Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krim - Krim-Goter - Krimhild - Kriminalantropologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tatariske Moskeer, ikke at tale om selve de maleriske,
stejle Skrænter, har gjort K.’s Sydkyst til en af
Europas skønneste og interessanteste Egne (»den
russ. Riviera«). Medens Bjergene dækkes af
Ege-, Bøge- og Naaleskove, vokser
Laurbærtræer og Cypresser ved deres Fod, og paa den
smalle Kyststrimmel er saa sydlige Former som
Magnolier, Tulipantræer, Bignonier, Myrter,
Kamelia’er, Mimoser, Papirmorbærtræer o. s. v.
fuldstændig akklimatiserede. Dyrelivet paa K. er
som i Europas Middelhavslande med indblandede
Skovformer og sydøsteuropæiske Steppeformer;
i den nordlige Del af Halvøen holdes store
Flokke af Heste, Kameler, Hornkvæg og Faar; de
krusede Lammeskind, som er kendte under
Navnet Merluschki ell. krimske Baranker, er
en søgt Handelsvare. Af Mineralriget indvindes
Porfyr, Marmor og Salt fra de nordlige stærkt
saltholdige Søer; det største Udbytte faas af
Søerne S. f. Perekop, noget ringere af de paa
Halvøen Kertsch og omkr. Jewpatorija. I
Omegnen af Kertsch findes hede Mineralkilder,
Naftakilder og Dyndvulkaner. Hovedmassen af
Befolkningen er Tatarer, der dog er meget
stærkt blandede med Grækere og Italienere;
desuden findes Russere, Grækere, Jøder,
Zigeunere og tyske Kolonister. Tatarerne udgør
næsten hele Befolkningen i dens tidligere
Hovedstad Bachtschissarai, men bor ellers mest paa
Landet, som Hyrder og Agerbrugere; mange er
dog udvandrede, særlig efter at Værnepligten
indførtes 1874. Langt den største Del af
Befolkningen lever af Landbrug, hvis Hovedprodukter
er Korn, Hirse, Tobak, samt paa den frodige
Sydkyst udmærkede Vine og megen Frugt. Bl.
Kvægprodukterne maa særlig nævnes Faareuld.
Hovedstaden er Simferopol. I Oldtiden
kaldtes K. den tauriske Chersonesos
og beboedes af en skytisk Stamme, Taurierne.
I 6. Aarh. f. Kr. anlagde Grækerne fl. Kolonier
(Pantikapæum, nu Kertsch, og Theodosia, nu
Feodosia); senere udgjorde det Hoveddelen af
det bosporanske Rige, der under Mithridates
den Store naaede sin største Blomstring, men
efter Farnakes’ Nederlag blev afhængigt af
Rom. Under Folkevandringen blev K. stærkt
hjemsøgt og var længe besat af Hunnerne, men
640 kom Sydkysten under det østromerske
Rige, medens mongolske Stammer (Chasarerne)
holdt de nordlige Stepper besat. 1237 trængte
Tatarerne herind og gav Halvøen Navnet K. (ɔ:
Fæstning). Genueserne anlagde dog i de flg. 200
Aar fl. Fæstninger og Byer paa Kysten til Støtte
for deres Handel. 1478 lagde den osmanniske
Sultan Muhammed II Halvøen under det tyrk.
Herredømme, og Tatar-Kanen var den tyrk.
Sultans Vasal indtil 1774, men allerede fra
Peter den Store’s Tid var Russernes Angreb
begyndt, og ved Freden i Kutschuk—Kainardschi
(1774) maatte Porten tilstaa Kanen
Uafhængighed; denne varede dog ikke længe, thi allerede
1783 afstod, den sidste Kan sit Rige til Rusland
mod en aarlig Afgift. 1854—56 var K.
Skuepladsen for den orientalske. Krig (K.-Krigen, s. d.)
mellem Russerne og Vestmagterne. Marts 1917
dannedes af Guv. Taurien, hvortil K. hørte,
sammen med 8 andre Guv., Ukraine. K. var 1920
Skuepladsen for den anti-bolschevistiske
Bevægelse, der lededes af General Wrangel, og som
endte med en stor Sejr for Bolschevikerne, der
i Novbr endog tog Sevastopol. K. udgør nu
(1922) en Del af den tatariske
Republik (s. d.), en autonom Sovjetrepublik. (Litt.
Remy, »Die K. ih ethnographischer,
landschaftlicher u. hygieinischer Beziehung«
[Leipzig 1872]; W. P.
Semenov-Tian-schanskij, »Russland«, Bd XIV [»Neurussland und
die K.«, Petrograd 1910]).
G. Ht.
Krim-Goter sammen med tetraxitiske Goter
paa Halvøen Taman over for Krim udgjorde
den sidste Rest af gotisk Nationalitet. — Goter
fra Preussen og Heruler fra Sydskandinavien
drog i 3. Aarh. e. Kr. til Krim-Egnene, hvorfra
de c. 250—280 gjorde Vikingetog til Lilleasien
og Grækenland; en Rest blev tilbage, da de
øvrige Goter drog V. paa. Allerede 325 er K.-G.
kristne og har en egen Bisp; de er ortodokse,
ej som de øvrige Goter Arianere. Under
skiftende gr., tatarisk, tyrk. Overherredømme
hævdede de deres Fyrstendømme Gotien; 1475
gjorde Tyrkerne efter en forbitret Kamp Ende
derpaa. Endnu sidst i 16. Aarh. levede K.’s
Sprog, hvoraf Levninger er optegnede af den
nederlandske Sendeherre Busbeck; nu taler
K.-G. Tatarisk. Forfulgt af Muhammedanerne
fik K.-G.’s Menighed 1776 Lov til at flytte til
russ. Grund, hvor den grundede Mariupol N. f.
det Asovske Hav. 1786 ophævedes
Bispedømmet Gotien. Tilstedeværelse af Folk med »vort
Maal« i Sydeuropa omtales i Gullandslovens
»Guta Saga«, ligesom Goterne i Taman
forekommer i det russ. Heltedigt om Igor og
»tysktalende Folk henimod Indien« i et tysk
Digt om St Anno fra 11. Aarh. Som et
Kuriosum kan tilføjes, at en tysk Værneforening
Marts 1918 underbyggede Kravet om en
Sortehavs-Flaadebasis ved Hensynet til de »endnu
eksisterende K.-G.«. (Litt.: Loewe, »Die
Reste der Germanen am schwarzen Meere«
[Halle 1896]).
G. S-e.
Krimhild. Sagnheltinde, d. s. s. Grimhild.
Kriminalantropologi, Læren om alt, hvad
direkte ell. indirekte henhører under
»Forbryderens« Naturhistorie. For saa Vidt som
»Forbryderen« ikke er noget naturhistorisk Begreb,
er Betegnelsen misvisende, men den er
praktisk anvendelig og alm. brugt ikke blot som
Navn for Læren om det saakaldte
Forbrydermenneske, men som Fællesbetegnelse
for en Rk. særlige Afsnit af mange
videnskabelige Fag, der beskæftiger sig med enkelte
Sider af Emnet. Opr. omhandlede K. kun det
af Lombroso opstillede hypotetiske Begreb,
Forbrydermennesket, men dette blev snart
gjort til Genstand for en alvorlig og
indgaaende Kritik, samtidig med at det gode og sunde
i Tanken førte til en lang Rk. Forsøg paa at
uddybe og belyse Spørgsmaalet fra de
forskelligste Sider, idet man dels drog det ind under
Psykiatrien og behandlede det i Forbindelse
med Læren om Degeneration, dels lagde
Hovedvægten paa Studiet af selve
Forbrydelsen med dens direkte og indirekte Aarsager,
dels endelig optog enkelte særlige
Ejendommeligheder hos Forbryderne til videnskabelig
Undersøgelse. Til Trods for Emnets særdeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
