Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsskib ell. Orlogsskib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestod af frie Mænd under en Høvdings
Kommando. Allerede tidligt udvikledes forsk. K.
Typer: store Typer til den egl. Kamp og
mindre til Efterretnings- og anden Tjeneste, en
Adskillelse, der har udviklet sig mere og mere.
Ro-K. naaede sin største Fuldkommenhed i
Galejerne, der var den vigtigste K. Type
i fl. Aarh. i Middelalderen, særlig i
Middelhavslandene. Galejerne var lange, smalle fint
formede Skibe, lave midtskibs og med højt
opbyggede Stævne. De havde kun een Rk. Aarer,
men disse var til Gengæld meget lange og
roedes af 4—5 Mand, de saakaldte
»Galejslaver«. I Slutn. af det 14. Aarh. indførtes
Kanoner i Galejerne, først i Forstævnen senere
ogsaa agter og paa Siderne. Efterhaanden som
Skytsets Størrelse tiltog, blev det nødvendigt
at forlade Roskibstypen for de større K., da
Aarerne forhindrede Anbringelsen af
Kanonerne. Sejlskibsrejsningerne havde da ogsaa naaet
en saadan Udvikling, at de gjorde Skibene
tilstrækkelig manøvredygtige. I Beg. armerede
man Handelsskibene, men man gik snart over
til Bygningen af Sejl-K. med Kanonerne
opstillede paa et ell. fl. Dæk langs Skibets Sider.
Her i Norden kaldtes disse Skibe først Kogger
og senere Kraveller. Efterhaanden udvikledes
Sejlskibsperiodens K. til følgende Hovedtyper:
de egl. Kampskibe ell. Linieskibe med
fra 3—4 Kanondæk, der udgjorde
Kampflaaderne, Fregatterne med 2 Kanondæk, der
anvendtes til Rekognoscering, Konvojering,
Handelskrig samt Stationstjeneste; endelig de
mindre Skibe som Korvetter, Brigger,
Skonnerter, Slupper m. fl. med 1
Kanondæk, der anvendtes rtil Depechetjeneste,
Kystbevogtning o. l. Endvidere fandtes Skibe
til særlige Formaal — Specialskibe — saasom
Brandere, Bombarderfartøjer og Rokanonbaade,
Linieskibene og Fregatterne var fuldriggede,
Korvetterne fuld- ell. barkriggede, og de
mindre Skibe var riggede som Handelsskibe med
samme Benævnelse. Besætningen var dels
Søfolk og dels Soldater, kommanderet af
uddannede Befalingsmænd. De største Skibe i den
sidste Del af Sejlskibsperioden havde en
Størrelse af 2—3000 t og førte c. 100 Kanoner og
havde en Besætning af 7—900 Mand. Dampens
Indførelse i K. fandt Sted 1815, da den første
Dampfregat løb af Stabelen i Nordamerika. Det
varede dog længe, inden Dampen helt
fortrængte Sejlene i K., dette skyldtes, at man i
Beg. kun kunde konstruere Hjulskibe, og disse
var meget saarbare mod Beskydning, ligesom
Hjulkasserne optog en stor Del af den bedste
Kanonplads. Hjulskibene anvendtes dog meget
i Flaaderne til Bugsering af de store Sejlskibe.
Først ved Skruens Opkomst 1840 blev Dampens
Anvendelse i K. alm. Det varede dog længe,
inden Sejlrejsningerne helt forsvandt i K.,
særlig af økonomiske Hensyn og som Reserve for
Dampen, det var først omkr. 1870, at Sejlene
helt forsvandt fra de egl. Kampskibe.
Artilleriets Udvikling og Sprænggranaternes
Fremkomst umuliggjorde Træets og foranledigede
Jernets og Staalets Anvendelse som
Byggemateriale. Det blev nu de svære Kanoner,
Dampen som Fremdrivningsmiddel og Jernet og
Staalet som Byggemateriale, der kom til at
præge K. Typerne. I Beg. lignede Skibene
Sejlskibstypen, dog med færre Kanondæk, men
efterhaanden udvikledes K. Typer af en ganske
anden Form og Indretning. En moderne
Stormagtsflaade bestaar af flg. K. Typer:
Kampskibe ogsaa kaldet Slagskibe
ell. Linieskibe, der anvendes til den egl.
Søkamp om Herredømmet paa Søen. Efter den
russ.-jap. Krig 1904—05 øgedes Kampskibenes
Størrelse mere og mere for at kunne bære et
stort Antal svære Kanoner, svær Pansring samt
store Maskiner med Brændsel til lang Tids
Fart. England gik i Spidsen, og Typen fik
Navnet »Dreadnought« efter det første
engelske Skib af denne Art (1906). Senere er man
gaaet endnu videre i Størrelse, de saakaldte
»Over-Dreadnoughter«, medens Kampskibe af
ældre Typer kaldes »Før-Dreadnoughter«.
Dreadnoughterne har et Deplacement af
20—40000 t. De har 10—16 svære Kanoner af
30—40 cm Kaliber anbragt i Taarne med 2—4
Kanoner i hvert Taarn, et stort Antal
Antitorpedobaads- og Antiluftbaads-Skyts samt
Udskydningsapparater for selvbevægende
Torpedoer. Maskinerne er Turbinemaskiner med
Oliefyring, der giver Skibene en Fart paa
20—25 Knob. Vandlinie, Kanon- og
Kommandotaarne m. m. er pansret med indtil 400 mm Staal.
Besætningen er paa c. 1000 Mand. Jo større
Skibenes Aktionsradius skal være, des større
maa Skibene bygges, de største K. findes derfor
i de Lande, der har de største oversøiske
Interesser saasom England, Nordamerika og
Japan. I andre Lande er Slagskibene mindre, og
i Lande som de skandinaviske, hvis Søforsvar
udelukkende er baseret paa Forsvar, erstattes
Kampskibene af Kystforsvarsskibe, der
p. Gr. a., at de kun skal anvendes i hjemlige
og rolige Farvande, hvorfor der kan slaas af
paa Sødygtighed, Fart og Aktionsradius, kan
gøres smaa uden at slaa for meget af paa
Beskyttelse og Armering. Kystforsvarsskibene i
de skandinaviske Flaader har en Størrelse af
3—4000 t og er armeret med 2 Kanoner paa
21—25 cm Kaliber og 4 paa 15 cm samt mindre
Skyts. 2—3
Undervands-Torpedoudskydningsapparater, Farten er 15—16 Knob,
Pansertykkelsen indtil 200 mm, og en Besætning paa c.
250 Mand. Til Kystforsvarsskibene maa ogsaa
henregnes Monitorerne, der er mindre
og har mindre Fart, men en svær Armering.
Krydsere. Af disse haves 3 Hovedtyper.
Kamp- ell. Slagkrydsere,
Panserkrydsere samt lette Krydsere.
Kampkrydserne har samme Størrelse
som Kampskibene (Dreadnought-Krydsere) og
adskiller sig fra disse ved at have større Fart
paa Bekostning af Beskyttelsen. De anvendes bl.
a. i Kampen foran Kampskibene til ved deres
overlegne Fart at fastholde Fjenden og bringe
egen Styrke i en for Kampens Førelse gunstig
Stilling. Panserkrydserne staar i
samme Forhold til de mindre Kamp skibe som
Kampkrydserne til de større. De anvendes til
oversøisk Krig og til Støtte for de lettere
Stridskræfter. Typen er ved at gaa af Brug
og erstattes af lette Krydsere. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
