Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsskade - Krigsskat - Krigsskib ell. Orlogsskib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigsoperationerne ell. som Følge af Kontributioner
og Rekvisitioner forvoldte Skade og den
middelbare ell. indirekte, som flyder af
Handelens Afbrydelse, Standsning af Jordens
Dyrkning og Erhvervslivets Tilbagegang i det hele.
Det er i Reglen kun K. af den førstnævnte
Slags, for hvilken der ydes Erstatning, enten
ved Fredsslutningen af den fjendtlige Stat ell.
ved Foranstaltning fra Undersaatternes egen
Regering, og det er kun i ganske særegne
Tilfælde, at de private Borgere opnaar nogen
Skadesløsholdelse for den sidstnævnte Art af
Tab. I Udlandets Lovgivning, saaledes i den
tyske og franske Lovgivning, haves alm. Regler
om Undersaatternes Ret til Godtgørelse for
Ydelser til Fordel for Krigsmagten, d. v. s. den
hjemlige Krigsmagt (i Tyskland L. 13. Juni
1873), men m. H. t. anden K., altsaa al Skade
tilføjet af Fjenden, være sig ved
Krigsforetagender ell. gennem Rekvisitioner, samt Skade
tilføjet af Statens egen Krigsmagt paa den
førstnævnte Maade, har det været den alm.
Opfattelse, at Undersaatterne ingen egl. Ret
har til at fordre den erstattet af Staten, fordi
denne ikke har noget Ansvar for, hvad
Fjenden foretager, og Handlinger af dens egen
Krigsmagt til Fremme af Krigsformaalene er
lovlige Handlinger. Dog er der ofte blevet ydet
Erstatning, men da i H. t. spc. Love og
hyppigst kun i begrænset Omfang, altsaa halvvejs
som en Slags Understøttelse. Iflg. den ovenn.
tyske Lov skal Spørgsmaalet saaledes for hver
enkelt Krig afgøres ved en spc. Rigslov, og i
H. t. hertil udkom ogsaa under Verdenskrigen
L. 3. Juli 1916. I fr. Ret, hvor man tidligere
hyldede de samme Synspunkter, er man
derimod efter Verdenskrigen ved L. 17. Apr. 1919
gaaet over til principielt at anerkende en
virkelig Erstatningsret ud fra den Betragtning, at
alle Borgere bør staa lige og solidariske over
for Krigens Byrder. Denne Udvikling er ogsaa
i god Overensstemmelse med Tendensen i
moderne Erstatningsret, der ikke udelukkende
bygger Erstatningspligten paa en Fejl hos den,
der skal udrede Erstatningen, men ved Siden
heraf i vidt Omfang anerkender et
Risikosynspunkt, iflg. hvilket Erstatningspligten bygges
paa, at den handlende er nærmere til at bære
Risikoen ved Handlingen end den skadelidte. —
I dansk Ret haves ingen alm. Lov om
Erstatning for Ydelser til Fordel for Krigsmagten,
men nok Forskrifter om bestemte Slags
Ydelser, f. Eks. om Ydelse af Kvarter under
ekstraordinære Troppesamlinger (Fr. 9. Maj 1806 med
senere Love). M. H. t. Erstatning for anden
Krigsskade har man her i Landet fulgt samme
Principper som i Udlandet. Efter Krigen 1864
udkom saaledes L. af 17. Novbr 1865, efter
hvilken der af Statskassen stilledes 6 Mill. Rdl.
til Raadighed for deraf at yde Erstatning for
K. til Jyllands Beboere. Erstatningen skulde
bl a. ydes for direkte Leverancer in natura
til de fjendtlige Hære og Lazaretter, for
præsterede Ægtkørsler af forsk. Art, for
Indkvartering (med forsk. Beløb, efter som den var
forbunden med Bespisning af de indkvarterede
ell ikke, og efter som det var Officerer,
Underofficerer ell. Menige), fremdeles for røvede
Heste og Kreaturer samt for betydeligere Skade
tilføjet Bygninger, Marker, Skove og Haver,
i hvorimod der ikke skulde beregnes nogen
Godtgørelse for Pretiosa o. l., ej heller for Tab, der
blev en Følge af, at man ej havde faaet Jorden
behørig og betimelig dyrket, ell. af Standsning
af Handel ell. Omsætning, ell. for
Flytningsomkostninger, dog Fredericias Indvaanere
herfra undtagne p. Gr. a. de særegne der
stedfundne Omstændigheder, ligesom der gaves
vedk. Myndigheder Tilladelse til, hvis Billighed
i høj Grad maatte tale derfor, da at gaa uden
for de i Loven fastsatte Begrænsninger. Til at
foretage Midlernes Fordeling blev der i hvert
af de jyske Amter nedsat en Kommission
bestaaende af 7 Medlemmer, de 3 valgte af
Regeringen, de 2 af Amtsraadet og de 2 andre af
Kommuneraadene i Amtets Købstæder.
(C. V. N.). P. J. J.
Krigsskat, en ekstraordinær, i Anledning af
en Krig paalagt Skat. Saadanne K. var f. Eks.
de to Indkomstskatter, der blev udskrevne i
Danmark under Krigene 1848 og 1864, hvoraf
den første væsentlig var paalignet efter den eng.
income- and property tax som Mønster, medens
den sidste var en kombineret Skat paa
Hartkornet og paa Nettoindtægten, paa Landet dog
med Fradrag af den betalte Hartkornsskat. Som
egl. K. var ogsaa tænkt det Tillæg paa fra
33 1/3—50 % til de opr. Toldsatser paa Vin,
Spirituosa, Cikorierødder, Kaffe, Sukker, Te og
Tobak i Forbindelse med den Forhøjelse af
Brændevinsafgiften fra 4 Mk til 1 Rdl. pr Td.
Karrum, der indførtes ved den foreløbige L. af
19. Febr 1864, der senere blev stadfæstet ved L.
af 5. Aug. 1864, og Skatteforhøjelsen blev
saaledes en blivende Del af de danske
Forbrugsafgifter. Se ogsaa
Krigskonjunkturskatter.
C. T.
Krigsskib ell. Orlogsskib (Søv.).
Benævnelsen paa et til Krigsbrug indrettet og
bemandet Skib. Anvendelsen af K. gaar lige saa
langt tilbage som Samfærdselen paa Søen og
udvikledes derfor først i Middelhavslandene.
Oldtidens K. dreves frem ved Roning, da
Sejlrejsningerne var saa primitive, at de ikke
kunde give den for K. i Kamp nødvendige
Manøvreevne; en Fremdrivningsmaade, der
iøvrigt holdt sig lige op i Nutiden for mindre
K.’s Vedk. Skibene var forholdsvis lange med
ophøjede Stævne og Forstavnen som Regel
forsynet med en »Væder«. Besætningen bestod
af Roere, der tillige var Krigere, samt en
mindre Krigsstyrke. Kampen indlededes med
Kastevaaben og afgjordes ved Entring og Kamp
med Haandvaaben ell. ved Vædring. Skibene
kunde være af ret store Dimensioner, endog
op til 2—4000 t, forsynet med fl. Rk. svære
Aarer, og havde en Besætning, der talte
Tusinder af Mænd. Ogsaa vore Forfædres ældste
K., med hvilke Vikingetogterne udførtes, var
Rofartøjer, de saakaldte Langskibe. De
var ikke saa store som de i Middelhavet
anvendte. »Ormen hin Lange« førte 68 Aarer og
var 47 m lang i Kølen og havde en Besætning
paa 300 Mand. De var spidsgattede med lavt
Midterskib, hvor Rorbænkene fandtes, og med
høje smukt prydede Stævne. Besætningerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
