Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kridtformation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Østersølandene, men i øvrigt savnes Kridt
fuldstændig i mange Egnes K. (f. Eks. i
Sachsens, Bøhmens og Alpernes). Navnet er derfor
i Grunden ikke heldigt, men anvendes dog
overalt. Hyppig optræder haardere Kalkstene,
Mergel, Ler, Sand og Sandstene samt Skifere.
Som underordnede Stenarter findes Flint
(særlig i den øvre K.) samt undertiden Kul.
Økonomisk Bet. har K.’s Sten arter mange St. som
Bygningssten, som tekn. Raamateriale (særlig
til Cement) og som Kunstgødning
(Gødningskalk, Mergel).
Floraen i det ældre Kridt slutter sig nær
til Jurafloraen og er karakteriseret ved
Bregner, Cykadeer og Naaletræer; ved Overgangen
til det yngre Kridt ændres Floraen meget brat,
idet de tokimbladede nu optræder i stor
Mangfoldighed, og de spiller fra nu af
Hovedrollen. Fra Aachen, Westfalen, Sachsen og
Mähren kendes saadanne Floraer med Arter af
Betula, Fagus, Quercus, Juglans, Platanus,
Acer, Ficus, Sassafras, Magnolia, Eucalyptus og
Credneria. Herhen hører ogsaa den af Heer
beskrevne Ataneflora (c. 200 Arter) fra
Vestgrønland.
Faunaen. Bl. de lavere Dyr spiller
Foraminifererne en stor Rolle, idet Kridt for en
væsentlig Del bestaar af Foraminiferskaller,
hovedsagelig af Slægterne Textularia,
Cristellaria, Globigerina og Rotalia. Glaukonitkornene
er i Reglen dannede inden i
Foraminiferskaller, som siden er opløste. Kiselsvampene er
ogsaa vigtige, idet de har leveret Materialet
til Flintens Dannelse og ofte givet Anledning
til denne. Ogsaa Koraller, Echinodermer
(navnlig Echinider), Bryozoer og Brachiopoder
træffes hyppig. Vigtige Ledeforsteninger leveres af
Muslinger, Snegle og Cephalopoder. Bl.
Muslinger spiller Hippuritterne en stor Rolle i
Middelhavslandenes K., hvor de er de mest
fremtrædende Invertebrater, medens de er
meget sjældne i Mellemeuropa. Omvendt
forholder det sig med Ammonitterne, som
forekommer meget sparsomt i det sydlige
Omraade, medens de i det nordlige Omraade naar
en stor Formrigdom og optræder med højst
varierende Udseende. Nogle Slægters Skaller
(f. Eks. Hoplites, Pulchellia, Schloenbachia,
Desmoceras, Acanthoceras, Tissotia,
Pachydiscus) ligner vel de ældre Ammonitters, men
andre er lige, krumme ell. snegleformede
(Baculites, Toxoceras, Turrilites, Helicoceras,
Hamites, Ancyloceras, Scaphites). En vid
Udbredelse har endvidere Belemnitterne, hvoraf for
det øvre Kridts Vedk. navnlig kan fremhæves
Slægterne Actinocamax og Belemnitella. Baade
Ammonitter og Belemnitter uddør inden K.’s
Afslutning; de findes ikke i K.’s yngste Etage
(Danium). Bl. Fiskene fortrænges Ganoiderne,
som i Juratiden var de fremherskende
Former, af Teleostier. Krybdyrfaunaen slutter sig
nær til Juratidens. Stadig findes mange
eventyrlige Former som Hvaløgler, Svaneøgler,
Flyveøgler (med Vingefang af indtil 6 m),
Megalosaurider, Ceratopsider og Iguanodon, en
planteædende Krybdyrslægt af kænguruagtig
Skikkelse, som maalte 10 m fra Snudespids til
Halespids, af hvilken Slægt der i Belgien er
fundet 23 næsten fuldstændige Skeletter, som
nu er opstillede paa Museet i Bruxelles.
Udelukkende i K. forekommer Gruppen
Pythonomorpha, indtil 30 m lange Havøgler. Fuglene,
Hesperornis, Ichthyornis, havde endnu Tænder
i Næbbet. Af Pattedyr kendes fra K. kun
Kæbefragmenter og Tænder, som har tilhørt
meget lavt staaende Former, dels Allotherier,
dels maaske Urrovdyr og primitive Hovdyr.
Inddeling og lokal Udvikling,
Nogen alm. antaget Inddeling af K. gives ikke.
Hyppig bruges dog endnu flg. Etage-Inddeling:
A. Nedre Kridt, 1. Neokom (nederst) og
2. Gault; B. Øvre Kridt, 1. Cenoman
(nederst), 2. Turon, 3. Senon, 4. Danium. Ofte
udskilles nu den nederste Del af Senon-Etagen
som en særlig Etage: Emscher. I øvrigt er
Inddelingen forsk. i de forsk. Lande, og særlig i
Nordfrankrig og Vesttyskland har man efter forsk.
Ammonitters Forekomst gennemført en meget
vidtløftig Inddeling i Zoner. I Europa
forekommer K. i to temmelig adskilte Omraader, hvert
med sin særlige Udvikling af Stenarter og
Fauna. Det nordlige Omraade omfatter
Østengland, Paris-Bassinet og Mellemeuropas
Lavland til Schlesien og Bøhmen. Man finder
her for en stor Del Lavtvands- ell.
Kystdannelser, som synes at være afsatte i et Bassin,
der har været temmelig afspærret fra
Verdenshavene. En Del af Lagene er glaukonitførende.
I Sachsen og Böhmen er K. hovedsagelig
udviklet som mægtige Sandstensaflejringer
(Kvadersandsten); i øvrigt bestaar de ældre Lag
af Ler, Mergel, Sand, Sandstene og Skifere, de
yngre Lag især af Kridt, ofte med Flint.
Lagene i det sydlige Omraade er afsatte
i det aabne Hav og bestaar af mægtige,
kompakte Kalkstensaflejringer, som ofte fører
Hippuritter.
I England er K. udbredt over næsten
hele den sydøstlige Del omtr. indtil en Linie
fra Purbeck ved Kanalen til The Wash, samt
videre mod N. i Lincolnshire og Yorkshire,
desuden i et mindre Omraade i Dorsetshire.
Over store Strækninger (navnlig omkr. Themsen
og The Wash) er den dækket af yngre
Dannelser. Længst mod Syd er Neokomet først
repræsenteret af Ferskvandsdannelse
(Hastings-Sandsten og Wealden Clay)
med Planter, Ferskvandsmollusker,
Skildpadder o. s. v. Denne Dannelse er en direkte
Fortsættelse af de yngste Juradannelser (Purbeck
Beds). Det øvre Neokom bestaar af vekslende
limniske og marine Aflejringer (hertil det
glaukonitførende Lower Greensand). Mod
N., i Lincolnshire og Yorkshire, findes
derimod udelukkende marine Dannelser
(Speeton Clay) med en Fauna, der i nogen Grad
minder om den tilsvarende i Rusland.
Gault-Etagen dannes især af mørke Leraflejringer,
som ved Folkestone indeholder en Mængde
smukt bevarede Molluskskaller. Øvre Kridt har
en samlet Mægtighed af c. 500 m og begynder
med det glaukonitførende Upper
Greensand (Cenoman), oven paa hvilket ligger Kridt,
nederst uden Flint (Turon) og øverst med Flint
(Senon); Danium-Etagen mangler.
Frankrig og Belgien. I Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
