Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyveholmen over Tivoli og Slottet mod Vestre Akers
Kirke; et tredie har man endnu længere Vest
i Uranienborghøjden. Den største Del af den
nybyggede By V. f. Slottet ligger paa Fjeld.
Byggegrunden er dog ikke at stole paa, Fjeld
og mange m dybt Ler kan veksle med faa m’s
Afstand. Paa Østsiden af Akerselven er
Grunden mere jævn; her bestaar den næsten
udelukkende af en svagt mod S. hældende Flade
af Sand og Lerlag; kun i den sydlige Del
bringer Enerhaugen og Kampens Fjeldparti nogen
Afveksling. Allersydligst trænger Byterritoriet
og Bebyggelsen sig op efter Ekeberghøjdens
Sider.
Kristianiadalen og Fjorden er i geologisk
Henseende af den største Interesse, idet de
forsk. Formationer træder frem i Dagen og
med Lethed kan paavises og studeres. Mod Ø.
slutter »Grundfjeldet«, som danner Jordbunden
paa hele Østsiden af K.-Fjorden, med Ekeberg
og den Aasrække, som fortsætter dette Fjeld
NØ. over. I selve K. er der en Stump
Grundfjeld, nemlig den Højde, som Akershus ligger
paa. Grundfjeldet er de ældste eksisterende
Lag af Jordskorpen, men de Bjergarter, som
danner K.-Dalen og Bygdene V. og S. over,
gennem Bærum, Asker og ud til Røken, er ikke
meget yngre, de kaldes kambrisk-siluriske, og
Geologerne mener, de er dannet ved Aflejring
paa Havbunden. Senere satte de vulkanske
Kræfter sig i Bevægelse, Jordskorpen væltede
og vred sig, glødende Lavastrømme sprængte
sig Vej baade i Dybet og paa Overfladen, og
Resterne af disse vulkanske Udbrud ser man
nu i Aasene rundt om K. i N. og V. Midt op
i Silurlandet stiger et lidet Omraade med
Dybbjergarter op i Ullernaasen V. f. K. I
Uranienborgvejen ses et interessant Snit gennem
Jordskorpen i Skæringen ved Kirken. Der er mange
Mærker efter den Tid, da Isbræen laa over
hele Nordeuropa og efter dens forsk.
Smelteperioder. Efter Brætiden kom der et mildere
Klima, den mildeste Periode var i Tapestiden
(tapes musling), da Landet laa 70 m lavere end
nu i Forhold til Havfladen.
Det første Spor af Mennesker gaar helt
tilbage til Tapestiden, en »Skivespalter« fra denne
Tid er fundet paa Torshaugjordet. De ældste
Vidnesbyrd fra Stenalderen er Redskaber
og Vaaben af Flint o. a. Stenarter. Allerede i
den ældre Stenalder, »Nøstvettiden«, har der
været Bopladser, saaledes paa Rodeløkken, i
Dælenenggaden; Flinteøkser er fundet i
Teatergaden, paa Torshaugjordet, ved
Kampens Vandbassin, Stenøkser paa Grønland,
Moløkken, Vibesgade 4. Stenøkser med Skaftehul
er fundet i Oslo Ladegaard, Frognervejen m.
fl. St. Fundene er spredt over hele Byen; de
synes at have ligget omtr. ved den daværende
Strand, som antagelig laa 30 m over den nuv.
Fra Bronzealderen er der kun faa
Fund, deriblandt et ved Observatoriet.
Helleristninger med Dyretegninger er fundet ved Byens
søndre Grænse lige bag Sømandsskolen paa
Ekeberg; de ligger 53 m o. H. Fra den ældre
Jernalder er der gjort Fund i Piperviken,
ved Kongshavn og paa Bergerløkken ved
Akersgaden. Ved Madserud Allé fandtes to
Guldringe paa 22 og 16 Karat. Fra den yngre
Jernalder er der mange fl. Fund, fra denne —
Vikingetiden — er der gjort 22 Fund, vistnok
fra Gravhauger.
Det Omraade, hvorpaa K. ligger, har været
beboet baade i Stenalderen, Bronzealderen og
i den ældre og yngre Jernalder. Det antages, at
det er c. 7000 Aar, siden de første Mennesker
kom til denne Egn.
K.’s Moderby er Oslo ell. Gamlebyen.
Betydningen af Navnet Oslo kendes ikke. Den opr.
Form for Navnet var Aslo. Første Led heri
kan være Áss, en Aas, og i saa Fald skulde
Navnet betyde Engsletterne under Aasen (ɔ:
Ekebergaasen). Men det kan ogsaa være Áss,
en Gud — i urnordisk Form Ansu; for dette
sidste taler vistnok den alm. lat. og nedertyske
Form for Navnet Anslo, Asloia. Imidlertid vilde
en saadan Sammensætning stride helt mod den
Religion, vi kender fra Romerike og Oplandene
o. a. St. ved Fjordbunden, endvidere tør det
være tvivlsomt, om Asernes Navn kan paavises
som Sammensætningsled i Gaardsnavn ell.
andre Stednavne i Norge. Prof. Edv. Bull holder
derfor paa den første Tydning som den
sandsynligste.
Kong Christian IV kaldte for første Gang den
af ham nylagte By Christiania i et Reskr. af
4. Oktbr 1624 til Statholderen Jens Juel. P. A.
Munch omtaler det uheldige og urimelige i
denne Omdøbning af Oslo, som var Kongens
Residens allerede fra Haakon V’s Tid. Naar
Oslo blev anlagt, vides ikke med Sikkerhed. Den
omtales hos Snorre straks efter 1051. Det er
sandsynligt, at den blev anlagt af Kong Harald
Haardraade i hans første Regeringstid, Aar 1048.
Det første ubetinget tilforladelige samtidige
Vidnesbyrd om Oslos Eksistens finder vi hos
den eng. Forf. Ordericus Vitalis i hans Historia
Ecclesiastica, hvor det Afsnit, som vedkommer
os, er forfattet c. 1130, og hvori fem norske
Byer (civitatis), deriblandt Oslo (Alsa) nævnes.
Prof. Storm har paavist, at Oslo Marked
eksisterede allerede Aar 1200.
Da Kong Christian IV 27. Septbr 1624
personlig ledede Udstikningen af den ny By,
hvortil Oslo Borgere efter den Ildebrand, som 17.
Aug. havde overgaaet deres gl. By og lagt den
i Aske, havde faaet Ordre til at flytte, var det
Terrain, hans Blik dengang saa ud over, vidt
forsk. fra det, man nu ser fra det samme
Standpunkt, gl. Akershus Fæstning. Søen gik langt
længere op end nu, Bjørviken gik op mod
Vaterlandsbro og indtog den største Del af det
nu saakaldte Vaterland, skyllede op mod
Stenergaden og Nygaden, mod Kødbasarerne
under Vor Frelsers Kirke, langs
Dronningensgade og sendte en Kile op mod Norges Bank,
S. f. hvilken en lav Sandtange strakte sig ud
i Søen, den senere nedre Volds Fæstning. Paa
den anden Side var Oslo Havn og de omkr.
denne lavtliggende Jernbanetomter en Del af
Fjorden, idet dog noget Land synes at have
være indvundet nærmest Loelvens Udløb til
Havneplads for det gl. Oslo. Paa den vestre
Side af Akershus gik. Pipervikbugten op til
Stortingsgaden og fortsatte videre i en Sump
op over Tullinløkken. Vandet gik op mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
