Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bakkegaden, over Vestbanestationens Tomt
langs Filipstad og ind mod Drammensvejen
ved Skillebæk. Den ny By anlagdes paa den
skraanende Flade, som fra Bjørviken hævede
sig op mod den Bjergstrækning, der faldt brat
ned mod Piperviken, og som fortsætter N. over
mod gl. Akers Kirke; dette Omraade kaldtes
dengang Akershagen og hørte under Aker
Gaard.
Det var ingen stor Del af det nuv. K., som
1624 udlagdes til By; Arealet udgjorde nemlig,
naar Akershus Fæstning medregnes, næppe
mere end 45 ha. Fra Pipervikbugten gik
Grænsen langs Øvre Voldgade til Karl Johansgade,
derfra til denne langs Dronningensgade og saa
tilbage til Fæstningen. Hertil kom en allerede
gl Bebyggelse af nogle Fiskerlejer i det
dengang saakaldte Vaterland, nuv. Storgaden og
Brogaden, samt i Piperviken paa Nordsiden af
Strandgaden. Den af Christian IV udstukne By
var og er meget regelmæssig med retvinklet
paa hinanden gaaende Gader, mens
Forstæderne, som lidt efter lidt voksede op udenfor
den egl. By, var højst uordentlig bebygget.
Disse Forstæder fremstod især, efter at de Byen
omgivende Fæstningsværker var blevet sløjfet
efter den store Brand 1686. Til Byen henlagde
Christian IV under Navn af Bymarken de 5
paa Vestsiden af Akerselven liggende Gaarde:
Tøjen, Lindern, Valle, Sten og Store Aker, som
havde tilhørt det nedlagte Nonnesæter Kloster,
som laa omtr. paa Bodsfængslets nuv. Plads i
Oslo, og om hvilket endnu Navnene
Klostergaden og Klosterengen minder. — Liden var
Byen fra Beg. af, og smaat gik det med
Udvidelsen; endnu 1794 var det kun omkr. Kirken
og ud mod Elven, Storgaden og Vaterland, at
der fandtes nogen mere samlet Bebyggelse.
Pipervikens Huse var vistnok vokset i Antal,
men ikke i Renommé. Oppe ved Sagene var der
en Del Bebyggelse for Arbejderne ved de
derværende Møllebrug, ligesaa paa Østsiden af
Elven, hvorhos der i det gl. Oslo lidt efter lidt
opførtes en Del Huse, nærmest som en Forstad.
Det var dog først, efter at K. efter
Adskillelsen fra Danmark var bleven Norges Riges
Hovedstad, at Byen begyndte at skyde Fart.
Hvor stort Indbyggerantallet var, efter at den
første Bebyggelse var fuldført, lader sig nu
vanskelig paavise; stort over 3000 Mennesker
har det dog næppe været; thi endnu c. 150 Aar
efter finder man ved den første Folketælling
1769, at Befolkningen, heri iberegnet
Forstæderne og Fæstningen, endnu ikke udgjorde
mere end 7500. 1801 er den steget til 9500 og
1815 til c. 11000. Hovedstaden begynder nu at
vise sin Indflydelse; 1825 er der over 15000 og
1845 mere end 25000, hvilket 1855 var steget
til 32000. Forstæderne voksede stadig og ledede
til Byens Udvidelse, først 1859, hvorved
Folkemængden blev forøget med c. 10000 Mennesker
og Arealet til 948,29 ha. Folketællingen 1865
viste et Antal af over 57000 og 1875 endog over
77000; en senere Udvidelse 1878 tilførte K.
endnu 35000 Indb., medens Arealet samtidig
voksede til 1598,79 ha; 31. Decbr 1878 talte
Byen 113000 og 8 Aar senere 134000 Indb. Fra
1896—1900 steg Folkemængden med 9000
aarlig, fra 1900—1905 var der Stilstand. 1. Decbr
1910 var Indbyggerantallet steget til 226327, og
efter de ny Grænser af 1. Jan. 1917 er Antallet
steget til 255148 Indb.
Det gl. Oslo er forlængst gaaet ind i K. som
en egen Bydel med de omliggende
Ekebergsvingen, Vaalerengen, Kampen og Enerhaugen;
ved Grønland forenes det over Vaterlandsbro
med Hovedbyens Udliggere: Vaterland og
Fjerdingen; længere mod N. træffer man, fremdeles
paa Østsiden af Elven, paa Grünerløkken og
Rodeløkken. Paa Vestsiden findes ogsaa
Særnavne for enkelte Bydele, Minder om fordums
Forstæder ell. Nybygger, saaledes
Hammersborg, Sagene og Moløkken nærmest Elven, og
længere mod V. Meyerløkken, Homannsbyen,
Hægdehaugen og Balkeløkken, det gamle
Piperviken ikke at forglemme. Alle disse Særnavne
holder dog paa at forsvinde, ligesom de sidste
endnu tilbagestaaende Gaarde af Christian
IV’s By.
I St f. de gl. sjælden over 2 Etager høje
Huse rejser sig nu 4 à 5 Etager høje
Forretningspaladser. Forretningen har bemægtiget sig
den gl. By, medens Bebyggelsen breder sig
udover: de elegantere Villakvarterer her som
andetsteds vestover, Arbejderboligerne mod N.
og Ø. Har Bebyggelsen siden 1880’erne gjort
kæmpemæssige Fremskridt, er der dog endnu
overflødig Plads inden for det ved L. af 1877
fastslaaede Byterritorium; dette er nemlig
meget nær 16 km2 stort, hvoraf kun 37 % 1906
var bebygget med Huse.
Adgangen til Byen var gennem lange Tider
yderst tarvelig, og paa alle Veje fandtes lange
bratte, berygtede Bakker, som umuliggjorde
Transporten af tunge Læs, saaledes paa Vejen
fra Smaalenene Ekebergbakken ved Oslo gl.
Kirke; Trondhjemsvejen fra Oplandene førte
over den lange Gjelleraasen; naar man kom fra
Bingerike, maatte man op ad Krogkleven og fra
Drammen ad Paradisbakkerne. Nu er disse gl.
Bakker omgaaede ved ny Chauseer, og
Jernbaner fører i de forskelligste Retninger ud fra
Byen: Fra Hovedbanestationen ell. Østbanen
fører Jernbane ret S. over gennem Smaalenene
til Sverige og Udlandet, en Linie fører Ø. over
til Lillestrømmen, hvor den deler sig i
Kongsvinger—Stockholm-Banen og i Banen over
Eidsvold til Hamar, hvorfra igen Forgreninger til
Elverum og den vordende Trysilbane og til
Lillehammer—Otta—Dovre-Banen. Herfra udgaar
ogsaa Nordbanen med Linie til Gjøvik og
Bergen. Fra Vestbanestationen ved Piperviken gaar
Jernbane til Drammen, hvorfra Forgreninger til
Skien, Randsfjord og Kongsberg med
Fortsættelse i Sørlandsbanen til Stavanger.
Havnen er i de senere Aar stadig udvidet
og strækker sig nu helt fra Grønlien under
Ekeberg i Ø. langs Bjørviken, rundt Vippetangen
under Akershus ind i Piperviken og er (1922)
udvidet med Terrainet omkr. Tyveholmen og
Filipstad. Høsten 1921 forelaa udarbejdet Plan
for en Frihavn i K. Denne Plan forudsatte fast
Broforbindelse fra Vippetangen over til
Hovedøen, hvorover Jernbane førte videre V. over,
over Sundet og paa Nordsiden af Lindøen.
Mellem Lindøen og den V. f. liggende Nakholmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
