Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krokodiller - Krokodilletaarer - Krokodillæder - Krokodilopolis - Krokodilvogter - Krokodiløgler - Krokoit - Krokonsyre - Krokydolit - Krolevez - Krom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ferskvandsdyr, og mange af dem har da
sikkert begyndt at leve af Pattedyr og Fugle som
i Nutiden. Det var da af Vigtighed for dem
at kunne aande samtidig med, at de laa med
opspilet Gab og lurede paa deres Bytte eller
holdt dette ned i Vandet, indtil det druknede.
Dette blev da efterhaanden muliggjort, dels
derved, at de indre Næsehuller rykkede
længere bagtil, og dels ved, at der udvikledes en
Tværfold paa Tungen, der kunde sættes mod
Ganen og lukke for Mundhulen. (Litt.:
Rathke, »Untersuchungen über die Entwicklung u.
den Körperbau der Crocodile« [Braunschweig
1866]; Th. Huxley, On the dermal armour
of Jacare and Caiman etc. [Proceed. Linn.
Soc. 4. Bd, 1860]; Samme, Notes on the
specific and generic characters of recent
Crocodilia [smst.]; d’Alton og Burmeister,
»Der fossile Gavial von Boll« [Halle 1854]; G.
A. Boulenger, Catalogue of the Crocodiles
[London 1889]; Brehm, »Tierleben« [7. Bd
1892]).
(A. C. J.). R. H. S.
Krokodilletaarer, hykleriske Taarer.
Folketro lader Krokodillen efterligne et grædende
Barns Stemme for derved at lokke Mennesker
til sig.
Krokodillæder faas af den amer. Alligator
og benyttes især til Galanteriarbejder,
Morgensko o. l. Til Støvler egner det sig p. Gr. a.
sin Tyndhed ikke.
K. M.
Krokodilopolis, se Arsinoe.
Krokodilvogter er Benævnelsen paa en
Fugl, der omtales af Herodot og efter hans
Beretning lever i Venskabsforhold til
Krokodillen, som den ved sit Skrig ell. ved at pikke
den paa Snuden advarer mod Faraorotterne,
der bl. a. lever af Krokodillernes Æg; den
flyver ind i Krokodillens aabne Gab, renser dens
Tænder for Kødrester og bliver lidt inde i
Gabet, som Dyret lukker over den; vil den
atter ud, stikker den Krokodillen i Gabet med
en Torn, den har paa Vingen, hvorpaa Gabet
aabnes, og Fuglen flyver ud. Fuglen, som af
Herodot kaldes Trochilus, er efter den alm.
Mening Pluvialis ægypticus L., en lille
brogetfarvet Vadefugl af Drosselstørrelse, hørende
til Brokfuglenes Gruppe. Ved Nilen er den en
af de almindeligste Vadefugle, opholder sig paa
Sandbanker, hvor Krokodiller gaar op, løber
om paa deres Ryg for at samle Snyltedyr,
søger i Krokodillens Gab Rester af dens
Maaltider og advarer den ved sit Skrig, som den
lader høre, naar noget usædvanligt nærmer
sig; Fuglens Adfærd er ogsaa i Nutiden
beskreven af gode Iagttagere. I de senere Aar
har andre efter egne Iagttagelser hævdet, at
der findes en anden Fugl, der fuldstændig efter
Herodot’s Beskrivelse færdes i Krokodillens
Gab, som lukkes over den for kort efter igen
at aabnes. Denne Fugl, Sporeviben
(Hoplopterus spinosus), der staar nær ved Viben,
ligner den i Størrelse og Udseende, har netop
paa Vingen en Spore.
O. H.
Krokodiløgler, se Araeivaer.
Krokoit, d. s. s. Rød Blymalm.
Krokonsyre, C5H2O5, er et cyklisk Derivat
af Pentamethylen; den opstaar ved Iltning af
mange heksasubstituerede Benzolderivater, idet
der fraspaltes Kulsyre. K. krystalliserer af
vandig Opløsning i gule Blade, som indeholder
3 Moleculer Vand. Dens Kaliumsalt,
C5K2O5+3H2O, danner orangegule Naale.
(O. C.). R. K.
Krokydolit (Blaa Asbest), et traadet
(trævlet) Mineral med blaa Farve; efter sin
kemiske Sammensætning og øvrige Egenskaber
kan det betragtes som en traadet, lidt forvitret
Varietet af Hornblendemineralet Riebeckit (se
Amfibolgruppen). K. forekommer i betydelige
Mængder i Plader i Lerskifer ved
Orange-River i Kapkolonien og udføres herfra til
samme Anvendelse som alm. Asbest; endog stærke,
Uforbrændelige Tove skal kunne fremstilles af
denne K. I smaa Mængder forekommer den
ved Igaliko i Grønland, Golling i Salzburg o. a.
St. Den sydafrikanske K. findes ogsaa
omdannet ved Infiltration af Kiselsyre til haarde,
kompakte Masser; de i Kiselen indesluttede
blaa, ell. ved Forvitring brungule,
Krokydolittraade frembringer paa polerede Flader en
pragtfuld spillende Silkeglans. Disse
omdannede Varieteter benyttes derfor meget til smaa
Luksusgenstande og gaar oftest under Navnet
Tigerøje.
(N. V. U.). O. B. B.
Krolevez [krå’ljævæts], Korolevets, By
i det sydvestlige Rusland, Guv. Tschernigov. C.
10000 Indb. Betydeligt Marked i Septbr. Handel
med Landbrugsprodukter, Bomulds- og
Uldtøjer, Silke, Læder og Sukker.
G. Ht.
Krom, Chrom, Cr = 52,0, er et metallisk
Grundstof, der hører til det periodiske Systems
VI Gruppe. Det forekommer ikke i fri Tilstand
i Naturen, men i forsk. Forbindelser, af hvilke
Kromjernsten, Ferrokromit
Fe(CrO2)2 er den vigtigste. Dette Mineral er
Udgangsproduktet for Fremstilling af alle
Kromforbindelser, idet det ved Smeltning med
Kaliumkarbonat og Kaliumnitrat kan omdannes til
Kaliumdikromat (se Kaliumkromat), der
da oparbejdes videre. I metallisk Tilstand blev
det tidligere fremstillet ved at reducere
Kromioxyd med Kul i den elektriske Ovn, men denne
Metode er dyr, og desuden giver den ikke rent
K., men K.-Kulstoflegeringer og Forbindelser.
Nu fremstilles K. altid aluminotermisk, idet
Kromioxyd blandes med Aluminiumpulver og
Blandingen ophedes i Digler; herved reducerer
Aluminium Kromioxydet, idet der dannes
Aluminiumoxyd og K.; dette samler sig paa Bunden
af Diglen under et Lag smeltet Aluminiumoxyd.
Ved denne Metode faas K. rent og billigt. K. er
smukt krystallinsk, hvidt med et blaaligt
Anstrøg. Det har Vf. 6.8, er meget haardt og
smelter vanskeligere end Platin. K. er ikke
magnetisk. Det opløses let i Saltsyre, medens
kold fortyndet Svovlsyre kun langsomt angriber
det og Salpetersyre slet ikke. K. slutter sig
efter dets Forbindelsers Karakter dels til
Metallerne og dels til Metalloiderne. I Kromo- og
Kromiforbindelserne, hvor K. optræder henh.
di- og trivalent, er det af udpræget metallisk
Karakter. Ilterne er, naar de eksisterer,
Baseanhydrider, og Forbindelserne er Salte med
disses Egenskaber. Hvor derimod K. optræder med
sin højeste Valens, heksavalent, er det af
udpræget Metalloidkarakter, idet Iltet er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
