im
19. Jahrhundert« (1873).
(C. A. N.). C. B-s.
K’ri, se K’re.
Kri (Cree, Knisteneaux), en Stamme
af Algonkin-Indianere. Største Delen lever i
Naaleskovene omkr. Søerne Winnipeg og
Manitoba, en Egn, der synes at være hele
Algonkin-Ættens opr. Hjemstavn. En mindre
Gruppe er draget til Prærien V. for Red River.
Mens disse væsentligt levede af Bisonjagt, drog
Skovgruppen omkr., om Vinteren med Slæde
og Snesko jagende Elsdyr og Ren, om
Sommeren fiskende ved Strømhvirvlerne fra Kanoer
af Birkebark. Boligen er et Telt.
Samfundsforhold og Religion er ikke meget kendte, men
næppe ret højt udviklede. Baade med
Englændere og Franskmænd har K. levet i Fred,
og de er nu for en stor Del afhængige af
Handelen med Hudson Bay Co. (Litt.: K.
Birket-Smith, Early History of the
Algonquian Indians. [Internat. Archiv f. Ethnol.,
XXIV. Leiden 1918]).
K. B.-S.
Kricket [’krikət], d. s. s. Kriket.
krideret Papir. Metalliquepapir, er
Papir, der er afrevet med slæmmet Kridt ell.
gentagne Gange bestrøget med Kalkmælk og
derpaa glittet. Det kan beskrives med Stifter
af en Legering af Bly, Tin og lidt Kvægsølv,
og det saaledes skrevne kan ikke fjernes med
Viskelæder (smlg. Kridtpapir).
K. M.
Kridt. Hvid, blød, noget porøs, afsmittende
Kalksten, som hovedsagelig bestaar af
Kokkolitter og Foraminiferer. Den vedføjede Figur
viser, hvorledes Skrivekridtpulver ser ud
under Mikroskopet.
K. er en af de vigtigste Stenarter i
Kridtformationen, som det har givet Navn. Det
forekommer over
en anselig Del af
Nordtyskland,
Nordfrankrig,
Sydøstengland og
Sydvestskaane. I
Danmark danner det
Landets Grundvold,
men er i Reglen
ligesom i de
ovennævnte Lande
dækket af yngre
Dannelser. Bekendte
Kridtforekomster i
Danmark er
Svinkleven i
Han-Herrederne, Aalborgs
Omegn, Mariager
Fjord, Møens Klint
og Stevns Klint.
K. indeholder
95—100 % kulsur Kalk.
Det anvendes til Cementfabrikation, i slæmmet
Tilstand som Skrive- og Pudsemiddel, ogsaa som
Farve (Blanc de Meudon, B. de Troyes) samt
til Jordforbedring. I Danmark udnyttes det
især ved Aalborg og Mariager. Se
Kridtformation.
(V. M-n.). J. P. R.
 |
| Skrivekridtpulver, set i Mikroskop (tegnet efter Naturen af O. B. Bøggild). a og b grovere Palver med Foraminiferer, 29 Gange forstørret; a fra Stevns, b fra Møen. c finere Pulver med Kokkolitter, 252 Gange forstørret, fra Aalborg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
